Kommentar af 
Cecilia Bonefeld-Dahl

Direktør: Kommissær for det indre marked kan sikre agil politikskabelse på det digitale område

KOMMENTAR: Vi bør bifalde, at forretningsmanden Thierry Breton sættes i spidsen for EU's indre marked. Det skaber lys forude i forhold til at få EU til at favne Agile Policy Making på det digitale område, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør i Digitaleurope.

Thierry Breton ved sin høring i Europa-Parlamentet 14. november. 
Thierry Breton ved sin høring i Europa-Parlamentet 14. november. Foto: European Union 2019 - Source : EP/Melanie Wenger
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Næsten tre måneder er der gået, siden EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen trådte frem og sagde "Her er holdet, der kommer til at sætte sit præg på den måde, vi gør tingene på i Europa".

Ordene faldt 10. september og indledte en tale, der blandt andet rummede sætningen "Mit hold skal nu vinde Parlamentets tillid".

Det sidste, ved vi nu, skulle vise sig vanskeligt.

Ungarns og Rumæniens bud på kommissærer blev omgående sendt hjem, og siden blev Sveriges, Polens og helt spektakulært Frankrigs kandidater dumpet under høringerne i Parlamentet og indkaldt til nye af slagsen.

Resten er, som man siger, historie. Franske Sylvie Goulard, der skulle have været digital kommissær under Margrethe Vestager, røg også i svinget, og von der Leyen står nu med et hold, der ser en hel del anderledes ud end det, hun oprindeligt præsenterede.

Forløbet har resulteret i, at Parlamentet nu har godkendt en en vaskeægte repræsentant for erhvervslivet i Kommissionen.

Ovenikøbet på den tunge post som kommissær for Det indre marked og digitalisering i skikkelse af den erfarne franske erhvervsmand Thierry Breton; på det seneste CEO i den franske digitale virksomhed Atos – men også tidligere minister i Chiracs regering fra 2005-07.

En af de store opgaver, der ligger på Bretons bord, er formuleringen af en "Europæisk industriel strategi", altså den overordnede retning for EU's erhvervspolitikker, der skal sikre, at den europæiske konkurrencedygtighed får et tiltrængt boost, og her spiller digitalisering en afgørende rolle.

Breton har fluks kvitteret for udnævnelsen ved at tale dunder mod protektionisme. En klog melding; tiden er kommet til at styrke tropperne på egen banehalvdel frem for at tænke i defensive strategier mod de andre.

Det store spørgsmål er nu, hvordan dygtige og pragmatiske danske Vestager i samarbejde med den franske erhvervsmand vil sætte virksomhedernes konkurrencedygtighed i centrum.

Og hvordan de har tænkt sig at inddrage de virksomheder, som skal levere den konkurrencedygtige, etiske teknologi, når de laver lovgivning?

De nye buzzword i politik er "etik" og "værdi". Typisk ord, der anvendes, såfremt der er behov for skabe ro i forandringstider. Imidlertid har vi her at gøre med selve nøglen, når Europa skal finde svaret på, hvordan man redefinerer sig selv i en verden, hvor de kendte balancer mellem USA, Kina og Europa er under forandring.

Vi står med andre ord i den situation, at vi skal skabe konkurrencedygtighed ud af etik og værdier. Det er ikke let!

Men her kommer et bud: 

Lad os for et øjeblik skue bagud – på persondataforordningen. En glimrende lovgivning, som de fleste kan bakke op om, fordi den støtter vores værdisæt i Europa, hvor privatlivets fred er en menneskeret. På alle måder en etisk forsvarlig, ja, nødvendig, lovgivning.

Skabte den så også konkurrencedygtighed for de Europæiske virksomheder? Nej det gjorde den ikke.

Læs også

De store virksomheder var klar og kom igennem trods store kvaler, men 98 procent af virksomhederne i Europa er små og mellemstore (SMV), og kun de færreste af dem var klar. Faktisk sad over 95 procent af virksomhederne i Europa tilbage uden hverken viden eller kapacitet til at implementere GDPR.

Derfor virkede lovgivningen for dem som et set-back i deres vækst og hverdag.

Det er et paradoks. At beskytte borgernes data er entydigt en god idé, ja, kernen af alt, hvad vi påkalder os som europæiske værdier. Men hvis vi både vil have vores værdier i behold OG have konkurrencedygtige vækstvirksomheder tilbage i Europa, så er vi nødt til at finde på måder, som forener det offentlige, det private og borgerne i skabelsesprocesses af lovgivningen.

Med andre ord: Lovene og deres implementeringsfase skal undergå et løbende reality check hos virksomhederne – til gavn for alle.

Det lyder vidtløftigt. Det er det ikke!

Løsningen er agile policy making: En løbende proces, hvor man hele tiden konsulterer feedbacken fra det miljø, der bliver influeret af pågældende lovgivning eller tiltag med henblik på at justere og tilpasse det, så det virker efter hensigten.

Bonuseffekten er, at der i selvsamme miljø – for eksempel der, hvor digitale innovative services og produkter skabes – fødes nye idéer og planer for digitale innovative services og produkter, endnu FØR lovgivningen træder ind.

Agile policy making er særligt væsentlig på de lovgivningsområder, som hidrører den teknologiske udvikling.

For mens der næppe er grund til at betvivle lovgivernes (i hvert fald de fleste af dem) gode intentioner i forhold til at understøtte vækst og bundlinje i samfundet, så må man erkende, at netop på det teknologiske områder foregår udviklingen i et tempo, hvor hverken lovgivere eller embedsværk har en chance for at følge med.

Et godt eksempel på en vellykket agile policy making-proces er det pågående "AI Guidelines Pilot", under Kommissionens "High Level Expert Group". Et arbejde, der er er pågået i en rum tid, og hvis næste trin består i at inkludere feedback. Herefter bør processen testes på nationalt niveau, ikke bare af virksomhederne, men også de offentlige institutioner.

Om alt går vel, vil dette resultere i, at det vil lykkes Europa at hoppe på AI-toget.

Ikke fordi vi nogensinde kommer til at investere som USA eller Kina, men fordi vi løbende inddrager virksomheder og institutioner i at skabe konkurrencedygtige etiske værdibaseret AI. Det er faktisk meget enkelt. Og det virker!

For ikke nok med, at selv de mest velmenende bureaukrater er ude af stand til alene at udtænke og udarbejde de lovgivningsmæssige rammer, der skal til.

Man må også spørge: Hvorfor skulle de?

Få dog virksomhederne med; det er dem, der skal arbejde inden for lovenes rammer. Her i Danmark har vi allerede en tradition for åbne processer og multi stakeholder-inddragelse.

Derfor bør vi bifalde, at Kommissionen nu er blevet krydret med en erhvervsmand. For det skaber lys forude i forhold til at få EU til at favne Agile Policy Making på det digitale område.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00