ICDK: One Less Nuclear Power Plant

Kommentar: Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Af Peter Normann Vangsbo

Direktør, Innovation Centre Denmark, Seoul 

Hidtil har Sydkorea i høj grad været afhængig af importeret energi og ressourcer. Efter 2008 har regeringen fulgt en ambitiøs, grøn vækststrategi med store økonomiske støtteordninger, der både har haft til at formål at adressere klimaændringerne og at tackle den økonomiske krise. I dag er investering i forskning, udvikling og innovation inden for grønne teknologier en vigtig søjle i Sydkoreas økonomiske udvikling, og det grønne fokus er kun blevet styrket efter coronakrisen. 

Sydkorea er verdens sjettestørste forbruger af energi, primært fordi industrisektoren bruger store mængder fossilt brændsstof. Med udgangspunkt i ’Korea Energy Master Plan’ fra 2014 er det lykkes at stabilisere niveauet, og i 2019 var energiforbruget nedadgående som resultat af afmatning i eksportordrer og lavere privatbrug i de sydkoreanske husholdninger.

Udfasning af atomkraft er en del af de grønne ambitioner. Knap en tredjedel af Sydkoreas energiproduktion stammer fra kernekraft. Selvom kernekraft er en effektiv energikilde, er der bekymring over de enorme menneskelige, miljømæssige og økonomiske omkostninger, hvis noget går galt, som man så ved Fukushima-katastrofen i Japan. 

Vedvarende energiproduktion i byer

I hovedstaden Seoul stammer kun 1,6 procent af energiforbruget fra vedvarende energikilder, men bystyret har igangsat en omfattende energiplan, der skal reducere energiforbruget og anvende mere energi fra vedvarende kilder. 

En del af planen er initiativet ’One Less Nuclear Power Plant’, hvis mål er at reducere Seouls energibehov med et forbrug svarende til kapaciteten i et kernekraftværk (1 GW) pr. år. Det langsigtede mål er at opnå 20 procent energiselvforsyning i 2030 og mellem 30 og 45 procent i 2040. I dag genereres kun 3 procent af den energi, der forbruges i Seoul, lokalt.

For at inddrage borgerne og skabe opmærksomhed omkring energiforbruget har bystyret, Seoul Metropolitan Government, besluttet at bruge byen som et living lab for vedvarende og decentral energiproduktion i samarbejde med byens borgere. 

Et af initiativerne i planen er ’Seoul Solar Map, som for alle bygninger i byen viser potentialet for energiproduktion, hvis man installerer solcelleanlæg. Det gør det enkelt at opstille forretningsmodeller for investeringer i solceller, og tilbagebetalingsgraden kan ses med blot seks klik.

Seoul Solar Map er gratis at benytte og har udtrykkeligt til hensigt at gøre flere borgere bevidste og engagerede nok til at investere i vedvarende energiløsninger. 

Boligområder udpeges som lokale eksperimenter i selvforsyning

Bystyret afprøver også at udpege særlige, uafhængige boligområder, hvor reguleringen for opsætningen af nye vedvarende energiløsninger bliver lempet. Formålet er at gøre en indsats for at spare energitabet og øge effektiviteten i forsyningsnettet samt mindske behovet for ekstern energiforsyning.

På nuværende tidspunkt er der 11 energiuafhængige områder i Seoul, som alle afspejler forskellige livsstile og boligmønstre i hvert kvarter. Hvert af de 11 områder er små innovationsområder, hvor bystyret og forskere måler på de forskellige tiltag. Områderne tjener samtidigt som eksempler for andre byområder i Sydkorea, som ønsker at være energiuafhængige.

Forsyningssikkerhed er i fokus

Brændselsceller, der producerer strøm på basis af brint, er en del af Seouls planer. For at sikre at byens centrale offentlige faciliteter kan opretholde den minimale drift i tilfælde af et strømsvigt, vil Seoul bygge små vandkraftværker med brændselsceller til at bidrage til en permanent strømforsyning. 

I første omgang er brændselscellerne installeret 13 forskellige steder i byen, i forbindelse med parker, parkeringskældre og anlæg til spildevandsbehandling.

Derudover inkluderer ’One Less Nuclear Power Plant’ en storstilet indsats for at fremme energirenovering – både for at forhindre varmetab i de kolde vintre og tab af kulde fra byens mange airconditionsystemer.

I alt skal mindst 12.200 bygninger renoveres over de næste 2 år. 

Omlægningen til mere vedvarende energi handler i høj grad også om at forbedre luftkvaliteten i Sydkorea.

Luftforening fra de mange kulfyrede kraftværker er en af de største kilder til Sydkoreas i forvejen dårlige luftkvalitet. 

Sydkoreas forretningspotentiale for danske energivirksomheder vokser

Det skønnes, at Sydkoreas regering afsætter, hvad der svarer til 45 milliarder kroner til investering i grøn omstilling i løbet af de næste 10-15 år.

Det øgede fokus på vedvarende energi giver danske institutioner og virksomheder en unik mulighed for at eksportere danske vedvarende energi teknologier til Sydkorea. Sydkoreas energiindustri er relativt ny i forhold til vedvarende energi, så Danmark står stærkt i forhold til at indgå i strategiske partnerskaber.

Der er gode grunde til, at Sydkorea får stor opmærksom fra organisationer som Dansk Energi, Energy Cluster Denmark, Smart City Cluster Denmark og Smart Energy Network, hvis opgave det er at etablere videnssamarbejder indenfor energisektoren, for Koreas Green New Deal kan bane nye og spændende veje for danske virksomheder.

Forrige artikel Fransk EU-minister: Danmark har skiftet holdning til techskat Fransk EU-minister: Danmark har skiftet holdning til techskat Næste artikel Den lange rejse mod eksponentiel vækst Den lange rejse mod eksponentiel vækst
Overblik: Det mener aktørerne om digitalt hjemmearbejde

Overblik: Det mener aktørerne om digitalt hjemmearbejde

TEMADEBAT: Blandt aktørerne er der både høje forventninger til og gode oplevelser med digitalt hjemmearbejde, som coronakrisen for alvor har aktualiseret. Men flere peger på, at vi skal være opmærksom på udfordringerne med ledelse på distancen.