ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Af Martin Rune Hoxer og Andjalis Dalhoff Behbahani
Hhv. administrerende direktør og innovation intern, Innovation Centre Denmark, Seoul,

Man kan roligt sige, at uddannelse er efterstræbt i Sydkorea. Cirka 70 procent af befolkningen har gennemført en videregående uddannelse, og hele 98 procent har gennemført en gymnasial uddannelse.

I alt er der 13 millioner studerende i Sydkorea ud af landets 51,7 millioner indbyggere, hvilket svarer til, at hver fjerde koreaner er studerende. Landet har 191 universiteter, ét universitet per 270.000 indbyggere. Til sammenligning har Danmark 8 universiteter, ét per 726.000 indbyggere. 

Beliggende på en halvø og 70 procent dækket af bjerge er Sydkoreas tilgængelige areal ikke meget større end Danmarks. Landet er ikke rigt på naturressourcer, og man er derfor afhængig af viden fra dets uddannede befolkning.

Uddannelses- og eksamenskulturen er dybt rodfæstet i den sydkoreanske kultur. I gamle dage fik man tildelt land og social status, når man bestod de højere eksamener.

I dag er det stadig uddannelse, Sydkorea satser for at løse fremtidens problemer.

En af udfordringerne er den hastigt aldrende befolkning, der snart vil lægge pres på arbejdsmarkedet og skabe en voldsom ældrebyrde i samfundet. Sydkoreas aldersgruppe 65 år+ har den største stigning i verden, og gruppen forventes at stige fra 14,9 procent i 2019 til hele 46,5 procent i 2067. 

Vægten på uddannelse betyder også, at studerende er underlagt et stort kulturelt pres på at præstere i skolen – så stort er presset, at landet desværre

kæmper med høje selvmordsrater samt stigmatiserende depressioner blandt de unge studerende. 

For almindelige gymnasieelever er det ikke unormalt med en 14 timers skoledag, da privatundervisning, arrangeret og betalt af forældrene venter, når man endelig får fri fra skole. Der er intet, der tyder på, at presset bliver lettere for de studerende, hvis ikke der sker drastiske ændringer i uddannelsessystemet. 

Spørgsmålet er derfor, hvordan Sydkorea kan uddanne sin befolkning mere effektivt til at takle fremtidens udfordringer uden at forøge det massive uddannelsespres, så de unges generelle trivsel og velbefindende sikres. 

Educational technology
Et muligt svar er edtech eller edutech, altså educational technology, som længe har været i kraftig vækst i Sydkorea.

Tidligere tiders edtech var analog – eksempelvis kugleramme, passer og lineal. I dag er hjælpemidlerne digitaliseret, og det har skabt et væld af muligheder uddannelsesprogrammer og -tjenester, som kan skabe samarbejde på tværs og spille sammen med databehandling, 3D-modellering, kunstig intelligens og IoT. 

Edtech handler om at ændre måden, hvorpå vi tilgår læring, samt med hvilke læringsmetoder vi bearbejder viden. Med edtech er målet også at sikre, at studerende kan lære mere effektivt og gøre dette med en mere individualiseret læringstilgang, som passer med den enkeltes kognitive formåen.

Et eksempel er den koreanske edtech-virksomhed Classting. Classting er en platform, som tilbyder undervisningsmateriale fra børnehave- til universitetsniveau.

Der, hvor Classting virkelig skiller sig ud, er ved den individuelle læring. Classting analyserer elevernes præstationer, kortlægger elevernes individuelle læringskurver og tilpasser undervisningsmaterialet til den enkelte elev.

På den måde ”ser” værktøjet den enkelte elev og forholder sig til dennes behov meget bedre end en lærer, der skal overskue en klasse på 30 elever.

De individuelle læringskurver, som softwaren beregner, er desuden tilgængelige for læreren, der kan tilpasse undervisningen herefter. 

