Christel Schaldemose: Monsteret skal afmystificeres – vi kan godt forholde os til AI

Det er på tide, at vi får AI helt ned i øjenhøjde. For vi kan ikke distancere os til løsninger. Den skal vi lovgive os til, og vi skal bruge energien på at finde den rette balance, skriver Christel Schaldemose (S).

Ifølge Christel Schaldemose er AI kommet for at blive. Vi skal derfor begynde at betragte os
selv som forbrugere, og det er positivt, for forbrugere har rettigheder, pointerer hun. — Ifølge Christel Schaldemose er AI kommet for at blive. Vi skal derfor begynde at betragte os selv som forbrugere, og det er positivt, for forbrugere har rettigheder, pointerer hun.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Christel Schaldemose

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (S), MEP (S)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

AI, kunstig intelligens, Chat-GPT. Kært bart har mange navne. Endnu flere tolkninger findes der af, hvad kunstig intelligens egentlig er for en størrelse.

Hvad er forskellen på AI og algoritmer? Hvem skriver man med på Chat-GPT? Hvordan målretter reklamer sig til dig specifikt? Alt sammen helt valide spørgsmål, som er overraskende svære at svare på.

Allerede nu hægter debatten rigtig mange af. Det er svært. Det er teknisk. Det er mystisk. Det ukonkrete avler en tvivl og en mistillid.

Men her er det vigtigt, at vi ikke køber ind på præmissen om, at AI er en farlig, altopslugende trussel, der kan tage magten fra os. Det er på tide, at vi får AI helt ned i øjenhøjde. For vi kan ikke distancere os til løsninger. Den skal vi lovgive os til, og vi skal bruge energien på at finde den balance. Balancen, hvor vi griber de muligheder, der er, samtidig med at vi slår hårdt på de udfordringer, der også følger.

Forbrugere har rettigheder

AI kan synes som et helt nyt og moderne fænomen. Men lad mig gøre én ting klart. For mig føles det som deja vu.

Vi skal væk fra tanken om, at vi er ofre for kunstig intelligens, og så skal vi begynde at betragte os selv som forbrugere.
Christel Schaldemose (S)
EU-parlamentariker

Nogle af bekymringerne giver genklang fra dengang, vi lavede lovgivning om beskyttelse af persondata. Mulighederne for at beskytte vores personfølsomme oplysninger, der er registreret i ubegribeligt mange databaser, virkede både abstrakt og uoverskueligt. I dag er GDPR en selvfølge, der er integreret alle steder i vores samfund.

Vi sagde det samme om beskyttelse mod tech-giganternes udnyttelse af de spor, vi efterlader os på nettet. For nylig landede EU-forordningen om digitale tjenester, Digital Services Act, der regulerer samtlige tech-giganter og beskytter os mod deres misbrug.

Én ting skal vi indstille os på. AI er kommet for at blive. Vi skal væk fra tanken om, at vi er ofre for kunstig intelligens, og så skal vi begynde at betragte os selv som forbrugere. Det er positivt. For forbrugere har rettigheder.

Vi skal være på forkant

Netop disse rettigheder skal i dén grad i spil, når vi lovgiver om kunstig intelligens. Ikke mindst når det handler om vores børn, som møder teknologien ofte - og sjældent under opsyn fra voksne.

Et af de eksempler, der krøb helt under huden på mig, var en historie fra tidligere på året.

Her havde Snapchat, et medie, man ved, er udbredt blandt børn og unge, uden videre introduceret en Chat-GPT-lignende "ven" på deres platform under navnet ”My AI”. Fordi Snapchat ikke havde sat videre begrænsninger for, hvad børn kan spørge den om, kunne den for eksempel give udførlige detaljer og beskrivelser af, hvordan man begår selvskade.

Læs også

EU vedtager de mest markante reguleringer af techgiganter hidtil

Det er jo ikke bare uden for al etik. Det er hjerteskærende, og det må simpelthen ikke foregå.

Sådan et eksempel understreger med al tydelighed, hvorfor vi skal være på forkant og stille rammerne, før det går galt. Det understreger, hvorfor fælles forbrugerrettigheder er bydende nødvendigt. Men det er der yderligere gode grunde til.

Ny lov er på vej

Selvom teknologien i ureguleret form kan bruges skadeligt og uacceptabelt, kan den også føre til enorme fremskridt inden for en række områder.

Vi har krav på en tryg tilværelse - også online og med AI.
Christel Schaldemose (S)
EU-parlamentariker

Et godt eksempel er den hjælp, AI kan være for personer, der er svært ordblinde.

Her kan teknologien blandt andet være en stor hjælp til at skrive bedre. En slags stavekontrol - men på steroider. En hjælpende hånd til dem, der har brug for det - langt fra noget fremmed og ugenkendeligt, men noget brugbart og konkret. Sådan kan AI også fungere.

Jeg kan godt forstå fortvivlelsen, men alt i mig ved også, at man kun når i mål ved at se dragen i øjnene - og derefter regulere. Bevidst, transparent og præventivt. Nu er ved vi at være færdige med AI Act - den første lov, der regulerer AI. En lov, som jeg er meget spændt på, hvordan kommer til at virke.

For jeg har selv stillet store krav til tech-giganter før.

Derfor ved jeg, at det kan lade sig gøre. Derfor ved jeg, at det er næste skridt. Vi har krav på en tryg tilværelse. Også online. Også med AI.

Læs også