AOF: Danskerne skal lære at fange antidemokratiske signaler på nettet

DEBAT: Vi har brug for flere arenaer, hvor den digitale demokratiske dannelse kan trænes og dyrkes, så vi får en oplyst befolkning, der kan få øje på antidemokratiske signaler, inden det er for sent, skriver John Meinert Jacobsen, direktør for AOF Danmark.

Af John Meinert Jacobsen
Direktør for AOF Danmark

Lisbeth Knudsen, chefredaktør på Mandag Morgen, opfordrer til en debat om det danske demokrati med hashtagget #respektdemokratiet.

Berlingske og Altinget har lavet undersøgelser om henholdsvis folketingspolitikere og lokale politikere, og konklusionen er desværre den samme: Flere oplever chikane, hadefulde beskeder og trusler på livet.

Lisbeth Knudsen spørger, hvad det egentlig lige er, vi har gang i her i det danske demokrati. Jeg kunne ikke være mere enig i hendes spørgsmål.

Skader sociale medier vores demokrati?
Ifølge filosoffen Jürgen Habermas' teori om den borgerlige offentlighed, så skal borgere indgå i meningsudvekslinger om fælles bedste gennem det gode argument, og det er den måde, hvorpå man også kan udvikle demokratiet.

På den baggrund synes sociale medier også at være et rigtig godt værktøj for demokratiet.

Flere danske politikere bruger da også i stigende grad de sociale medier for at komme i kontakt med deres vælgere eller mulige vælgere ved at indgå i dialog.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som er en rigtig god formidler på de sociale medier, modtog i 2017 Altingets Ting-Pris for sin kommunikation på de sociale medier.

Lars Løkke Rasmussen formår nemlig at skabe dialog, lytte til borgerne og dele sine tanker. Kontrasten til den gode dialog er dog for eksempel, når politikere lukker deres facebookprofil, fordi de bliver chikaneret og truet, som desværre har været tilfældet med blandt andet Søren Espersen fra Dansk Folkeparti og Winni Grosbøll fra Socialdemokratiet.

Flere eksperter og politikere har også slået alarm, især efter at de russiske aktører over en toårig periode påvirkede det amerikanske præsidentvalg med 80.000 indlæg til 126 millioner amerikanere.

Facebook har for nylig udgivet en serie blogindlæg blandt andet i samarbejde med en række eksperter, hvor de undersøger, hvilken betydning sociale medier har for samfundet og demokratiet.

Her indrømmer de, at sociale medier kan true demokratiet, hvis det bliver misbrugt.  

”Jeg er ikke blind over for de ødelæggelser, som internettet kan forårsage ved et velfungerende demokrati,” skriver Samidh Chakrabarti, der er Facebooks chef for medborgerligt engagement.

”I bedste fald lader sociale medier os udtrykke os selv og skride til handling. I værste fald lader de folk sprede misinformation og underminere demokratiet. Jeg ville ønske, at jeg kunne garantere, at det positive opvejer det negative, men det kan jeg ikke,” skriver han.

Det er en stor indrømmelse fra Facebook, som dog ikke har nogle konkrete løsninger endnu. Og hvad så?

Danskerne har brug for demokratisk digital dannelse
Vi har aldrig været mere uddannede eller haft nemmere adgang til nyheder og data, end vi har i dag. Men det til trods, så mangler danskerne demokratisk digital dannelse.

Sociale medier er i dag blevet til antisociale medier, hvor man skriver grimt og truer hinanden og ikke tænker over, hvilken effekt det har.

Jeg tror dog ikke, at det handler om, at danskerne ikke respekterer demokratiet, men jeg tror grundlæggende, at det er fordi, at der er rigtig mange, der er digitale analfabeter. Hvad er det for en takt og tone, man skal have på internettet?

I den virtuelle samtale på internettet, som kun har eksisteret i lidt over 10 år, har man ikke mulighed for at se hinanden i øjnene eller aflæse kropssprog og mimik. Man skal i stedet sige sin mening gennem en masse støj, og der er mange, der ikke forstår, hvilke konsekvenser det kan have.

Hvem har egentlig ansvaret for den dårlige opførsel og mangel på digital demokratisk dannelse til at kunne begå sig på internettet? Det har vi alle.

Folkeoplysning er løsningen
Folkeoplysningen og aftenskolerne har i mange år været en af grundstenene for vores demokrati, for i et sundt demokrati dannes borgerne gennem refleksiv læring og den frie dialog med andre borgere.

Det folkeoplysende læringsrum er demokratisk dannende, her er kritisk sans og antitotalitær tankesæt ikke kun lovlige, men en naturlig del af undervisningen.

Danskerne forventes at kunne tage et selvstændigt kritisk standpunkt også i forhold til magthaverne. Man skulle umiddelbart tro, at den øgede adgang til information og viden gennem de sociale medier ville betyde et styrket demokrati. Men uden en reel refleksiv og lærende dialog mellem mennesker gennem det talte sprog, skaber sociale medier og den massive strøm af online information ikke i sig selv demokratisk dannelse.

