Danske Medier: Skadeligt indhold på sociale medier er symptom på et større problem

Om nogle år vil vi se tilbage på Facebook og undre os over, at én enkelt virksomhed kunne skabe så meget polarisering. Udøve så megen skade på børn og unge. Sætte de redaktionelle medier, som jeg repræsenterer, under et historisk pres og i det hele taget udgøre en decideret trussel mod vores demokrati.

Hvis den danske og ligesindede regeringer i Europa griber den historiske mulighed for at regulere techgiganterne, som lige nu er inden for rækkevidde, kan Facebook og Googles magtposition om bare fem år forekomme noget nær absurd. Det er trods alt kun virksomheder.

Forretningsmodellen er problemet

Men som whistlebloweren Frances Haugens vidnesbyrd har gjort det klart, er det skadelige indhold på en platform som Facebook ikke bare et uheldigt biprodukt. Det er en integreret del af forretningsmodellen, hvor målet er at få os alle sammen til at bruge så lang tid som muligt på platformen.

Vrede algoritmer, ulovligt indhold og misinformation er med andre ord ikke selve problemet, men derimod symptomet på en forretningsmodel og monopollignende status, som efterhånden har vist sig uforenelig med de værdier, der kendetegner vores tillidsbaserede samfundsmodel.

At problemet er techgiganternes forretningsmodel, som mange af os understøtter med vores opmærksomhed, har man fra politisk hold været for langsomme til at forstå.

At problemet er techgiganternes forretningsmodel, som mange af os understøtter med vores opmærksomhed, har man fra politisk hold været for langsomme til at forstå.

Mads Brandstrup
Adm. direktør, Danske Medier

Her har mediebranchen også sin del af ansvaret. Historier om shitstorms og politikeres brug af selfies har været nemmere at omsætte til fængende overskrifter.

Heldigvis har mange medier efterhånden skruet gevaldigt op for deres dækning af en problematisk forretning og misbruget af vores data. Ligesom politikere i EU – og nu også Danmark har fået øjnene op for, at problemerne er omfattende. Og komplekse.

Men hvis vi stirrer os blinde på symptomerne - det indhold, der især kan være skadeligt for børn og unge - misser vi den vigtigste pointe. Børn og unges helbred, kampen mod fake news og ulovligt indhold skal vindes, og på den lange bane taber vi den, hvis vi nøjes med at kræve bedre moderation af Facebook-feedet.

Forretningsmodellen misbruger vores opmærksomhed

For de sociale platforme har en magt over os, som øges, jo længere tid vi bruger på deres platforme. Det så vi med det såkaldte "priv"-netværk, hvor piger og unge kvinder delte metoder til selvskade på Instagram. Og vi ser det med folk, der efter timelange sessioner på Youtube begynder at sværge til den ene konspirationsteori efter den anden.

Problemet er kort sagt ikke, at nogle bliver udsat for enkelte stykker af ulovligt indhold eller misinformation. Det er den malstrøm af problematisk indhold, der gradvist trækker os væk fra en fælles og oplyst samtale.

På tværs af deres platforme indhenter Facebook og Google massive mængder af data om os. Langsomt lærer algoritmen vores menneskelige svagheder at kende. Den fodrer os junkfood og altså også det, der er langt værre.

Problemet med skadeligt indhold, fake news og konspirationsteorier stammer fra det misbrug af vores data, som det er, når techgiganterne følger og styrer os på tværs af tjenester og holder vores opmærksomhed i et stramt greb.

Skadelig for både virksomheder og individer

Techgiganternes forretning er ikke kun direkte skadeligt for os som enkeltindivider. Det er også skadeligt for de virksomheder, der skal levere dansk journalistik og kvalitetsindhold.

Forudsætningen for et oplyst demokrati og modsvaret til kaninhullet. I dag har danske medier ingen indsigt i, hvad Facebook bruger deres data til. Altså den data, som bliver genereret omkring deres indhold på platformen.

Kan en borgers interesse for artikler, der foretager en seriøs redaktionel behandling af vaccineskepsis fx føre til, at han eller hun bliver eksponeret for konspirationsteorier på platformen?

For de sociale medieplatformes forretning er en sort gryde, der har negativ indflydelse på vores demokrati, mens vi som samfund ikke har nogen indsigt i, hvad der koger og syder i den.

Mads Brandstrup
Adm. direktør, Danske Medier

Svaret er, at vi ikke ved det. Vi ved ikke, hvordan data bliver omsat til de algoritmer, der har vist sig så skadelige. For de sociale medieplatformes forretning er en sort gryde, der har negativ indflydelse på vores demokrati, mens vi som samfund ikke har nogen indsigt i, hvad der koger og syder i den.

Derfor bør politikerne både nationalt og i EU-regi arbejde for gennemsigtighed om borgeres og virksomheders data og om den algoritme, der promoverer vrede, misinformation og selvskade.

Det er nu, vi kan ændre det

Derfor er det helt afgørende at bruge de redskaber, der er til rådighed. De europæiske politikere bør lytte til Francis Haugen og udnytte det vindue, som vi har lige nu med de igangværende forhandlinger om ny, digital EU-lovning – de såkaldte DMA og DSA-direktiver.

Og her kan selv et lille land som Danmark rent faktisk gøre en kæmpe forskel over for de amerikanske kæmper: Ved at en dansk minister ganske enkelt rejser sig op blandt sine europæiske ministerkolleger og insisterer på, at det vindue af muligheder skal udnyttes fuldt ud.

Det håber jeg, regeringen vil beslutte sig for at gøre.