I dag stemmer EU-Parlamentet om kunstig intelligens. Her er det, du skal holde øje med

I dag kommer Europa ét skridt nærmere at regulere kunstig intelligens, når de folkevalgte i EU-Parlamentet stemmer om deres holdning til brugen af samme. Men den konservative gruppe vil gøre det lettere at overvåge borgeres kropssprog via kunstig intelligens. “Jeg er blevet lidt mere usikker på, hvor afstemningen ender,” siger dansk socialdemokratisk EU-politiker.

Christel Schaldemose sidder i Europa-Parlamentets udvalg om kunstig intelligens. Hun er valgt for Socialdemokratiet, der sidder i den socialdemokratiske gruppe (S&D) i EU-Parlamentet.
Christel Schaldemose sidder i Europa-Parlamentets udvalg om kunstig intelligens. Hun er valgt for Socialdemokratiet, der sidder i den socialdemokratiske gruppe (S&D) i EU-Parlamentet.Foto: Genevieve Engel©European Union 2023 - Source : EP
Line Høvik Søby

I dag stemmer Europa-Parlamentet om sin holdning til, hvordan kunstig intelligens skal reguleres. Afstemningen er sidste skridt før de afsluttende forhandlinger med de andre EU-institutioner kan begynde.

I grove træk deler loven kunstig intelligens op i forskellige grupper, alt efter hvor voldsomme konsekvenser teknologierne kan have for mennesker.

Fakta

Europa-Kommissionens forslag til risikogrupperne

Uacceptabel risiko: Systemer med kunstig intelligens, der anses for at udgøre en klar trussel mod menneskers sikkerhed, eksistensgrundlag og rettigheder, forbydes. Det omfatter systemer eller applikationer med kunstig intelligens, der manipulerer menneskers adfærd for at omgå brugernes frie vilje (f.eks. legetøj med indbygget taleassistent, der tilskynder mindreårige til farlig adfærd), og systemer, der gør det muligt for regeringer at indføre sociale pointsystemer ("social scoring").

Høj risiko: Systemer med kunstig intelligens tilskrives høj risiko, hvis de anvendes inden for:

  • kritisk infrastruktur (f.eks. transport), der kan bringe borgernes liv og helbred i fare
  • uddannelse eller erhvervsuddannelse, der kan være afgørende for menneskers adgang til uddannelse og karrieremuligheder (f.eks. bedømmelse af eksamener)
  • produktsikkerhedskomponenter (f.eks. anvendelse af kunstig intelligens i robotassisteret kirurgi)
  • beskæftigelse, forvaltning af arbejdskraft og adgang til selvstændig erhvervsvirksomhed (f.eks. software til sortering af CV'er ved ansættelsesprocedurer)
  • vigtige private og offentlige tjenester (f.eks. kreditvurderinger, der kan forhindre borgere i at få et lån)
  • retshåndhævelse, der kan gribe ind i folks grundlæggende rettigheder (f.eks. vurdering af bevismaterialers pålidelighed)
  • migration, asyl og grænsekontrol (f.eks. vurdering af rejsedokumenters ægthed)
  • retspleje og demokratiske processer (f.eks. vurdering af, hvordan loven anvendes på konkrete fakta).

Begrænset risiko: Når der anvendes systemer med kunstig intelligens som f.eks. chatbots, skal brugerne vide, at de interagerer med en maskine, så de kan træffe en informeret beslutning om at fortsætte eller afslutte interaktionen.

Minimal risiko: Lovforslaget giver mulighed for fri anvendelse af applikationer som f.eks. videospil eller spamfiltre med kunstig intelligens. Langt de fleste systemer med kunstig intelligens falder ind under denne kategori. Forslaget til en forordning indeholder ingen bestemmelser herom, da systemerne kun udgør en minimal eller slet ingen risiko for borgernes rettigheder og sikkerhed.

Kategorierne spænder fra helt forbudte systemer såsom tildeling af sociale point baseret på borgernes adfærd til systemer med lav risiko såsom kunstig intelligens, der kan hjælpe med udviklingen af computerspil.

Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Digital

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024