Det bliver derimod en konkurrence i hvem, der kan råbe højest, især hvis medieproduktionen samtidig styres af, hvilke historier eller nyheder, der er økonomisk mest rentable.

I en tid med symbolpolitik og øget politisk populisme, bliver folkeoplysningen og public service sat under stort pres.

Men vi har brug for flere arenaer, hvor især den digitale demokratiske dannelse kan trænes og dyrkes, så vi får en oplyst befolkning, der kan få øje på antidemokratiske signaler, inden det er for sent.

For nogen kan det komme som en overraskelse, men AOF gør allerede en forskel via vores aftenskoler.

Forrige artikel Kim Escherich: Er vi nu også så digitale som vi troede? Og på den rigtige måde? Kim Escherich: Er vi nu også så digitale som vi troede? Og på den rigtige måde? Næste artikel Digital direktør: Reboot det forældede overenskomstsystem Digital direktør: Reboot det forældede overenskomstsystem
  • Anmeld

    Jörgen Lindhagen · Folkepensionist og POPULIST

    Sidder nästen med tårer i öjnene

    Hele artiklen udstråler helt tydeligt et angreb på anderledes tänkende mennesker , = demokratiet bliver i alvorlig grad angrebet i sin grundvold, om jeg så må sige = et angreb på Populister, som fanatisterne klart hele tiden gerne vil angribe og sätte i bås.

    Tårepersende historier om Politikere der föler sig trådt på, af = närmest kaldte useriöse mennesker = läs og forstå klummen / artiklen, der alene har til formål at undertrykke de folkelige meninger.

    Og hvorfor har mange så meninger de gerne vil frem med, = jo e, det har de fordi politikerne konstant nedgörer befolkningen med Dårlig og useriös politik, = forsöger som i artiklen her, at overhöre folks meninger og lader stå til = for eks. HALAL SPÖRGSMÅLET — FOLKEKRAVET EN DANXIT FRA EU = lige som vores venner i England fik på et demokratisk grundlag = De Danske politikere lukker öjnene for hvad DANSKERNE mener og tänker, lige som denne artikkel er et udtryk for = ren VÅS og spil for galleriet

  • Anmeld

    Morten Holgersen · Entreprenør

    Vi har længe lært det.

    Og vi ved godt hvem der prøver at fylde os med løgn.
    Så, venligst stop med det klynk.
    mvh

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen

    Er også blevet svinet.

    Jeg og mange andre, har, her på Altingets debatforum, også blevet svinet. Altinget fjerner disse indlæg, hvis de kammer over, men ingen har endnu kaldt det en trussel mod demokratiet.
    At russerne førsøger at påvirke valg, finder jeg mindre foruroligende end da Venstre med hjælp fra BT spredte løgnhistorien om Thornings skatteforhold og fik korrumperet chefen for skattedepartementet. Det var timet, til, lige op til et valg, så det kunne umuligt afsløres som et komplot inden valget. Det var et oplagt forsøg på at kuppe demokratiet. Vi ser pressen lader vennerne på Christiansborg slippe utroligt billigt , gang efter gang. Senest lykke´s korruptions sag.Men også Sass´es arrangerede interview er usmagelige.
    Og man må da gerne kalde mig digitalt udannet eller digital analfabet, når man nu ikke har nogle fornuftige argumenter. Men det må da være en større krænkelse af demokrati, at reducere folk til det, hvis de stille nærgående spørgsmål.
    Ellers er jeg da enig i at man ikke skal true eller give personlige svinere. Men det bliver vi alle udsat for.
    Personligt ser jeg ikke politikere som moralske forbilleder. Tværtimod. De slipper afsted med den ene løgn efter den anden. Stiller sig op på menneskerets pedistater , samtidig med at de agerer dødens købmænd ved at handle med grusomme diktaturer. Eller de , som i København føres sig frem med venstreorienterede humane ideologier, men skider på de svage og foretrækker, via kulturborgmesterposter at varetage deres egne røvkulturelle kunstmiljø.
    Jeg har ikke meget godt at sige om politikere. Jeg syntes de er nogle slimede ål. Så må man da godt kalde mig digitalt udannet, men jeg ser frem til at der kommer en regeringsleder som er valgt over de socialle medier.
    Lige som Trump. Han er da en løgner. Som alle etablerede politikere er, men han er i det mindste meget dårlig til at lyve.

  • Anmeld

    Miklos Føldi · IT direktør

    Jeg tror ikke vi har demokrati i Danmark, det vi har er nok nærmere et EU styret demokratur.

