Astrid Haug: Begynd din Silicon Valley-innovationstur i Danmark

Det er blevet populært blandt offentlige og private ledere at tage på studietur til Silicon Valley for at blive klogere på den digitale udvikling.
Men før I booker flybilletten, tager støttestrømperne på og stiller uret 9 timer tilbage, så stop en halv. For der er rigeligt med innovation og digital transformation i Danmark til de fleste af os.
Danmarks nye tech-ambassadør udtalte for nylig, at han var chokeret over, hvor langt fremme man er i Silicon Valley.
Jeg tror, mange vil være om ikke chokerede så forbløffede og måske endda begejstrede over, hvor langt fremme vi er i Danmark på en række digitale områder.
Det kan være lidt sværere at få øje på, da det ikke er store navne som Apple, Google, Facebook og Snapchat, vi kan prale af.
Men eftersom Danmark primært er et SMV-land, kan mindre vel også gøre det? Det er ikke finere innovation, fordi det foregår i udlandet.
Jeg tror, mange vil være om ikke chokerede så forbløffede og måske endda begejstrede over, hvor langt fremme vi er i Danmark på en række digitale områder.
Astrid Haug
Digital rådgiver
Danmark er langt på digital tranformation
Den danske befolkning er en af verdens mest digitale parate, og vi er et af verdens bedste lande at drive og starte virksomhed i, ligesom vi er EU-mestre inden for digitalisering af det offentlige. Hvis bare vi ville være bedre til selv at anerkende det og lære af hinanden.
For at blive klogere på, hvem man skal besøge i Danmark inden for innovation og digital transformation, spurgte jeg forleden ud på min LinkedIn og fik en lang række input.
Det bekræfter mig i, at der er rigeligt at komme efter her i kongeriget. Min næste innovations-studietur går således hverken til USA eller Kina, men til Odense, Horsens, Aalborg, Aarhus, København og så videre.
Alle brancher er innovative i Danmark
Digital innovation sker mange steder i samfundet og inden for alle brancher i Danmark. Her er fem bud på, hvor du kan starte:
- Startups, som typisk er det, vi forbinder med det at være innovativ og nytænkende. Her kan de mange startup-kontorfællesskaber som fx Symbion og Rainmaking Loft være en god indgang eller startup-communities som #CPHFTW og Copenhagen Fintech.
- Universiteterne, som har nogle stærke forskningsmiljøer inden for teknologi og innovative forretningsmodeller – naturligvis med DTU, ITU og CBS i front på det digitale, men de andre universiteter, Aarhus, København, Odense og Aalborg, har også masser at byde på.
- Etablerede virksomheder, som omstiller sig. De er på mange måder de mest interessante, da den digitale transformation er sværere og tungere i en stor virksomhed med lang historik end i et startup. Startups har så andre udfordringer. Nogle af de etablerede virksomheder, som bliver anbefalet på min LinkedIn, er MT Højgaard, ATP, Kamstrup, KPMG og Q8 Danmark. Fortsæt selv listen.
- Det offentlige er også et besøg værd. Det kunne være Future Classroom Lab i UCC, virtuel læring i Frederiksberg Kommune, Syddansk Sundhedsinnovation, smart city i Vallensbæk og så videre.
- I stedet for at tænke i organisationsform, så dyk ned i en sektor eller en teknologi, hvor der er masser af inspiration at hente. Fx sundhed, forsyning, fintech, machine learning, robotter og droner.
Lad mig til sidst understrege, at jeg selv elsker at rejse ud for at få inspiration og andre vinkler på tingene. Og at jeg til enhver tid under både private og offentlige chefer det samme.
Men lad der ikke gå ”so ein ding” i den, hvor vi automatisk sidestiller digital innovation med Silicon Valley og dermed glemmer alt det gode, der gror i vores egen baghave.
...................
Astrid Haug er digital rådgiver og stifter af Astrid Haug Bureau. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Finn Kensing76 år8. juni
Professor emeritus, dr. scient., Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Søren Bregenholt55 år8. juni
Chef for forskning og udvikling, Novo Nordisk, fhv. bestyrelsesformand, Medicon Valley Alliance
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på
















