Konsulent: Kunstig intelligens kan skabe social ligegyldighed

Snart har vi selvkørende biler, førerløse tog og vi er tættere på den dag, hvor vi kan bygge huse uden brug af håndværkere. Og meget, meget mere, for på sigt vil anvendelsesmulighederne for den nye teknologi være næsten uendelige.

På trods af de menneskelige omkostninger er der tungtvejende grunde til at benytte den nye teknologi.

Robotter kan skåne mennesker
Kunstig intelligens og robotter er billigere arbejdskraft end selv den lavt betalte arbejder. De kan løse opgaverne 24/7/365.

Mennesker skal have fritid og løn. Computere og robotter skal have strøm, en digitalopkobling og en reparation i ny og næ.

Så kan teknologien også være et humant alternativ. Den kan udføre de farlige jobs - for eksempel minearbejde, i byggeindustrien og i sundhedssektoren. Jobs, som let koster liv og førlighed.

Dør et menneske, er det en tragedie. Går en robot i stykker, taler vi økonomi.

Robotten kan også være en kærkommen hjælp. Tænk på ældreplejen - en sektor i konstant vækst, hvor der ofte mangler ressourcer.

En husholdningsrobot kan betyde, at fru Hansen ikke skal søge om ekstra hjemmehjælp, for robotten tager sig af rengøring, ordner vasketøjet og klarer indkøbene. Og kontakter alarmcentralen, hvis hun bliver syg. Her kan robotten sikre mange svagelige den ekstra hjælp, som gør, at de kan klare hverdagen fint.

Men denne udvikling vil naturligt rejse spørgsmålet om mennesket vil spille nogen rolle i samfundet fremover.

Det korte svar er ja.

Vi bliver arbejdsløse forbrugere
Selv om vores arbejdskraft kun vil blive efterspurgt i beskedent omfang, så er vi stadigt samfundsmæssigt set uundværlige som forbrugere, og der bliver langt mere brug for vores generelle engagement i samfundet.

Det første er let forklaret. Uden forbrugere kan vi ikke meningsfuldt producere varer og tjenesteydelser, selv om man benytter kunstig intelligens og robotter.

Er der ikke aftagere, er et produktionsapparat formålsløst. Så for at holde samfundet i gang må vi opretholde et vist meningsfyldt forbrug. Og den rolle kan kun varetages af mennesker.

Problemet bliver så at finansiere det fremtidige samfund.

Nogle vil stadigt kunne tjene penge på at arbejde, men der vil være en stor restgruppe af arbejdsløse, som vi ikke kan undvære, allerede fordi de giver forbruget den volumen, der gør, at et produktionsapparat af en rentabel størrelse kan opretholdes.

En mulig løsning er at indføre borgerløn, altså en betaling for at være til som forbruger - med det formål holde gang i omsætningen og dermed samfundet i omdrejninger.

Men den største udfordring ved brug af kunstig intelligens og robotter vil nok være at bevare samfundets sammenhængskraft.

Ledighed skaber en social ligegyldighed
Sagen er, at vores medmenneskelige engagement i fællesskabet vil blive erstattet med en social apati. Vi kan genkende fænomen, for eksempel fra nogle - langt fra alle! - bistandsklienter.

Man er ikke tvunget til at yde noget til fællesskabet, for samfundet kan jo kører videre uafhængigt af vor indsats. Rimeligt nok, for intet menneske har noget incitament til at involvere sig i en sammenhæng, man ikke er efterspurgt i.

Og når arbejdet, som er det, de fleste bidrager med til samfundet, nu ikke længere er ønsket, vil det skabe en social ligegyldighed hos de fleste.

Får ligegyldigheden fodfæste, medfører det, at mennesker over en bred kam ikke involverer sig i fællesskabet og derved reducere det til en tom ramme. Det er ikke samfund man kan leve i.

Identitet i at være menneske
Her har vi en samfundsopgave: Nemlig at redefinere vores selvforståelse så den bygger på, at vi i stedet for at have identitet via vores arbejde nu har den, fordi vi er mennesker, der engagere os i os selv og vores næste.

Hvis det lykkes, vil vi fremover formentligt kunne skabe rammen om et fællesskab, vi kan engagere os i, og som fint kan udnytte både robotteknologi og kunstig intelligens, uden at vi skal føle os relationsløse.

Hvad vi nærmere skal gøre her og hvordan det skal ske, det bliver en af vores virkeligt store menneskelige udfordringer, for det betyder et opgør med en dybt nedgroet kollektiv selvforståelse.

Men vi skal lykkedes med det.

For alternativet - at vi bliver fremmedgjorte og apatiske over for vores samfund og næste - det er ikke noget alternativ.