Capgemini: Benspænd forhindrer fuld valuta for de offentlige, digitale milliardinvesteringer

Danmark er global frontløber på digital parathed, infrastruktur og reel brug af digitale løsninger i befolkningen.

Det fastslår EU-Kommissionen i sin årlige eGovernment Benchmark-rapport, der undersøger, hvor godt myndigheder i de europæiske lande evner at bringe digitale værktøjer i spil i mødet med borgere og virksomheder.

I den seneste rapport fra november sidste år hoppede Danmark to pladser frem og indtager nu en tredjeplads. Det er flot og noget, som vi alle nyder godt af i hverdagen. Tænk på, hvad NemID, digital post og muligheden for at klare skat online eller booke tid på hospitalet har gjort for mange af os.

Men lever digitaliseringen og innovationen i den offentlige sektor op til det potentiale, der vitterligt er? Og sikrer vi i tilstrækkelig grad, at Danmark også i fremtiden leverer førsteklasses digitale ydelser til borgerne?

Utilsigtede benspænd
De politiske ambitioner for niveauet af digitalisering i det offentlige er tårnhøje, og det er naturligvis et godt og vigtigt afsæt for fremtiden.

Men som en, der i mange år har bidraget med rådgivning og udvikling af offentlige, digitale løsninger, oplever jeg, at der er uhensigtsmæssige benspænd i måden, hvorpå den offentlige sektor til tider tilgår digitalisering. Benspænd, der kan stå i vejen for, at danskerne får fuld valuta for de offentlige milliardinvesteringer.

Vejen til at løfte Danmark endnu højere op på listen over de mest digitale nationer kunne altså ligge i at benytte udbudslovens rammer anderledes

Henrik Fugmann
Chef for services til den offentlige sektor i Capgemini Danmark

Som udbudsloven i dag praktiseres, ser jeg, at det kan begrænse innovationsrummet i de løsninger, der skal udvikles for at gøre hverdagen nemmere for borgere og virksomheder.

Typisk fordi ordregiver analyserer og beskriver væsentlige dele af løsningsarkitekturen og kravbeskrivelser uden tidligt at inddrage it-leverandørerne i tilstrækkelig grad. Det sker, til trods for at it-leverandørerne alt andet lige har størst ekspertise indenfor et givent domæne.

Ofte ser jeg udbud, der er beskrevet helt ned på teknologiniveau. Nogle gange endda med fuldt ud definerede udviklings-, test- og implementeringsplaner, der så binder leverandørerne på hænder og fødder. Det reducerer innovationsgraden i de fremtidige løsninger væsentligt. 

Situationen svarer karikeret sagt til at hyre en stjernearkitekt og så kun bede om indspark på dørfarven. De fleste vil nok give mig ret i, at det hverken fremmer nytænkende eller innovative, arkitektoniske løsninger.

Skab plads til innovation og inspiration
Når alt er tegnet op på forhånd, har det i mine øjne en utilsigtet effekt, fordi det hæmmer it-leverandørernes muligheder for at tænke innovation tidligt ind i processen.

Der skabes desuden også plads til langt mere innovation, når vi som it-leverandører kan være med til at præge processen og dermed naturligvis løsningen, inden udbuddet offentliggøres.

Selv om Danmark ligger flot i EU-Kommissionens digitale skønhedskonkurrence, er det vigtigt, at vi som samfund stræber endnu højere

Henrik Fugmann
Chef for services til den offentlige sektor i Capgemini Danmark

Vejen til at løfte Danmark endnu højere op på listen over de mest digitale nationer kunne altså ligge i at benytte udbudslovens rammer anderledes. Først og fremmest vil det være en god idé, at ordregiver altid går i teknisk dialog med det marked, der forventes at byde ind på et kommende udbud.

Ved at gå i dialog med markedet forud for et udbud vil ordregiver nemlig blive klogere på, hvad der reelt set er muligt at få udviklet indenfor de budgetmæssige rammer.

Samtidig vil en oplagt, gylden middelvej for fremtidens udbudsproces være blot at beskrive de overordnede forretningsbehov til et udbud. Eventuelt suppleret med en konkret case, som inviterer it-leverandørerne til at demonstrere deres forretningsindsigt og evne til innovation. En sådan tilgang i de offentlige udbudsprocesser vil tilmed understøtte en bedre konkurrenceudsættelse, fordi det vil stille flere aktører lige.

Smart genbrug bliver overset
I dag er it-branchen ligesom mange andre brancher i en situation, hvor det er svært at rekruttere nye talenter. Selv om Danmark ligger flot i EU-Kommissionens digitale skønhedskonkurrence, er det vigtigt, at vi som samfund stræber endnu højere.

Den begrænsede adgang til it-kompetencer stiller også offentlige aktører i en position, hvor fortsat udvikling af innovative løsninger kræver, at vi tænker i smart "genbrug" af løsninger på tværs af EU-landene.

Her er jeg bekymret for, at den nuværende praksis, hvor løsninger for ofte udvikles fra bunden hver gang, vil gøre det sværere og dyrere at løfte og videreudvikle digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark.

Som en del af EU er vi forpligtede til at udvikle og drive en række it-løsninger parallelt med vores nabolande. Danmark bør derfor have en stor interesse i at forhindre det ressourcespild, der ligger i, at alle lande bygger egne, skræddersyede løsninger. Det giver nemlig langt fra altid mening at udvikle i siloer.

Her bør Danmark være foregangsland og motivere til øget samarbejde på tværs af medlemslandene. Ja, måske vi endda ligefrem bør tilstræbe flere obligatoriske fællesinitiativer. For ved at fokusere ressourcerne der, hvor de gør en forskel, vil EU-landene kunne spare væsentlige summer på unødige investeringer og udnytte puljen af it-talenter mere effektivt.

Kort sagt: Åbner vi mere op for genbrug af relevante erfaringer og løsninger i Europa, skaber vi optimale rammer for de næste generationer af innovativ, offentlig digitalisering.

Innovation er naturligvis aldrig et mål i sig selv, men det er et vigtigt skridt på vejen og et pejlemærke for den fortsatte digitalisering, effektivisering og værdiskabelse i mødet mellem borgere, virksomheder og myndighederne i Danmark.