ATV: Kunstig intelligens bør bruges som værn mod menneskelige fordomme

Der er mange eksempler på, hvor fordomsfulde vi mennesker er – men også på hvor mange år det kan tage at fjerne fordommene (hvis det overhovedet er muligt). Omvendt kan AI designes eller trænes til at være mindre fordomsfulde. Dataetisk fokus er vigtigt og kan med fordel skabe fokus på, hvordan vi skaber det gode liv, og hvordan AI støtter op om dette.

Fokus skal både være på maskiner og mennesker sammen, og hver for sig, og hvordan AI bidrager til velfærd, gode værdier og ingen diskrimination. Men dataetik ender ofte som en ensidig debat om at undgå, at AI skader den enkeltes rettigheder, frem for at bidrage til samfundets bedste.

Ved AI i produktion ses det, at algoritmerne bygger på data fra tidligere handlemønstre. De kan til en start i visse tilfælde nedarve menneskelig adfærd fra de data, der bygges på. Men lad os forestille os, at AI bidrager til at udtage ting eller personer til kontrol for snyd, kriminalitet, straf, med mere, så er det ofte ret nemt at få algoritmer tunet ind til at opnå objektive kriterier og udrydde menneskelig bias.

Mennesker, derimod, kan blive ved og ved med at handle fordomsfuldt på trods af, at deres erfaring burde fortælle dem noget andet. Derfor skal vi arbejde for, at AI bruges til at afhjælpe fordomme hos os mennesker.

AI kan være med til at skabe det gode liv

Vi vil gerne væk fra en ensidig tro på, at mennesker altid er bedre end maskiner. Desuden er det før sket gennem historien, at vi har været skeptiske over for ny teknologi. Da Nasa eksempelvis indførte computere, blev Katherine Johnson bedt om at regne den ballistiske bane igennem i hånden for at tjekke, om computeren havde beregnet det korrekt, da John Glenn skulle i omløb i rummet.

I ATV’s faglige dataetiske råd mener vi, AI kan bidrage til skabe det gode liv. Vi mener, at AI kan bidrage positivt til et mere retfærdigt samfund, hvor beslutninger er mindre påvirket af menneskelige fordomme, et bedre samfund hvor mennesker har mere fritid, frem for at lave trivielle opgaver som maskiner kan overtage, samt et samfund hvor manglen på arbejdskraft ikke fortsætter med at udhule offentlige serviceydelser.

Vi mener også, at AI både kan bidrage til et bedre klima, hvor teknologien er en vigtig faktor for at optimere energiforbrug, indfange CO2 med videre, og et samfund hvor man kan få hurtig behandling i sundhedsvæsenet – der er eksempelvis ingen grund til, at lægen skal vente på analyse af røntgenbilleder og diagnosticering, hvis maskinen kan hjælpe med hurtigt svar.

Vi ønsker, at vi aktivt kan begynde at debattere muligheder, for AI er ikke en modsætning til etik.

Vi har nu i nærmest årtier lavet flere love til at regulere it. Hver gang benyttes forfærdelige eksempler fra sociale medier som rygdækning, hvor for eksempel privatbilleder er blevet spredt uønsket, og algoritmer har uønsket virkning, og senest når en chatbot på Snapchat opfordrer børn til seksuelle aktiviteter med mere. Disse situationer er selvfølgelig helt uønskede og er klokkeklare eksempler på noget, som bare burde stoppes her og nu.

Men det bliver ikke stoppet. Problemerne fortsætter, mens eksisterende love giver mere bureaukrati. Det er nødvendigt, at vi får kvaliteten af lovene op, så de rammer rigtigt. Der er en stor politisk appetit på at udforme love, men mindre interesse i at sikre, at lovene efterleves og virker hensigtsmæssigt.

Senest har Folketinget besluttet at skære ned på midler til Datatilsynet, på trods af at industrien, fagforeninger, med mere anbefaler at opruste Datatilsynet. Der sker dagligt alvorlige brud på loven, og omvendt bliver AI ikke brugt nok til de positive potentialer, som også findes.

Den dataetiske debat mangler nuancer

Nuancer om, hvordan vi kan bruge AI hensigtsmæssigt, mangler i debatten. Dette skyldes måske fraværet af it-faglighed i samarbejde med andre fagligheder i debatter og beslutninger om brug af AI. En analyse af den faglige repræsentation af råd, styrelser og udvalg fra ATV’s Digitale vismandsråd viser en faglig skæv balance og generel mangel på it-faglige kompetencer. Derfor har vi nedsat det faglige dataetiske råd.

Der er behov for at få talt om, hvordan AI kan bidrage positivt til samfundet og dermed størsteparten af borgerne

ATV’s faglige dataetiske råd

I rådet arbejder vi for følgende:

For det første en bredere, fagligt dataetisk debat med flere fagligheder rundt om bordet i drøftelser af udvikling, forskning, teknologimuligheder og implementering.

For det andet at der med nye (dataetiske) love også skal være midler til at føre kontrol med, at lovene overholdes. Love uden kontrol er blot bureaukrati, og hvis der ikke er nok ressourcer til eksempelvis at rådgive og føre tilsyn, så ændrer det ikke noget på de rigtige ”banditters” adfærd. Lige nu skærer myndighederne for eksempel i Datatilsynet og skruer op for antal love om data.

For det tredje en konkret samtale om hvordan vi skaber det gode liv med AI. Hvad er mennesker og AI gode til sammen og hver for sig? Det handler ikke om fravalg, men om muligheder og samarbejder på tværs.

Der er behov for at få talt om, hvordan AI kan bidrage positivt til samfundet og dermed størsteparten af borgerne. Vi tror på, at der er behov for en AI/data-etisk debat, som bygger på faglighed såvel datalogisk som etisk/filosofisk, for at AI kan bidrage til det gode samfund og til nye gode løsninger.

Lad os give plads til en mere tværfaglig, bred debat og få rustet op på relevante kompetencer blandt de folk, der tager vigtige beslutninger om AI i Danmark, så vi får styrket Danmark og handlet på de samfundsmæssige udfordringer, vi skal have løst.