Digitale vismænd: Katastrofal mangel på danske it-specialister bliver et problem i fremtiden

Fantastisk, at vi både har fået en digitaliseringsminister og et Udvalg for Digitalisering og It. Det lover godt for mere kvalificeret digitalisering i Danmark.

Men det er bekymrende at læse interviewet i Politiken for nylig med Lisbeth Bech-Nielsen (SF), formanden for Folketingets nye udvalg. Interviewet efterlader indtrykket af, at digitaliseringsudvalget kun skal fungere som en vagthund, der ”vil bide alle ministre i haserne” for at dæmpe deres ”digitaliseringsiver”.

Bech-Nielsen udtaler: ”Vi skal kun digitalisere, når det gør livet nemmere for borgeren. Digitalisering skal være et middel og må aldrig blive et mål i sig selv”.

Vi, der arbejder med feltet, er helt enige. Vi ser aldrig digitalisering som målet i sig selv. Digitalisering er et middel til at effektivisere arbejde, understøtte en bæredygtig omstilling af samfundet, hjælpe sundhedsvæsenet, miljøet, transportsektoren, landbruget og meget mere.

Digitalisering giver værdi i hverdagen

85 procent af den danske befolkning har frivilligt købt en smartphone til privatbrug, og 97 procent af alle familier har en internetforbindelse i hjemmet. Mere end 4,4 millioner danskere bruger frivilligt MobilePay i stedet for kontanter.

Vi har investeret i digitalisering, fordi det giver os værdi i hverdagen med billeder, kommunikation med venner og familie, ruteplan og vejviser, sociale medier samt bekvemme hjemmearbejdsdage. Så hvorfor skulle digital kommunikation med det offentlige dæmpes og gøres mere analogt? Tænk, hvis vi igen begyndte at få rudekuverter i stedet for digital post.

Vi uddanner årgang efter årgang af storforbrugere af digitale medier, uden at de forstår de underliggende mekanismer

Kaj Grønbæk, Helle Rootzén og Ole Lehrmann Madsen
Medlemmer, Det Digitale Vismandsråd under Akademiet for de Tekniske Videnskaber

Der findes heldigvis mange gode digitale løsninger, som borgerne bruger frivilligt. Opgaven for den danske stat må derfor være at redesigne de mangelfulde, og optimere de fremtidige, løsninger, så de passer til alle borgere, og samtidig sikre, at vi giver borgerne de nødvendige digitale kompetencer til at agere i en globalt digitaliseret verden.

Det Digitale Vismandsråd under Akademiet for de Tekniske Videnskaber har identificeret flere indsatsområder, der bør prioriteres for at udvikle og udnytte digitalisering bedre:

For det første har vi styrelser og råd, der arbejder med digitalisering, som ofte er nedsat uden én eneste IT-uddannet specialist. Det svarer til at have et økonomisk råd uden økonomer eller en sundhedsstyrelse uden læger. Hvis vi vil udvikle gode offentlige IT-løsninger, skal der ansættes IT-eksperter i styrelserne, og der skal inviteres uvildige IT-eksperter ind i råd og udvalg.

For det andet skal brugerne inddrages langt mere i udviklingen af nye digitale løsninger. I Danmark har vi gennem 40 år udviklet metoder, der bygger på inddragelse af et bredt spektrum af brugerne, for eksempel feltstudier af brugssituationer, persona-analyser, fremtidsscenarier, afprøvning af prototyper med mere. Metoderne til brugerinddragelse fører til bedre design og afslører fejl, mens de er billige at rette tidligt i et projekt.

Storforbrugere uden egentlig forståelse

For det tredje skal udbudsprocesser justeres, så denne brugerinddragelse bliver obligatorisk. I dag kommer metoderne sjældent effektivt i spil, fordi udbud ofte bliver kørt på detaljerede specifikationer af krav til det ønskede produkt lavet af jurister og embedsfolk – uden en brugerinddragelsesproces.

IT-leverandørerne er nødt til at give en skarp pris for at vinde opgaven og lægger sig derfor så tæt op ad den udbudte specifikation som muligt. Det giver sjældent råderum til brugerinddragelsesprocesser. Det bør være et krav til leverandørers tilbud, at det beskrives, hvordan man sikrer effektiv brugerinddragelse.

For det fjerde er der katastrofal mangel på IT-specialister (både i det private og det offentlige) til at udvikle danske IT-løsninger. Manglen på softwareudviklere med kompetencer inden for datalogi, datavidenskab og software bliver et endnu større problem i fremtiden.

For det femte mangler vi almindelig digital uddannelse og dannelse af befolkningen. Hvorfor vi stadig ikke har obligatorisk digital teknologiforståelse i folkeskolen, er os en gåde. Vi bør også have obligatorisk informatik på minimum C-niveau i gymnasiet.

Vi uddanner årgang efter årgang af storforbrugere af digitale medier, uden at de forstår de underliggende mekanismer som programmer, cybersikkerhed og kunstig intelligens.

Vi har et unikt udgangspunkt i Danmark. Vi har verdensklasse IT-forskningsmiljøer, en IT-branche i stor vækst og stærke demokratiske traditioner for brugerinddragelse. Vi bør kunne kombinere disse styrker til at skabe bedre borgernær offentlig digitalisering.