Debat

Aktører: Der er brug for et digitalt kvalitetsløft af uddannelserne

Hvis den digitale omstilling af uddannelserne skal lykkes, kræver det en ambitiøs tilgang og målrettede midler til uddannelserne, skriver de fire aktører.

Universiteterne kan ikke klare opgaven alene. Virksomhederne skal være skarpe på deres konkrete behov, og stille eksterne undervisere og information til rådighed, skriver de fire aktører.<br>
Universiteterne kan ikke klare opgaven alene. Virksomhederne skal være skarpe på deres konkrete behov, og stille eksterne undervisere og information til rådighed, skriver de fire aktører.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Flere nyudklækkede samfundsvidenskabelige og humanistiske dimittender kommer allerede nu til at scrolle musen hen over jobannoncer, hvor digitale kompetencer er en klar efterspurgt kompetence.

Det kan være forventninger som ”er din digitale værktøjskasse i orden?” eller ”motiveres du af at arbejde kommercielt i krydsfeltet mellem data og forretning?” Den slags jobopslag kommer der kun flere af fremover.

Den digitale værktøjskasse skal derfor udvides allerede under uddannelsen hos for eksempel juristen, der skal kunne foretage juridiske vurderinger på baggrund af anbefalinger fra kunstig intelligens og hos revisoren, som skal bruge dataanalyse til at styrke rådgivningen af kunden.

Digitale kompetencer

I oktober 2021 lancerede regeringens digitaliseringspartnerskab 46 forslag, som skal gøre Danmark til et digitalt foregangsland. Blandt anbefalingerne er, at flere uddannelser skal tilpasses til at omfatte relevant it-forståelse og faglighed. Det er vi helt enige i.

Afsendere

Indlægget er skrevet af:

  • Rasmus Meldgaard, Managing Director, Deloitte
  • Jacob Graff Nielsen, dekan og professor, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
  • Mikkel Haarder, underdirektør, DI Kompetencer og Viden
  • Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør, DI Digital

Det er en fælles ambition for universiteterne og virksomhederne, som sammen har drøftet, hvordan digitale kompetencer kan integreres på generalist-uddannelserne. En fælles ambition, der kræver samarbejde og politisk opbakning.

En DI-rapport fra 2020 fremhævede, at hele 43 procent af jobannoncerne rettet mod samfundsvidenskabelige kandidater efterspurgte særlige digitale kompetencer.

Denne erkendelse har fået både universiteterne og virksomhederne op af stolen. Rapporten blev derfor anledningen til oprettelsen af en DI-taskforce med repræsentanter fra de samfundsvidenskabelige fakulteter på landets universiteter og repræsentanter fra virksomheder.

Sammen blev der fundet løsninger på, hvordan digitale kompetencer i langt højere grad kan integreres på de samfundsvidenskabelige uddannelser.

National strategi

Dialogen mellem partnerne resulterede i en strategi for integration af digitale kompetencer på de videregående uddannelser.

I den nationale strategi er der lagt op til et tæt samarbejde om opgavens løsning.

Universiteterne ikke kan klare opgaven alene

Sandheden er, at universiteterne ikke kan klare opgaven alene. De har brug for viden fra virksomhederne om, hvilke kompetencer og behov, virksomhederne har. Derfor skal virksomhederne også være skarpe på deres konkrete behov, og stille eksterne undervisere, og information til rådighed.

Samtidig kan virksomhederne ikke nå i mål med de rigtige kompetencer, uden omstillingsparathed, åbenhed og fleksibilitet fra universiteternes side.

Blandt anbefalingerne i strategien er oprettelsen af digitaliseringspaneler, hvor de samfundsvidenskabelige uddannelser løbende skal drøfte behovet for digitale kompetencer og integrationen af disse i uddannelserne med relevante aftagervirksomheder.

En anden anbefaling er, at universiteterne i dialog med de omkringliggende virksomheder indarbejder obligatoriske digitale læringsmål i de samfundsvidenskabelige uddannelsers studieordninger.

Digitalt kvalitetsløft

Udover den vigtige dialog mellem de samfundsvidenskabelige uddannelser og aftagervirksomhederne, kræver det politisk vilje til at fremme denne dagsorden.

Det kræver midler at skabe forandring af høj kvalitet, og uddannelserne skal have det nødvendige råderum til at gennemføre omstillingen.

Læs også

Det er derfor bekymrende, at regeringen endnu ikke har godkendt en permanentgørelse af taxameterløftet for de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser.

Det er altafgørende, at regeringen følger den foreløbige beslutning til dørs ved at finde midlerne til løftet, så uddannelserne i tilstrækkelig grad kan ruste de studerende til et digitalt arbejdsliv.

Hvis den digitale omstilling af uddannelserne skal lykkes, kræver det en ambitiøs tilgang og målrettede midler til både et digitalt kvalitetsløft af uddannelserne samt til forskning inden for de digitale områder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Graff Nielsen

Professor i skatteret og dekan ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
cand.jur. (Københavns Uni. 1998), ph.d. (Københavns Uni. 2003)

Mikkel Haarder

Underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed, Dansk Industri
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

Rikke Hougaard Zeberg

Direktør, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
cand.merc.jur. (Aarhus Uni. 1995)

0:000:00