ICDK: Brasilien digitaliserer det offentlige med speederen i bund

Brasilien er i gang med en digital transformation af den offentlige sektor i et hæsblæsende tempo. Danmark er med som inspiration og samarbejdspartner.

Af Salim Malik,
Tech Rådgiver, Innovation Centre Denmark, São Paulo

Den nye brasilianske regering og administration igangsatte umiddelbart efter sin tiltræden den 1. januar 2019 en meget ambitiøs plan for digitalisering af den offentlige sektor.

Inden udgangen af 2020 skal 1.000 offentlige services for borgere og virksomheder digitaliseres, og i 2022 skal alle de cirka 3.000 services være digitale.

Det er hårdt tiltrængt i et land, hvor man hidtil har skullet stå i kø for stort set alt, hvad der har med offentlig service at gøre fra at modtage sin månedlige pension, ansøge om barselsorlov, og til at skulle tage gentagne gange ud til en lufthavn for at få et internationalt vaccinationskort.

Ironien er, at samtidig med at de offentlige tjenester har siddet fast i tiden før digitalisering, er den brede befolkning allerede storforbrugere af private digitale tjenester, særligt via mobiltelefon. Et eksempel er mobile-only-banken Nubank, der på få år er vokset til at betjene over 20 millioner brasilianske kunder digitalt. 

Den brasilianske regerings plan indebar, at der skulle lanceres en portal, Gov.br, som en fælles indgang til alle services. Over 1.600 websites og mobilapps skal integreres i denne, ligesom vi kender det fra Danmark med borger.dk og virk.dk.

Planen indeholdt også lanceringen af et digitalt id og en simplificering af processen for oprettelse af firmaer.

Det går hurtigere end planlagt – og det er hårdt tiltrængt

Det går bedre end forventet. Godt halvvejs gennem perioden er Brasilien nu 20 procent foran tidsplanen med mere end 500 digitaliserede services.

Det anslås, at digitaliseringsprojektet allerede har sparet over 146 millioner timer for borgere, og at der årligt kan spares, hvad der svarer til cirka 12 milliarder danske kroner, når de offentlige digitale systemer er fuldt indfaset i 2022.

Når den digitale transformation er kommet så langt så hurtigt, skyldes det en ny overordnet politisk dagsorden med fokus på at gennemføre en række hårdt tiltrængte reformer.

Der er blevet gennemført en reform af det ekstremt generøse pensionssystem, ligesom regeringen søger at reformere det dybt komplicerede skattesystem, modernisere den offentlige sektor og privatisere et stort antal statsejede virksomheder.

Derudover blev der i juni sidste år indgået en handelsaftale mellem EU og Mercosur (Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay) 20 år efter forhandlingerne blev indledt (dog udestår ratifikationsprocessen).

For at gennemføre disse grundlæggende ændringer blev der i den nye regering skabt et såkaldt ”superøkonomiministerium”, hvor man har samlet syv forskellige ministerier.

Det har givet en gennemslagskraft til gennemførelse af initiativer, som ikke tidligere er set i Brasilien, og et af de vigtige reformområder for økonomiministeriet har netop været moderniseringen af den offentlige sektor.

Første skridt var at nedsætte et sekretariat for offentlig digitalisering, som fik et historisk stærkt og nødvendigt mandat til at drive den digitale transformation.     

Inspiration fra danske offentlig-private projekter

Danmark har officielt bidraget aktivt til det offentlige Brasiliens digitale rejse siden 2015 gennem et formaliseret regeringssamarbejde. Gennem den danske ambassade investeres der i at hjælpe brasilianerne med at opbygge viden og kapacitet med baggrund i de – gode såvel som dårlige – danske erfaringer fra de sidste 15 år, der har bragt Danmark i front til at blive anerkendt som det mest digitale land i verden.

Med base på den danske ambassade i Brasilia har danske specialister i offentlig digitalisering været med inde i maskinrummet, yder strategisk sparring og derved aktivt bidraget til, at den brasilianske offentlige sektor er gået fra at være digital umoden til at kunne eksekvere den ambitiøse strategi i det sidste års tid.

Danmark har blandt andet bidraget til udviklingen ved at levere inspiration gennem talrige ekspertbesøg i Brasilien, ligesom det brasilianske økonomiministeriums sekretariat for offentlig digitalisering flere gange har været i Danmark på inspirationsbesøg hos forskellige danske myndigheder. 

Et af de områder, hvor Danmark har kunnet inspirere de brasilianske myndigheder, er de omfattende offentlig-private samarbejder, som vi har set det med blandt andet e-post, NemID og Borger.dk. Samarbejdet med den private sektor har været grundlaget for en væsentlig del af det offentlige Danmarks digitale rejse. 

I Brasilien har to store offentlige digitaliseringsvirksomheder, Serpro og Dataprev, reelt haft monopol på udvikling af digitale services. De statsejede virksomheder har hidtil produceret det meste selv, og de har foretrukket at gøre det med gratis open source-software. 

De to selskaber indgår nu i regeringens privatiseringsdagsorden, og derfor er de nødsaget til at opgradere deres kompetencer og åbne sig mod private udviklere. Den forandring er en væsentlig grund til, at hastigheden af digitaliseringen pludselig er gået i vejret.

Den danske indsats i Brasilien har foreløbig mest været fokuseret på det føderale niveau, men vil formentlig fremover også inkludere udvalgte delstater med udgangspunkt i de mest digitaliseringsmodne.  

Brasilien har en ambition om at blive blandt de 15 mest digitaliserede lande i verden inden 2023 – og det store land med over 200 millioner indbyggere er godt på vej til at indfri denne ambition.

Tidspunktet er derfor også kommet, til at danske virksomheder bør overveje, om de ønsker at deltage i den brasilianske digitaliseringsrejse.

Forrige artikel Ny chef i Lægemiddelstyrelsen skal stå i spidsen for nyoprettet enhed Ny chef i Lægemiddelstyrelsen skal stå i spidsen for nyoprettet enhed Næste artikel Kunstig intelligens kan løfte borgere – eller holde dem nede Kunstig intelligens kan løfte borgere – eller holde dem nede