Kommunikationsbureau: Cyberangreb er en større trussel mod Danmark end krudt og kugler

Bagsiden af teknologiens fagre nye verden er, at digitaliseringen af samfundet gør Danmark uhyre sårbar overfor cyberangreb og spionage. Især hvis vi som samfund ikke har godt nok styr på sikkerheden, skriver Thorstein Theilgaard og Christian Top Marchant.

I it-sikkerhedsbranchen har det længe lydt, at det ikke handler om, hvis man bliver angrebet, men hvornår det sker. Det gode spørgsmål er, hvorvidt Danmark formår at få bedre styr på it-sikkerheden, inden vi for alvor bliver ramt, skriver Holm Kommunikation. — I it-sikkerhedsbranchen har det længe lydt, at det ikke handler om, hvis man bliver angrebet, men hvornår det sker. Det gode spørgsmål er, hvorvidt Danmark formår at få bedre styr på it-sikkerheden, inden vi for alvor bliver ramt, skriver Holm Kommunikation.Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Thorstein Theilgaard og Christian Top Marchant

hhv. public affairs chef og partner hos Holm Kommunikation

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ruslands slet skjulte trusler mod Ukraine vækker mindelser om spændinger under Den Kolde Krig og risikoen for militære konflikter på det europæiske kontinent. Den geopolitiske situation afspejler sig naturligvis også i regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.

I et af verdens mest digitaliserede samfund bør vi også hæfte os ved, at regeringen i strategien peger på cybertrusler og -angreb, som en meget væsentlig trussel mod Danmark. For det efterlader spørgsmålet om, hvorvidt vi har godt nok styr på it-sikkerheden i Danmark?

Derfor er det svært ikke at blive bekymret, når man holder regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi op mod en anden af regeringens nye strategier, nemlig strategien for cyber- og informationssikkerhed.

Virkeligheden er, at det mest sandsynlige angreb mod landet ikke er krudt, kugler og konventionel krig
Thorstein Theilgaard og Christian Top Marchant
Hhv. public affairs chef og partner, Holm Kommunikation

Den kom lige før jul og viste, at sikkerhedstilstanden er utilstrækkelig i knap halvdelen af statens samfundskritiske it-systemer.

Begge regeringsstrategier vidner om, hvis nogen måtte være i tvivl, at vi lever i en verden fuld af digitale trusler fra både kriminelle og statslige aktører. Sidste år kunne man læse, at Danmark blot ligger nummer 32 på listen over lande målt på it-sikkerhed. Det efterlader os i en potentielt sårbar situation, hvis de forkerte kræfter kaster sig over Danmark.

Danmarks sårbarhed
Bagsiden af teknologiens fagre nye verden er, at digitaliseringen af samfundet gør Danmark uhyre sårbar overfor cyberangreb, spionage med videre. Især hvis vi som samfund ikke har godt nok styr på sikkerheden.

Og som det konstateres sort på hvidt i regeringens strategi for cyber- og informationssikkerhed, så halter vi håbløst bagud. Ikke mindst set i lyset af vores status som digitalt foregangsland.

Det gælder både for private virksomheder, det offentlige og borgerne. Derfor glæder vi os også over de i alt 770 millioner kroner, som førnævnte strategi og seneste forsvarsforlig har prioriteret. Det vidner mere end noget andet om, at digitalisering, kommunikationsteknologier og it-systemer er blevet en afgørende del af vores nationale sikkerhedspolitik

Men djævelen ligger som bekendt i detaljen og i denne sammenhæng mere præcist i implementeringen af den nye nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed. Og udfordringen er betydelig. For i strategien peges der på, at intet mindre end 46 procent af de samfundskritiske it-systemer vurderes som værende i en utilstrækkelig tilstand.

Frygten for cyberangreb
Allerede i den forrige nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed fra 2018 blev der peget på, at der var plads til forbedring på denne konto for de statslige virksomheder - for nu at sige det mildt. Og når det kommer til den teknologiske udvikling og ikke mindst de cyberkriminelles mere aggressive og avancerede metoder, så er fem år ikke en undseelig periode.

Bagsiden af teknologiens fagre nye verden er, at digitaliseringen af samfundet gør Danmark uhyre sårbar
Thorstein Theilgaard og Christian Top Marchant
Hhv. public affairs chef og partner, Holm Kommunikation

I forbindelse med den aktuelle konflikt mellem Rusland og Ukraine er det også en del af historien, at det cyberangreb i 2017, der ramte Mærsk hårdt, var et cyberangreb, der var rettet mod ukrainske mål.

Når Mærsk utilsigtet kan blive ramt af en geopolitisk konflikt, kan man godt blive mere end bekymret over, hvad Danmark kan risikere i den aktuelle eller fremtidige konflikter, hvor vi som nation stikker næsen frem.

Virkeligheden er, at det mest sandsynlige angreb mod landet ikke er krudt, kugler og konventionel krig, men derimod målrettede cyberangreb på samfundets kritiske it-infrastruktur.

I it-sikkerhedsbranchen har det længe lydt, at det ikke handler om, hvis man bliver angrebet, men hvornår det sker. Det gode spørgsmål er, hvorvidt Danmark formår at få bedre styr på it-sikkerheden, inden vi for alvor bliver ramt.

Politik har aldrig været vigtigere