Niels Frid-Nielsen: Når det kommer til kunstig intelligens, er det bedre at få styr på lortet, end lort på styret

Sådan lyder det måske mest relevante spørgsmål, du kan stille til din kandidat ved valget 9. juni 2024. 

Spørgsmålene til techgiganterne og den kunstige intelligens hober sig op – og handler reelt om sikre grundlaget for demokrati og ytringsfrihed, som vi kender det i Europa.

Spørgsmålene til techgiganterne og den kunstige intelligens hober sig op – og handler reelt om sikre grundlaget for demokrati og ytringsfrihed, som vi kender det i Europa

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator, forfatter, journalist

Den politiske debat om at indføre demokratiske retningslinjer også i de infrastrukturer, der vedrører information og kommunikation, er blevet en afgørende ideologisk kampplads netop nu.

Man skulle ellers tro, vi havde lært af erfaringerne med de sociale medier.

Efter 20 år i eufori over de muligheder for demokratisk samtale, der opstod med de sociale medier, vågnede vi op og opdagede, at infrastrukturerne på internettet også var et eldorado for trolde, robotter, hadefulde kampagner, misinformation og direkte desinformation, der forplumrede demokratiske valg.

Techgiganter og russiske troldehære 

Ifølge de amerikanske myndigheder forsøgte russiske troldehære i både 2016 og 2020 at påvirke det amerikanske præsidentvalg med desinformation. Også i forbindelse med valg i Europa har der været frygt for indblanding fra den russiske troldehær med hjemsted i Sankt Petersborg.

EU vedtog sidste år regler for techgiganterne med forordningerne Digital Markets Act (DMA) og Digital Service Act (DSA). 

DMA pålægger fair konkurrence på internettet og forbyder techgiganterne at misbruge deres magt til at holde mindre konkurrenter ude.

DSA forsøger at sikre brugerne ved at pålægge de digitale platforme at fjerne ulovligt indhold, og til at mindske risikoen for at platformene skader demokratiet, sundheden eller trivslen i befolkningen.

For nylig vedtog EU så, som det første kontinent i verden at regulere kunstig intelligens i en såkaldt 'AI Act'. Her er ideen at regulere efter en risikobaseret tilgang. Jo større skade den kunstige intelligens påfører samfundet, jo strengere straf bliver den underlagt.

En af knasterne i bestemmelsen var ansigtsgenkendelse. Det blev som udgangspunkt forbudt at anvende ansigtsgenkendelse, med undtagelse af i jagten på kriminelle og terrorister.

Man har også forbudt følelsesgenkendelse – smiler du for eksempel falsk til din chef? – på nær ved landegrænser. 

EU's nye regler for kunstig intelligens vil blive implementeret i det nye år og herefter indarbejdet i de enkelte EU-landes lovgivning.

Men reglerne udsættes allerede for kritik på grund af de mange undtagelser og huller, der risikerer at udhule et ellers fornuftigt initiativ. 

Spørg din kandidat

Der er altså nok at diskutere og god grund til at spørge din kandidat til EU-parlamentet:

Hvordan vil du forhindre, at der spredes falske nyheder og løgne om dig eller andre kandidater ved EU-valget? Tror du, man kan forbyde hadefuld tale uden at det går ud over ytringsfriheden?

Hvad gør du personligt for at undgå fordomsfuld og polarisende debat på nettet? Hvad gør du selv for at gøre tonen på de sociale medier mere tolerant og mindre truende?

Skal Digital Teknologi være et obligatorisk fag i folkeskolen? Ønsker du aldersverificering, så børn ikke udsættes for eksempel for porno beregnet til voksne?

Hvad skal vi gøre ved de digitale børnelokkere? Hvordan beskytter vi børn og unge for det mindreværd, der kan opstå, når de oplever, hvor smukke de andre er - og hvor mange likes klassens populære elever får?

Valget 9. juni vil vise, om Europa som det første kontinent på kloden tør forsøge at få styr på robotterne med den kunstige intelligens

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator, forfatter, journalist

Skal vi tillade politiet at udarbejde lister over folk, der måske kunne finde på at begå forbrydelser? Hvor går grænsen mellem forebyggelse og overvågning i politiets opklaringsarbejde?

Er det i orden, at myndighederne i Danmark samkører en række data, blandt andet fra sociale medier, for at finde skattesnydere? Hvor langt må det franske politi gå i jagten på potentielle ballademagere, når folk fra hele verden strømmer til OL i Paris?

Er mistænkelig adfærd optaget på videokameraer, ophængt i det offentlige rum og styret med kunstig intelligens, nok til at anholde et menneske? Hvad siger du til, at chefen videofilmer sine ansatte og lader en kunstig intelligent robot afgøre, om de smiler falsk, når de smiler til chefen?

Og er det til syvende og sidst i orden, at robotter ansætter og fyrer lønmodtagere i danske virksomheder? 

Der er nok af spørgsmål. De er gode at stille sig selv. Men endnu bedre at stille den kandidat, du overvejer at stemme på. 

Kunstig intelligens kommer til at præge vores hverdag, hvad enten vi kan lide det eller ej. Det giver derfor mening at forsøge at forstå, hvordan de nye teknologier fungerer og opsætte regelsæt for dem, akkurat som vi gør indenfor andre dele af samfundslivet.

Det er bedre at få styr på lortet, end lort på styret, som man siger. 

Valget 9. juni vil vise, om Europa som det første kontinent på kloden tør forsøge at få styr på robotterne med den kunstige intelligens.