En balance mellem teknologi og omsorg
Af Karen Stæhr
Sektorformand, FOA social- og sundhedssektor
Spiserobotter i botilbud, loftlifte og vasketoiletter er blot nogle af de teknologiske hjælpemidler, som regeringen, KL og Danske Regioner peger på i deres fælles udspil ”Digital velfærd – en lettere hverdag”, hvor en del af den digitale strategi skal udbredes inden for pleje og omsorg.
Jeg hilser det velkomment, og det samme gør langt de fleste af FOAs medlemmer. Vi er ikke dem, der reflektorisk sætter hælene i, når talen falder på velfærdsteknologi. Vi er positivt indstillet, så længe de berørte medarbejdere har medindflydelse- og bestemmelse, og det giver mening og livskvalitet for borgerne.
Afprøvede løsninger
Samtidig er det vigtigt, at teknologien er gennemprøvet, således at man ikke som medarbejder står med førstegenerations-teknologi, som alt for ofte går enten ned eller i værste fald ikke kan bruges hos borgeren.
Altinget | Velfærdsteknologi har sat gang i et nyt debatkoncept, som går under navnet Velfærdsteknologidebatten. Det nye koncept vil overordnet fokusere og styrke den politiske og faglige debat i Danmark på området for velfærdsteknologi. Løbende inviterer Altinget l Velfærdsteknologi eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger på området for velfærdsteknologi.
Fra 29. oktober og en måned frem sætter Velfærdsteknologidebatten fokus på, hvordan der sættes skub i brugen af velfærdsteknologiske løsninger.
Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til castle@altinget.dkVi så det med de første håndholdte computere, som medarbejderne fik i hjemmeplejen. De gik konstant ned og skulle med kodeord startes igen. Der var området, hvor der ikke var dækning og dermed sort skærm. Alt sammen noget, der tog tid fra borgeren, og fik medarbejderne til at stemme med fødderne og ønske sig tilbage til dengang, man ristede i runer.
Teknologi kan mindske arbejdsskader
Opmærksomheden skal være på, hvad skal og kan vi bruge teknologien til? Når jeg hører politikere tale velfærdsteknologi, kobler de det ofte sammen med besparelser. Én loftlift er lig med en sparet medarbejder, sådan lidt firkantet sagt.
Allerede i dag er der skabt teknologi, der gør, at vi kan skabe et "elektronisk bur", hvor den ældre borger er omgivet af sensorer, der opfanger, om vedkommende er faldet, er stået ud af sengen, har taget bad m.m.
Karen Stæhr
Sektorformand, FOA social- og sundhedssektor
Det, synes jeg, er en anelse forsimplet. Alene af den grund, at en borger ikke kun er visiteret til et lift, men til mange andre opgaver, hvor der kræves to personer.
Så jeg synes, vi skal smide regnearkene til side, og se på, hvordan teknologien kan medvirke til at forbedre velfærden, forbedre livskvaliteten hos den borger, der har behov for hjælp, og hvordan man kan forbedre det fysiske arbejdsmiljø for medarbejderne.
Toiletbesøg vil de fleste af os nok synes er meget intime, og noget vi selv vil klare uanset funktionsnedsættelse. Her vil vasketoiletter betyde et mere værdigt liv for den enkelte. Det at være uafhængig af andre til de mere personlige ting vil de fleste opleve som et betydeligt fremskridt, hvis teknologien kan kompensere for en funktionsnedsættelse. Men vil det automatisk udløse en besparelse?
For mig at se vil det – ud over forøgelsen af borgerens livskvalitet – fjerne risikoen for arbejdsskader hos medarbejderne, som ikke mere skal stå i belastende arbejdsstillinger eller udføre tunge løft. Der vil man kunne finde besparelser i at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan have et sundt arbejdsmiljø.
Stadig behov for menneskelig omsorg
Jeg er ikke i tvivl om, at udviklingen i teknologiske løsninger vil gå hurtigere og hurtigere. Her må vi finde en etisk balance mellem overvågning og omsorg.
Allerede i dag er der skabt teknologi, der gør, at vi kan skabe et "elektronisk bur", hvor den ældre borger er omgivet af sensorer, der opfanger, om vedkommende er faldet, er stået ud af sengen, har taget bad m.m. Hvor der er direkte linje til medarbejderne via en skærm i hjemmet, og hvorfra borgeren kan overvåges.
Et hjem, hvor skrækscenariet er, at her kommer ingen mennesker. Kommunikationen sker alene via teknologien. Det må ikke ske, og jeg tror da heller ikke, at nogen, selv i økonomisk trange tider, ville indføre noget så umenneskeligt.
Så vi skal finde balancen mellem, at elektroniske løsninger i nogle tilfælde kan være fortræffelige både for borgere og medarbejdere, og samtidig understøtte, at borgeren i vid udstrækning kan leve længst muligt i det liv, hun hidtil har haft med hjælp fra kompetente medarbejdere, der bruger deres uddannelse og faglighed til sammen med borgeren at træffe de valg, der gør dette muligt støttet af teknologi.
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- I fremtiden hedder din sidemakker ChatGPT. Og det er kun de rigeste, der vinder på det
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- International forsker advarer: Når mennesker ledes af maskiner, skader det demokratiet





















