Debat

Behov for grænseoverskridende velfærdsteknologi

DEBAT: Efterspørgslen efter ny velfærdsteknologi stiger markant i Europa og på verdensplan. Det skal Danmark udnytte ved at kigge ud over landets grænser, lyder det fra Ivan Kjær Lauridsen, velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune.

Kommunerne i Business Region Aarhus vil kigge ud over landets grænser i arbejdet med velærdsteknologi. Det skriver Ivan Kjær Lauridsen, velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune.
Kommunerne i Business Region Aarhus vil kigge ud over landets grænser i arbejdet med velærdsteknologi. Det skriver Ivan Kjær Lauridsen, velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ivan Kjær Lauridsen 
Velfærdsteknologichef, Aarhus Kommune og formand for partnerskab for velfærdsinnovation, Business Region Aarhus

Vi skal blive bedre til samarbejde på tværs af grænser og sektorer, hvis Danmark skal have maksimalt udbytte af velfærdsteknologi. Det gælder internt i Danmark mellem kommuner, sygehuse, erhvervslivet og forsknings- og vidensinstitutioner – hvor vi dog er godt på vej. Men der ligger også meget store gevinster ved at kigge ud over landets grænser.

Behovet og efterspørgslen efter nye velfærdsteknologiske løsninger stiger markant i Europa og på verdensplan. Det skal vi i Danmark udnytte. Vi skal i fællesskab gøre dansk udviklet og produceret velfærdsteknologi grænseoverskridende. Det er i hvert fald det udviklingsperspektiv, kommunerne i Business Region Aarhus i praksis agerer ud fra.

Der er flere konkrete eksempler på aktiviteter i kommunerne.

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Samarbejde med erhvervslivet
Vi samarbejder med erhvervslivet omkring test og udvikling af nye løsninger, der har kommercielt potentiale på både det danske marked og ekspertmarkederne.

Målet er, udover ønsket om et direkte afkast i form af løsninger, der kan effektivisere og modernisere kommunernes service på sundheds- og omsorgsområdet, at virksomheder via ikke mindst eksportpotentialet kan vækste, skabe nye jobs og få flere økonomiske muskler til udvikling af nye løsninger. Op på den måde medvirke til en positiv vækstspiral. Ud over tid og kroner investerer vi fra kommunal side også ressourcer i etablering af test- og demonstrationsfaciliteter, som kan understøtte de fælles innovationsaktiviteter.

Større, stærkere og mere internationale danske virksomheder giver flere kræfter til udvikling af løsninger til hjemmemarkedet, hvilket vil smitte af på kommunernes bundlinje.

Ivan Kjær Lauridsen
Velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune og formand for partnerskab for velfærdsinnovation, Business Region Aarhus

Eksportfremstød i Tyrkiet
Vi har i 2015 fra Business Region Aarhus taget initiativ til gennemførelse af et eksportfremstød for danske virksomheder og løsninger - og hvor vi fra kommunerne vil deltage i fremstødet som ”aktive salgsreferencer”. Dette igen ud fra en logik om, at større, stærkere og mere internationale danske virksomheder giver flere kræfter til udvikling af løsninger til hjemmemarkedet, hvilket vil smitte af på kommunernes bundlinje.

Konkret arbejder vi på at få et eksportfremstød rettet mod det tyrkiske marked op at stå. Tyrkiet er lig Danmark i gang med en markant oprustning på sygehusområdet. Der skal over de kommende år blandt andet etableres 25 nye supersygehuse, hvilket er et felt, som danske virksomheder har stærke kompetencer og løsninger indenfor. Der er således ikke tvivl om eksportpotentialet til netop det tyrkiske marked. Vi har imidlertid desværre måttet sande, at det er svært at få erhvervslivet med på dette initiativ – hvor den seneste uro omkring forholdet mellem Danmark og Tyrkiet givet spiller ind.

Vi tolker det således ikke som et udtryk for, at erhvervslivet ikke også, når det gælder eksportrettede aktiviteter, er klar til at nytænke samarbejdet med det offentlige (se her).

Dansk og nordisk platform
Vi har siden 2010 investeret mange midler i opbygningen af en dansk platform – ”CareWare” – der har til formål at lette og forbedre dialogen og samarbejdet på tværs af private og offentlige aktører.

Det er en platform, som blandt andet indeholder konference- og udstillingsaktiviteter og produktpræsentationsdage, hvor erhvervslivet får let adgang til at præsentere nye løsninger for kommunale og regionale medarbejdere. Det indeholder også udviklingssaloner, hvor erhvervslivet kan præsentere ideer og prototyper med henblik på fælles test og udviklingsaktiviteter, ligesom det indeholder innovationskonkurrencer med specielt sigte på at give startups og iværksættere mulighed for at gøre sig synlige over for kommuner og sygehuse. Sidst, men ikke mindst, indeholder det startup-weekends med henblik på at styrke vækstlaget af nye velfærdsteknologi-virksomheder.

Det er en platform, som vi arbejder på at gøre til en nordisk platform – og på den vis gøre det lettere for danske og øvrige nordiske virksomheder at afsætte løsninger på det nordiske marked, styrke samarbejdet på tværs af Norden på dette område og skabe et fælles brand, ”New Nordic Welfare Solutions”, til gavn for både den private og offentlige sektor. Det sker i tæt samarbejde med partnere i Sverige, Norge og Finland.

Vi vil fra Business Region Aarhus’ side på den måde gerne give bolden op til et intensiveret privat-offentlig samspil om at få dansk velfærdsteknologi ud i Norden, Europa og resten af verden. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ivan Kjær Lauridsen

Velfærdsteknologichef, Center for Frihedsteknologi, Aarhus Kommune
sygeplejerske (Aarhus Amts Sygeplejeskole 1987), HD (Handelshøjskolen i Aarhus 2003), MPM (SDU 2008)

0:000:00