Fageksperter: Cybertruslen stiger, men hvem skal beskytte vores digitale infrastruktur?

Den seneste trusselsvurdering fra Center for Cybersikkerhed er klar tale. Truslen fra cyberspionage og -kriminalitet er meget høj, mens truslen fra cyberaktivisme, eksempelvis i form af overbelastningsangreb mod offentlige websites, er høj.

Kort sagt opererer kritiske nationale institutioner og danske virksomheder med en daglig risiko for at blive udsat for spionage og kriminalitet herunder afpresning eller aktivisme, der blandt andet kan lukke websider midlertidigt ned og overbelaste IT-systemer med voldsomme omkostninger til følge.

Risikoen for at agere på nettet er således større end i den fysiske verden. Det er særligt problematisk, fordi vi er så gennemdigitaliserede i Danmark og dermed er ekstra udsat.

Sikkerhedspolitik er en holdsport

Der er langt fra kun tale om cyberangreb på store offentlige systemer som Forsvarsministeriets website tilbage i december 2022. Faktisk oplever hver femte organisation cyberangreb, og næsten hver fjerde mindre virksomhed med ti til 49 ansatte er udsat for angreb.

Cybersikkerhed er helt lavpraktisk en del af dagligdagen i danske organisationer og virksomheder uanset deres størrelse.

Danmark vil snart mangle 15-20.000 medarbejdere med cyberkompetencer, hvis der ikke sættes yderligere ind.

Karsten Brinkmann, Jens Myrup Pedersen, Mette Beck-Nielsen og Nikolaj Wædegaard

Alligevel er der mangel på kompetente kræfter til at arbejde både præventivt og problemløsende, hvis uheldet er ude. Men moderne, digital sikkerhedspolitik er en holdsport.

Der er behov for, at vi i Danmark opprioriterer indsatsen for et fælles cyberforsvar markant og i et langt tættere samarbejde mellem den private og offentlige sektor, som det også er blevet foreslået i Dansk Erhvervs aktuelle cyberudspil.

Danmark mangler specialister

Allerede i dag efterspørges der flere cybersikkerhedsfolk, end der er kompetencer til. Hver tredje virksomhed kan ikke rekruttere tilstrækkeligt, og behovet for kompetente mennesker vil kun vokse de kommende år. En undersøgelse fra Deloitte peger på, at Danmark snart vil mangle 15-20.000 medarbejdere med cyberkompetencer, hvis der ikke sættes yderligere ind.

Med initiativer som Cyberskills, som blandt andre Aalborg Universitet står bag, arbejdes der målrettet på at tiltrække flere unge til en uddannelse og karriere inden for cybersikkerhed, hvilket dermed bidrager til flere cyberspecialister.

Cyberskills leverer både et fællesskab og en læringsplatform og arrangerer begivenheder som De Danske Cybermesterskaber og andre cybersikkerhedskonkurrencer, der skal skabe øget interesse for at blive cybersikkerhedsekspert.

Men det er langt fra nok.

Uddannelse og forskning kan bane vejen

Der er først og fremmest brug for mere forskning og ikke mindst et øget optag på cybersikkerhedsuddannelserne, hvis vi ikke skal stå med en kritisk mangel på kompetente medarbejdere, som kan beskytte vores digitale infrastruktur og IT-systemer.

Derfor er det vigtigt, at uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) og Folketingets nye uddannelses- og forskningsordførere husker det behov, når forskningsreserven fordeles næste gang. Det kan med fordel være målrettet forskning i både teknologi og organisatoriske løsninger, der kan benyttes til at forbedre organisationers cybersikkerhed.