Debat

En balance mellem teknologi og omsorg

DEBAT: Velfærdsteknologiske løsninger kan mindske risikoen for arbejdsskader og hjælpe borgeren i hjemmet, men vi må ikke glemme behovet for omsorg og faglige kompetencer, mener Karen Stæhr, sektorformand i FOA social- og sundhedssektor.
Pernille Diana Castle Møller
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karen Stæhr
Sektorformand, FOA social- og sundhedssektor

Spiserobotter i botilbud, loftlifte og vasketoiletter er blot nogle af de teknologiske hjælpemidler, som regeringen, KL og Danske Regioner peger på i deres fælles udspil ”Digital velfærd – en lettere hverdag”, hvor en del af den digitale strategi skal udbredes inden for pleje og omsorg.

Jeg hilser det velkomment, og det samme gør langt de fleste af FOAs medlemmer. Vi er ikke dem, der reflektorisk sætter hælene i, når talen falder på velfærdsteknologi. Vi er positivt indstillet, så længe de berørte medarbejdere har medindflydelse- og bestemmelse, og det giver mening og livskvalitet for borgerne.

Afprøvede løsninger
Samtidig er det vigtigt, at teknologien er gennemprøvet, således at man ikke som medarbejder står med førstegenerations-teknologi, som alt for ofte går enten ned eller i værste fald ikke kan bruges hos borgeren.

Fakta

Altinget | Velfærdsteknologi har sat gang i et nyt debatkoncept, som går under navnet Velfærdsteknologidebatten. Det nye koncept vil overordnet fokusere og styrke den politiske og faglige debat i Danmark på området for velfærdsteknologi. Løbende inviterer Altinget l Velfærdsteknologi eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger på området for velfærdsteknologi.

Fra 29. oktober og en måned frem sætter Velfærdsteknologidebatten fokus på, hvordan der sættes skub i brugen af velfærdsteknologiske løsninger. 

Mød denne måneds debatpanel her.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected]

Vi så det med de første håndholdte computere, som medarbejderne fik i hjemmeplejen. De gik konstant ned og skulle med kodeord startes igen. Der var området, hvor der ikke var dækning og dermed sort skærm. Alt sammen noget, der tog tid fra borgeren, og fik medarbejderne til at stemme med fødderne og ønske sig tilbage til dengang, man ristede i runer.

Teknologi kan mindske arbejdsskader
Opmærksomheden skal være på, hvad skal og kan vi bruge teknologien til? Når jeg hører politikere tale velfærdsteknologi, kobler de det ofte sammen med besparelser. Én loftlift er lig med en sparet medarbejder, sådan lidt firkantet sagt.

Allerede i dag er der skabt teknologi, der gør, at vi kan skabe et "elektronisk bur", hvor den ældre borger er omgivet af sensorer, der opfanger, om vedkommende er faldet, er stået ud af sengen, har taget bad m.m.

Karen Stæhr
Sektorformand, FOA social- og sundhedssektor

Det, synes jeg, er en anelse forsimplet. Alene af den grund, at en borger ikke kun er visiteret til et lift, men til mange andre opgaver, hvor der kræves to personer.

Så jeg synes, vi skal smide regnearkene til side, og se på, hvordan teknologien kan medvirke til at forbedre velfærden, forbedre livskvaliteten hos den borger, der har behov for hjælp, og hvordan man kan forbedre det fysiske arbejdsmiljø for medarbejderne.

Toiletbesøg vil de fleste af os nok synes er meget intime, og noget vi selv vil klare uanset funktionsnedsættelse. Her vil vasketoiletter betyde et mere værdigt liv for den enkelte. Det at være uafhængig af andre til de mere personlige ting vil de fleste opleve som et betydeligt fremskridt, hvis teknologien kan kompensere for en funktionsnedsættelse. Men vil det automatisk udløse en besparelse?

For mig at se vil det – ud over forøgelsen af borgerens livskvalitet – fjerne risikoen for arbejdsskader hos medarbejderne, som ikke mere skal stå i belastende arbejdsstillinger eller udføre tunge løft. Der vil man kunne finde besparelser i at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan have et sundt arbejdsmiljø.

Stadig behov for menneskelig omsorg
Jeg er ikke i tvivl om, at udviklingen i teknologiske løsninger vil gå hurtigere og hurtigere. Her må vi finde en etisk balance mellem overvågning og omsorg.

Allerede i dag er der skabt teknologi, der gør, at vi kan skabe et "elektronisk bur", hvor den ældre borger er omgivet af sensorer, der opfanger, om vedkommende er faldet, er stået ud af sengen, har taget bad m.m. Hvor der er direkte linje til medarbejderne via en skærm i hjemmet, og hvorfra borgeren kan overvåges.

Et hjem, hvor skrækscenariet er, at her kommer ingen mennesker. Kommunikationen sker alene via teknologien. Det må ikke ske, og jeg tror da heller ikke, at nogen, selv i økonomisk trange tider, ville indføre noget så umenneskeligt.

Så vi skal finde balancen mellem, at elektroniske løsninger i nogle tilfælde kan være fortræffelige både for borgere og medarbejdere, og samtidig understøtte, at borgeren i vid udstrækning kan leve længst muligt i det liv, hun hidtil har haft med hjælp fra kompetente medarbejdere, der bruger deres uddannelse og faglighed til sammen med borgeren at træffe de valg, der gør dette muligt støttet af teknologi.
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Stæhr

Formand, Forum for ældre og socialtandpleje, medlem, Etisk Råd, fhv. sektorformand, Social- og sundhedssektor, FOA
sygehjælper (1972), master i arbejdsmarkeds- og personaleforhold (Aalborg Uni. 2008)

0:000:00