Debat

Dansk Erhverv: Udenlandske troldehære truer vores demokratiske valg

DEBAT: Midt i en valgkamp skal vi være ekstra opmærksomme på fake news, for det er et demokratisk problem, hvis vi mister tilliden til fakta og nyheder. Derfor har medier og politikere et ansvar for at faktatjekke og være bredt orienterede, skriver Louise Riisgaard.

Politikerne og medierne skal være ekstra opmærksomme på fake news i valgkampen, da mistillid til fakta og information kan true vores demokrati, skriver Louise Riisgaard.
Politikerne og medierne skal være ekstra opmærksomme på fake news i valgkampen, da mistillid til fakta og information kan true vores demokrati, skriver Louise Riisgaard.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Louise Riisgaard
Markedschef, Dansk Erhverv

I maj bragte Berlingske en artikel fra New York Times om russisk indblanding i alt fra det amerikanske præsidentvalg og Brexit til historier om 5G-mobilsignaler som direkte årsag til både barnløshed, hjertetumorer og Alzheimers.

De mange historier, som russerne planter, har det tilfælles, at de savner videnskabeligt belæg. Det er misinformation designet til at skabe støj og usikkerhed.

Netop nu florerer især 5G-historierne lystigt på sociale medier i de vestlige lande. Og det vel at mærke samtidig med at Putin investerer massivt i netop højhastighedsnet og 5G-kommunikationssystemer.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det er fake news brugt i kampen om næste generation af mobilteknologi. Smart tænkt af russerne − især fordi vi i Vesten lader det passere.

Storme af misinformation
Artiklen fra New York Times er blot én af de seneste artikler om fake news-fænomenet, som er dukket op i kølvandet på nye teknologier og sociale medier.

Vores demokrati har ikke gavn af, at der kan rejses spørgsmål ved det, vi forstår som fakta. Og det er et problem, når vi ikke kan stole på, at afsendere af kampagner er dem, de giver sig ud for at være. 

Louise Riisgaard
Markedschef, Dansk Erhverv

Igennem de seneste år har vi været vidner til det ene eksempel efter det andet. Eksempler på storme af misinformation, som raser på sociale medier, og som derfra finder vej videre til klassiske nyhedsmedier som tv og de trykte aviser. Eksempler, som i værste fald har påvirket debatten i Folketingssalen og selve vores lovgivende proces.

Et åbenlyst eksempel er vedvarende påstande om, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte. Påstande, som har floreret, på trods af at alverdens klimaforskere samstemmende bekræfter det modsatte og soleklart udtrykker, at det er nu, vi skal handle, hvis vi skal forhindre de værste klimaforandringer.

Andre eksempler står i kø med påstande om, at vaccination mod livmoderhalskræft udløser autisme, at man kun arver intelligens fra sin mor, at ophold i børnehaver skader børns hjerner, at mæslinger forebygger kræft, at muleposer belaster miljøet, at muslimer ikke har følelser. Jeg kunne blive ved.

Fakta, fup og følelser
Særligt i denne tid, midt i en valgkamp, skal vi være opmærksomme på at skelne fakta fra fup og følelser. Derfor er det også positivt, at gruppeformændene i Folketinget er enige om at ville bremse utidig udenlandsk indblanding og troldehære.

Vores demokrati har ikke gavn af, at der kan rejses spørgsmål ved det, vi forstår som fakta. Og det er et problem, når vi ikke kan stole på, at afsendere af kampagner er dem, de giver sig ud for at være. Når det, der fremstår som en politisk kandidat, en forsker eller en læge i virkeligheden er en russisk hacker. Når indhold bliver solgt som fakta uden at være det.

Forstå mig ret. Problemet er ikke nyt. Propaganda har eksisteret til alle tider. Rusland, eksempelvis, har bedrevet informationskrig i årevis og har blot øget deres rækkevidde med digitale mediers udbredelse. Og reklamer, som lover mere, end de kan holde, er der heller ikke noget nyt i. I krig gælder alle kneb, og det samme gælder på lange stræk i konkurrencens hellige navn. Hvad enten vi konkurrerer om penge, prestige eller politisk magt.

Identitet trumfer rationalitet
Mennesker er i alt væsentligt optaget af de samfundsfortællinger, som giver os indflydelse, rigdom eller på anden måde bekræfter vores tilhørsforhold og identitet. Ja, i virkeligheden er rationalitet og fakta ikke det, som falder vores menneskelige hjerne mest naturligt. I hovedreglen er vi mere optagede af at mene det samme som vores ’stamme’ end af, om det, vi mener, nu også er sandt.

Pointen er, at kulturel enighed bestemt kan være med til at bygge samfund, men at selvsamme enighed udgør et demokratisk problem, når den viser sig som digitale storme af misinformation. Storme, som får vind i de bobler af identitetsskabende fællesskaber, som sociale medier understøtter, og som i værste fald kan føre de politiske beslutningsprocesser ud på lange omveje og ned ad dybe blindgyder.

Læs også

Netop derfor er det så afgørende, at journalister faktatjekker deres kilder, og at politikere altid søger at træffe beslutninger på et så vidt muligt oplyst grundlag. Ikke en ny pointe, men en pointe, vi fra Dansk Erhverv gerne vil minde både journalister og politikere om her midt i valgkampen.

Det er ganske enkelt både naivt og uprofessionelt at lade sig føre med af misinformationer, som fødes af udenlandske troldehære og stimuleres af menneskers naturlige tilbøjelighed til at søge bekræftelse på egne forudindtagede holdninger og bekymringer.

Fortsat god valgkamp!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00