IT-Branchen: Hvis vi vil, kan vi frigøre 2.000 medarbejdere i sundhedssektoren

Hvis man alene kigger på hjemmeplejen og tager fat i blot tre allerede eksisterende velfærdsteknologier - skærmbesøg, træningsapps og intelligent medicinhåndtering, kan de frigive omkring 2.000 årsværk alene i plejesektoren, hvis de blot bliver implementeret og brugt bredt.

Så hvorfor er de ikke udbredt i hele landet?

Selvom alle er enige om, at sundhedssektoren er i kritisk tilstand, og at der i den grad er brug for ressourcer til at håndtere de mange opgaver, så sker der ikke rigtigt noget. Senest har selv Socialdemokratiet måtte bakke ud af deres valgløfter om at skaffe 1.000 sygeplejersker. For de findes ganske enkelt ikke.

Men hvad gør man så, når der ikke er flere varme hænder at tage af, og når arbejdsopgaverne kun ser ud til at vokse i fremtiden?

Sundhedssektoren står overfor et voksende problem
Demografisk står vi overfor en kæmpe udfordring. Danmarks Statistik forudsiger, at antallet af ældre vil være fordoblet i 2040, og at antallet af borgere med kroniske sygdomme vil være fordoblet allerede i 2030.

Allerede i dag findes der en lang række teknologier, som allerede er implementeret enkelte steder i sundhedsvæsenet, og som sparer sundhedspersonalet for tid og problemer i deres hverdag

Natasha Friis Saxberg og Freddy Lykke

Samtidig er der lige nu er over 5.000 ubesatte sygeplejestillinger. Dertil skal man lægge, at omkring 3.200 SOSU’er står til snart at gå på pension, og at antallet af deltidsansatte flere steder udgør 30-45 procent af arbejdsstyrken, mens sygefraværet på grundt af stress er markant højere i sundhedssektoren end i resten af samfundet.

Løsningen findes lige foran os
Allerede i dag findes der en lang række teknologier, som allerede er implementeret enkelte steder i sundhedsvæsenet, og som sparer sundhedspersonalet for tid og problemer i deres hverdag.

Desværre er mange af disse løsninger kun implementeret og kendt af de få, hvilket begrænser deres dokumenterede effekt i en sektor deres ellers skriger efter positive historier.

Vi har alt for ofte set, at gode pilotforsøg dør med piloten, simpelthen fordi vi mangler gode værktøjer til efterfølgende at understøtte udbredelsen af de gode projekter.

Fra det første pilotprojekt med telemedicinsk monitorering af KOL i 2005 og til national udbredelse i 2022, gik der eksempelvis 17 år. Og senest har vi set den tidligere regerings gode signaturprojekter, der helt er strandet efter ellers fine evalueringer.

Den tidshorisont har vi slet ikke tid til, når sundhedssektorens problemer er så akutte, som de er lige nu.

Vi har alt for ofte set, at gode pilotforsøg dør med piloten, simpelthen fordi vi mangler gode værktøjer til efterfølgende at understøtte udbredelsen af de gode projekter

Natasha Friis Saxberg og Freddy Lykke

Ambitionerne skal ned på gulvet igen
Det bedste, vi kan gøre for sundhedsvæsenet i de kommende år, er derfor at sætte turbo på udbredelse af det, vi allerede ved virker. Mere kompliceret er det faktisk ikke. De 2.000 årsværk bygger på ganske få modne løsninger, mens det samlede potentiale er langt større.

Men det kræver en samlet plan. Vores nye indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) bør sammen med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner lægge en ambitiøs plan for udbredelse af allerede kendte løsninger i den kommunale og regionale sundhedssektor.

IT-Branchen har tidligere foreslået, at der i alt bør findes fire milliarder kroner til at accelerere udbredelsen af teknologier, der kan frigøre ressourcer til den direkte patientkontakt.

Mere fart på implementering og udbredelse af disse løsninger bør være centralt i både regeringens akutplan for sundhedsvæsenet samt i den annoncerede Sundhedsfond.

Skylder vi ikke det danske sundhedsvæsen 2.000 hjælpende årsværk, når det ikke er sværere?