Hvad skal vi med velfærdsteknologi?

Af Karen Stæhr
Formand for Social- og Sundhedssektoren, FOA

Vi lever i en tid, hvor der i hastigt tempo udvikles nye teknologier til alle formål. Derfor har der over de seneste år været en stor stigning i brugen af velfærdsteknologi inden for velfærdsområderne. Det gør sig især gældende inden for social- og sundhedsområdet. Den hastige udvikling inden for velfærdsteknologien er ikke nødvendigvis en negativ udvikling, da brugen af velfærdsteknologi kan være med til at forbedre velfærden, hvis vi griber udfordringerne rigtig an.

Samfundets valg
Det handler om, hvad vi som samfund vælger. Skal vi investere i velfærdsteknologi for at spare den fysiske tilstedeværelse af fagpersonale hos borgeren eller for at give mennesker mulighed for at være i eget liv længst muligt og for at aflaste medarbejdernes arbejdsmiljø. Det forudsætter, at vi som samfund træffer et etisk valg om, hvordan vi vil anvende velfærdsteknologierne tæt på og sammen med borgerne.

Hvis vi udelukkende vil anvende velfærdsteknologi med umiddelbar besparelse for øje, risikerer vi som samfund at bevæge os af en uhensigtsmæssig vej, hvor brugen af velfærdsteknologi kan tilsidesætte alle etiske og faglige forpligtelser og efterlade borgeren isocial isolation overladt til sig selv.

Det handler om, hvad vi som samfund vælger. Skal vi investere i velfærdsteknologi for at spare den fysiske tilstedeværelse af fagpersonale hos borgeren eller for at give mennesker mulighed for at være i eget liv længst muligt og for at aflaste medarbejdernes arbejdsmiljø. Det forudsætter, at vi som samfund træffer et etisk valg om, hvordan vi vil anvende velfærdsteknologierne tæt på og sammen med borgerne.

Karen Stæhr
Formand for Social- og Sundhedssektoren, FOA

Brug for faglig kompetence
Borgere, der visiteres til personlig og praktisk hjælp, er borgere, der har en funktionsnedsættelse, der betyder, at de har brug for samfundets hjælp. Der er ikke tale om, at man blot modtager gratis rengøring. Borgeren har derfor brug for, at der kommer fagligt kompetente medarbejdere og hjælper med eksempelvis støvsugning. Støvsugning er en konkret ydelse, som en robotstøvsuger kan udføre, men en robotstøvsuger kan ikke observere eller vurdere, om der er ændringer i borgerens tilstand, som der skal reageres på. Det er udelukkende en faglig medarbejder, der kan varetage denne vurdering.

Velfærdsteknologi skal give kvalitetsforbedringer
Vi skal i stedet satse på, at velfærdsteknologi skaber kvalitetsforbedringer for borgerne - at det understøtter borgeren i at være længst muligt i eget liv. Borgeren skal inddrages i valget af velfærdsteknologi og de faglige medarbejdere, som kender borgeren, skal ligeledes inddrages.

Vi har set alt for mange eksempler på velfærdsteknologi, der ikke passer til den praksis de skal indgå i. Robotstøvsugere, der kører rundt i demente borgeres hjem og gør dem utrygge, eller borgere, der i kommunal spareiver udstyres med velfærdsteknologier, som slet ikke passer til borgerens behov. Det er meget dyrere for kommunerne at skyde ved siden af med velfærdsteknologierne end at afdække borgerens egentlige behov, og så understøtte disse med den rette velfærdsteknologi.

Borgerne skal være trygge ved velfærdsteknologierne, og medarbejderne skal være godt rustet i brugen af disse. Det er vigtigt at medtænke, når man planlægger at indføre velfærdsteknologier tæt på borgeren. Implementeringsfasen er yderst vigtig for et godt resultat, og for at indførelsen af ny teknologi opleves som meningsfuld for både borgere og medarbejdere og dermed for kvaliteten i velfærdsydelsen. Det er her, der ligger en besparelse, når teknologien rent faktisk er tilpasset behovet og ikke blot ender på en hylde, da den alligevel ikke passer ind i praksis.

Velfærdsteknologi skal bruges sammen med mennesker
Medarbejderne i den kommunale ældrepleje får mange nedslidningsskader. Derfor indeholder brug af velfærdsteknologier også en forbedring af arbejdsmiljøet og dermed også både et kvalitetsforbedringspotentiale, da arbejdsmiljøet bedres for de ansatte og et besparelsespotentiale, når vi tæller sygedage og nedslidte medarbejderes tidlige exit fra arbejdsmarkedet.

Så når vi taler om besparelser versus kvalitetsforbedringer ved indførelse af velfærdsteknologi, skal vi som samfund påtage os det ansvar, vi har over for de borgere, der har brug for vores hjælp. Det menneskelige nærvær, faglighed og kompetence skal kombineres med velfærdsteknologi, så resultatet for borgeren bliver at leve sit så tæt på det liv, som borgeren ville have valgt at leve, hvis ikke borgeren på grund af sin funktionsnedsættelse fik brug for den hjælp, pleje og omsorg som vi som samfund skal levere med højeste kvalitet. Kun ved at gribe udfordringerne an på denne vis kan vi opnå både kvalitetsforbedringer og besparelser.