Horsens: Derfor er telemedicin så svært

DEBAT: Telemedicin er ikke blot en ny velfærdsteknologi, som kan tilføjes produktporteføljen. Skal telemedicin blive en succes, kræver det nye arbejdsgange og bedre samarbejde på tværs af sektorer, skriver Wenche Svenning, projektleder i Horsens Kommune.

Af Wenche Svenning
Projektleder i Horsens Kommune

Telemedicin, også kaldet telesundhed, er på den nationale agenda, og mange instanser har afprøvet og implementeret forskellige løsninger.

Der peges i forskellige retninger omkring brugen og effekten af telemedicin i fremtidens sundhedsvæsen. Senest har professor ved SDU Kjeld Møller Pedersen opfordret til, at telemedicin fremover vurderes efter en anden målestok, end den gør i dag.

Horsens på forkant
I Horsens har vi mellem kommune, hospital, praktiserende læger og private aktører i snart fire år kørt projektet "Horsens på forkant med sundhed", som er et forsknings- og udviklingsprojekt og afprøvning af en sammenhængende tværsektoriel løsningsmodel. Projektet afsluttes 5. september med konference på fængslet i Horsens.

Telemedicin er ikke svaret på alle udfordringer, men er et nyt kommunikationsmiddel, der giver nye muligheder. Samtidigt udfordres de nuværende processer, systemer og jura, specielt hvis man vil opnå de potentielle gevinster.

Det telemedicinske begreb dækker over løsninger som for eksempel videokonferencer, målinger i eget hjem, virtuelle spørgeskemaer og træningsøvelser.

Fokus på individuelle behov 
Vores erfaringer peger på, at telemedicin ikke er et "one size fits all"-produkt, men skal tilpasses individuelle behov. Det skal være en del af de sundhedsfagliges værktøjskasse, der kan tilbydes, hvor det giver mening og på tværs af diagnoser.

I evalueringen af projektet oplever de fleste borgere at få et bedre behandlingstilbud med video og hjemmemålinger, da de får øget forståelse for deres kroniske sygdom og øget egenmestring. Nogle af deltagerne fortæller også om forbedret kommunikation og kontakt med sundhedsfaglige. Generelt sparer borgerne tid og transportbesvær, og de arbejdsdygtige oplever større frihed, når de kan tage videomøder med sundhedsvæsenet på arbejdspladsen.

Hospitalets ambulatorier kan se meningen i at tilbyde telekonsultation og hjemmemålinger som erstatning for fysiske ambulatoriebesøg. Kommune og praktiserende læger behandler komplekse patienter og har behov for at kunne tilpasse det telemedicinske tilbud i større grad. Virtuelle TOBS-registreringer, opfølgning på hjemmemålinger i samarbejde med hospital eller læge og virtuelle tryghedsbesøg har blandt andet skabt mening i kommunalt regi. 

Udfordringen med telemdicin
Men udfordringen med telemedicin er, at det ikke blot er en ny velfærdsteknologi, som tilføjes produktporteføljen. Telemedicin udfordrer nuværende it-arkitektur og teknologiprodukter, som i høj grad er lukkede og monosektorielle systemer, og som ikke kan ”tale” sammen på tværs af sektorer. Projektet har vist et behov for ”plug and play”-løsninger og fælles dataarkiv på tværs af sektorer, og hvis vi ser længere frem, måske også på tværs af de kommunale tilbud (uddannelse, beskæftigelse med videre).

Projektet viser, at hvis telemedicin skal skabe effekt, bør man fokusere på behovet for nye/revurderede arbejdsgange på tværs af sundhedsvæsenet. Uddannelsesmæssigt er der behov for teori, som understøtter omsorg og kommunikation i en virtuel behandlingssituation, så sygeplejersker og læger er klædt på til opgaven. Dette er i gang, men har en længere tidshorisont.

Med Danmarks beskedne geografi og indbyggertal burde det være muligt at løse udfordringerne, men kompleksitetsgraden er høj. Vores erfaring er, at det kræver ledelse og samarbejde på tværs af sektorer både offentligt og privat. Og det kræver, at man rykker tættere på hinanden og forlader de trygge systemer, så man kan prioritere og træffe beslutninger på metaperspektiv. Vi er godt på vej med national KOL-udrulning, men snubletråde er der nok af, og effekten vil først blive synlig, når vi sammen får løst udfordringerne.

Forrige artikel Vesthimmerland: Fælles løsninger i kommune og region Vesthimmerland: Fælles løsninger i kommune og region Næste artikel Hvidovre: Business cases med mennesket i fokus Hvidovre: Business cases med mennesket i fokus
Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

KOMMENTAR: Her kommer en artikel, som en computer ikke ville kunne skrive. Det er en lidt rodet historie. Den springer rundt, og hiver underlige perspektiver ind fra vidt forskellige kilder, og så er den meget præget af den person, der har skrevet den. Det er faktisk en af de mest flippede kommentarer, jeg har skrevet et stykke tid. Den er, kort sagt, meget menneskelig.