    Jeg tror ikke at politikere vil have debat, beviset er:
    5% spærregrænsen for partier, der må deltage i debatten.
    Det er meget smart, for det er ikke alle der vil stemme på et nyt parti for en enkelt sags skyld.
    Det er ikke alle der vil smide deres stemme ud, men bliver sagen så stor at den kan samle over 5% af stemmerne, så kalder politikerne det straks for populisme.
    Med andre ord så behøver politikerne først at tage stilling til problemet når det er begyndt at frustrer 5% af befolkningen.
    Politikernes fejl er bare at de 5% De seer ved valgene er de 5% der er så frustrerede at de er villige til at smide deres stemmer ud, De borgere som er har samme mening vil altid være et problem, men det bliver først ved næste valg, for så tør de også stemme på den nye sag.
    Lad os tage et par eksempler:
    1. Fremskridts partiet.
    2. Migration.
    3. Korruption.
    For punkt 2 og 3 gælder følgende: Pressen og myndighederne har givet efter for pres fra politikerne og fortiet og begravet kendsgerningerne, det gælder i alle EU lande (desværre er Danmark ikke bedre en de andre: Lad mig bare nævne en Statsministers ægtefælle der ikke blev tiltalt for skattesvig og en Statsminister der ikke blev tiltalt for at modtage bestikkelse).
    For mig er det frustrerende at se hvordan politikerne er ved at køre Danmark ind på samme spor som Rumænien og Ukraine.
    Hvad er det frustrerede mennesker gør, De går vel hjem og sparker til hunden, børnene eller konen, hvis de ikke kan tale med den eller dem der er årsagen til deres frustration.
    Der er dog en ting der glæder mig, og det er at der er nogen der tror at de kan undervise folk ud af deres frustration.
    Så hvad betyder en persons mening i vores demokrati - intet.

  • Anmeld

    Helge Smith/Borgertinget.dk

    Voldskultur?

    På facebook, i diverse grupper, får deltagerene klar besked om at holde en ordentlig tone og det kan sagtens lade sig gøre
    Når folk retter vrede mod politikerne kan det skyldes en magtesløshed i de vilkår, de har. Vi hører hele tiden, hvor rige, vi er og, hvor dygtige vi er og så er det ikke rart selv at sidde i suppedasen. Man føler sig svigtet og så reagerer man. Det klares ikke med digital opdragelse alene.
    Pudsigt nok møder man aldrig folk der tænker: "har vi demokrati på den rigtige måde? Fungerer det efter hensigten?" Når politikerne oplever disse angreb er det et sygdomstegn.
    Personligt mener jeg ikke, at vores demokrati fungererpå landsplan. Hvad kan vi med vores stemme udover yde en yderst beskeden påvirkning af fordelingspolitikken? Alt andet ligger ude af vores hænder.
    Det er vi så ved at finde en løsning på, men det kan du læse meget mere om på http://www.borgertinget.dk/ , hvor du også kan læse nogle af følgerne af, at vi ikke kan påvirke landspolitikken.
    At folks frustrationer af og til flyder over i vrede er egentligt forståeligt, selv om det måske er de forkerte, der rammes. VI prøver at gøre noget ved det.

  • Anmeld

    Kåre Fog · Biolog

    Mange accepterer ikke at blive modsagt

    Det store problem er, at mange accepterer ikke at blive modsagt. De er så sikre på at have ret og stå for det gode, at enhver der mener noget andet, nødvendigvis må være ond og skal mobbes eller censureres ud af feltet.
    Jeg er selv en af de efterhånden mange, der har oplevet at blive bortcensureret fra Facebook. Se linket her:
    https://www.b.dk/nationalt/tirsdag-klokken-12.06-blev-kaare-igen-smidt-ud-af-facebook?referrer=RSS
    I det tilfælde var det fanastiske feminister, der mente, at når jeg har en anden holdning end dem, så skal jeg ikke have lov at have min mening frem. Under en diskussion på filmmagasinet Ekko for 11 måneder siden, hvor jeg ytrede mig imod feministers ønsker om kvoter, kom der også en hadefuld kommentar med påstand om, at jeg er en farlig debattør, som ikke burde have lov at få sine indlæg bragt.
    Andre har oplevet noget tilsvarende, både herhjemme og i udlandet.
    Hvoraf kommer den meget udbredte uvilje mod at at acceptere andres ret til at have andre synspunkter?
    Jeg ser tre hovedforklaringer. Den ene er, at på facebook kommunikerer man ikke ansigt til ansigt, man kan ikke registrere stemmeføring, mimik etc. Derved bliver modstanderen til en anonym fjende, ikke et levende menneske.
    Den anden forklaring er, at den unge generation i dag har været igennem en opdragelse som curlingbørn. De har vænnet sig til at tro, at de altid har ret, og de bliver helt fornærmede, når de kommer ud i den voksne verden og opdager, at nogen mener noget helt andet end dem.
    Den tredje forklaring jeg ser, er at visse medier, så som formiddagsbladene, ser en fordel i at skabe stemninger, så som forargelse, frem for at sprede neutral information. Forargelse er noget af det, der sælger bedst.
    Løsning: Der er alvorligt brug for både voksenopdragelse og en ændret opdragelse af de unge mennesker, der snart træder ud i det voksne samfund.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Ord.

    Jeg mener at man sagtens kan, på en kraftfuld, måde kan udtrykke sin holdning ved IKKE at anvende nedværdigende udtryk, eller direkte trusler.
    Hvis man bruger ordet rigtigt kan det simpelthen være det stærkeste værktøj, samt våben, som man kan besidde, men det kræver også god omtanke.
    Ordet, rigtigt anvendt, er meget stærkere end næverne. Tal altid pænt til hinanden.