Hvor langt må kinesisk teknologi komme ind i infrastrukturen?

Huawei blev fravalgt til at levere 5G-netværk i Danmark grundet frygten for at Kina kunne få adgang til central dansk infrastruktur. I statens indkøbskatalog kan en række kommuner og regioner dog stadig købe Huawei-produkter, og det møder kritik. Altingets digitalredaktør forklarer, hvor grænsen for kritisk infrastruktur går i dagens udsendelse.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter

Det er muligt at vælge imellem tusindvis af kinesiske produkter i SKI’s indkøbskatalog.

Alt lige fra smartphones til dagligdagen, til routere og switches, der i princippet kan levere netværket til en hel kommunal forvaltning.

De statslige institutioner, der har adgang til SKI – statens og kommunernes indkøbsservice – har derfor mulighed for at købe det kinesiske udstyr – og det møder kritik fra en række eksperter på området.

Huawei selv mener, at der er tale om et hypotetisk problem, eftersom deres markedsandel af de offentlige danske indkøb er forsvindende lille, men sagen kommer i kølvandet på, at netop Huawei blev fravalgt til at levere 5G-netværk i Danmark. Dengang var årsagen virksomhedens påståede tætte bånd til den kinesiske stat og dermed frygten for overvågning fra kineserne.

5G-netværket blev anset for at være kritisk infrastruktur, men det gælder altså ikke for de institutioner, der kan købe ind i SKI’s indkøbskatalog.

Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, forklarer i dagens udsendelse om den historie, og forklarer hvor grænsen går for kritisk infrastruktur i Danmark.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00