København: Ældre skal også med på teknologitoget

Af Ninna Thomsen (SF)
Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune
Man kan vælge to forskellige tilgange til debatten om velfærdsteknologi.
Der er dem, der insisterer på, at ældre skal have lov til at hoppe af teknologitoget, når det brager derudad. Den ældre generation er ikke født med en iPhone i hånden, og det, at en robot skal klare støvsugningen, kan virke intimiderende for den ældre, lyder kritikken her fra.
Og så er der dem, der mener, at velfærdsteknologi er løsningen på en række udfordringer i ældreplejen. At borgeren bliver mere selvhjulpen, sosu’en undgår fysisk nedslidning, og at vi som samfund kan spare penge på at bruge teknologien, hvor det giver mening.
Send dit indlæg til andersen@altinget.dk
Jeg tilhører selv den sidste gruppe.
Alle skal med teknologitoget
At vores ældre borgere skulle tilhøre en teknologiforskrækket generation er en skrøne. 82 procent af de ældre, som bor i eget hjem og modtager pleje fra Københavns Kommune, svarer i vores seneste brugerundersøgelse, at velfærdsteknologien gør en positiv forskel i deres hverdag.
Debatten skal ikke handle om, at ældre borgere skal have mulighed for at hoppe af toget. Debatten skal handle om, hvordan vi sikrer, at vi får alle med på velfærdsteknologitoget.
Ninna Thomsen (SF)
Sundheds- og omsorgsborgmester i København
Selvfølgelig skal vi ikke bare rulle nye tiltag ind over hovedet på vores ældre, uden at de er klædt ordentligt på til at håndtere teknologien. Og selvfølgelig skal teknologien ikke erstatte den menneskelige kontakt, som borgeren har med personalet. Det kræver stadig en medarbejder at få fru Hansen op af sengen, selvom løftet sker med en sengelift. Sengeliftens funktion er at gøre løftet mere skånsomt for både borger og medarbejder.
Derfor skal debatten ikke handle om, at ældre borgere skal have mulighed for at hoppe af toget. Debatten skal handle om, hvordan vi sikrer, at vi får alle med på velfærdsteknologitoget. Hvordan vi får udviklet og implementeret ny velfærdsteknologi, så det bliver for alle.
Fokus på borgerens behov
Nogle borgere kræver lidt mere hjælp fra plejepersonalet til at håndtere deres iPad, præcis ligesom nogle borgere kræver ekstra hjælp til at komme i bad eller op og ned ad trappen. Her skal der være rum til, at medarbejderen kan sætte sig ned med borgeren og vise, hvordan iPad’en fungerer, så borgeren i fremtiden selv kan klikke sig rundt på nettet og læse sin e-boks. Og til borgeren med trappebesvær skal vi ikke alene have fokus på at udvikle et teknologisk hjælpemiddel – vi skal være lige så opmærksomme på, hvordan vi får det integreret i borgerens hverdag, så hun føler sig tryg ved at bruge hjælpemidlet til at gå ned ad trapperne.
Hvis velfærdsteknologi ikke implementeres ordentligt, risikerer vi, at det kun er de ressourcestærke borgere, der får glæde af teknologien. Omvendt, hvis vi implementerer teknologien med borgernes behov for øje, så kan den være et demokratisk redskab til at løfte velfærden for rigtig mange svage ældre.
Omtalte personer
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- “Alt er manuelt”: Forsker har fulgt ansatte i to af landets mest digitaliserede styrelser
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Lovforslag skal accelerere myndigheders brug af AI, men møder kraftige advarsler
- Tidligere chef i Rigspolitiet om kontroversiel virksomhed: "I politiet er der ikke blind tillid til nogen leverandør"
- Dansk Metal og brancheforening: 99 procent af dansk erhvervsliv risikerer at blive hægtet af i AI-kapløbet