Danske virksomheder i Sydkorea
Men det er ikke bare sydkoreanske virksomheder, der laver edtech i Sydkorea. Sydkoreas uddannelseskultur har nemlig også vakt interesse blandt edtech-virksomheder i Danmark.

En af disse er Shape Robotics, der laver byg-selv-robotter til undervisningsbrug. Robotterne kommer i forskellige moduler, der kan sammensættes magnetisk på forskellige ledder og kanter, hvilket giver studerende mulighed for at lege med og bygge videre på robottens funktionalitet. Robotterne kan desuden på nem og intuitiv vis programmeres af den studerende 

Shape Robotics var i januar i Sydkorea på den årlige uddannelseskonference Educon i Seoul. Her repræsenterede de sammen med tre andre danske edtech-virksomheder den danske delegation, som deltog ved konferencen.

Danmarks deltagelse var organiseret af det danske innovationscenter i Seoul, og de tre virksomheder samt EdTech Denmark præsenterede deres løsninger ved konferencen og ved efterfølgende events i det ugelange program. Der var stor interesse for de danske tilgange til læring gennem ny teknologi.    

Shape Robotics på Educon 2020 i Sydkorea 

Den danske model: Leg og læring
Som et af verdens lykkeligste lande med fokus på læring gennem kreativitet er Danmark en interessant case for Sydkorea. 

I modsætning til Danmark er den sydkoreanske læringskultur mere lineær og med et større fokus på grundlæggende færdigheder og udenadslære. Det har været grundlaget for en række fremragende ingeniør- og teknologibaserede uddannelser.

Men Sydkorea kigger nu efter gode uddannelses- og efteruddannelseseksempler og tilgange fra andre lande, så deres egen approach kan suppleres med nye veje og tiltag,

Danmark skaber genlyd i Sydkorea. Lego er jo på mange måder også Danmarks førende ”edtech”-virksomhed, da klodserne ikke bare kan anvendes til leg, men også som udgangspunkt for at arbejde med robotter, læringsmiljøer og computerspil. 

Lego er blevet et billede på den danske kreativitet, hvor leg, læring og uddannelse spiller sammen. Samme koncept og grundtanke går igen hos de andre moderne danske edtech-virksomheder, der har besøgt Sydkorea, såsom Shape Robotics. 

Livslang læring fra Danmark  
I Danmark har vi også i højere grad købt ind på tanken om læring som en livslang, kontinuerlig proces, og i Danmark tillægges det værdi, at læringen sker gennem selvmotivation og frivillighed.

Det sydkoreanske uddannelsessystem er i mange henseender modsat, med fokus på formel, faktuel viden, som indlæres med henblik på de gymnasiale adgangseksaminer, der er afgørende for at komme ind på de rette universiteter. 

Der er imidlertid stigende interesse i Sydkorea for den mere holistiske danske tilgang til læring, til de danske folkehøjskoler og de tanker, som begyndte med N.F.S. Grundtvig og Christen Kold. 

Med edtech skabes der en mulighed for at gøre op med Sydkoreas konservative uddannelsesstruktur. Edtech baner vejen for en mere individuel læringskultur, hvor det i højere grad forventes, at man selv skal tage ansvar for egen læring og forholde sig til egne udfordringer og styrker.

Dette ansvar for egen læring – den individuelle læring – er en kerneværdi i det danske uddannelsessystem og i nogen grad fundamentet for den livslange læring.

Lukning af skolerne på grund af covid-19 har nødvendiggjort, at Sydkorea i højere grad anvender og tester de teknologiske læringsteknologier, hvilket vurderes at få indflydelse på dets uddannelsessystem fremover. Måske er covid-19 den omvæltning, som det sydkoreanske uddannelsessystem har brug for.

Gennem lettere adgang til undervisningsmaterialer, uddannelsesplatforme og systemer, så kunne den nuværende omkalfatring af undervisningen tilmed bidrage til en kærkommen ny og mere innovativ tilgang til læring.