Konsulent: Netværk kan bringe lokalpolitikken tilbage

DEBAT: Moderne netværk kan opløse den fysiske kommunaladministration og opgaverne kan løses ensartet og uafhængigt af geografi. Det vil frigøre midler til at dyrke nærdemokratiets interesser, skriver Kristian Vaumoron.

Strukturreformerne
tog ikke tilstrækkeligt højde for, at meget lokal administration kan erstattes
af distancearbejde og it, mener Kristian
Vaumoron. — Strukturreformerne tog ikke tilstrækkeligt højde for, at meget lokal administration kan erstattes af distancearbejde og it, mener Kristian Vaumoron.Foto: NASA

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristian Vaumoron
IT-konsulent

Tilbage i Middelalderen overlod man store dele af den lovgivende, udøvende og dømmende magt til købstæderne.

Hver større by havde en borgmester, betjente og en byret.

Kongen (staten) vidste, at fik lokalsamfundene autonomi, tog de vare om sig selv - og jo mere indflydelse, man fik på sin hverdag, des mere ansvar tog man.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det var kimen til kommunerne, og de regulerede vejvæsen, ældrepleje og sygevæsen, bevillinger, kommuneskatter, skoler og alt det andet.

Alt i alt var kommunerne en lokalpolitisk succes. En forklaring er, at det var en politisk enhed, som agerede tæt på folk og inden for områder og som vedkom deres hverdag.

Netværks baseret administration er et af de tiltag, der muliggør en øget politisk virkeflade i form af flere kommuner og byråd, som kan bringe lokalpolitikken tær på borgerne.
Kristian Vaumoron
IT-konsulent

Det, man kæmpede for, var tit det, man fik gennemført, og debatten i et velfungerende lokalsamfund var ofte levende - det var snak med naboer, i lokalforeninger og så med borgmesteren.

Her fik vi politisk nærhed ind i folks dagligstue.

Pres på den kommunale struktur
Diverse strukturreformer, den sidste i 2007, beskar kommunernes antal fra 1098 til 98 i en periode af blot 37 år. Især de små kommuner mærkede sparekniven.

Nogle tal kan illustrere: Før 1970 var der 1027 kommuner med op til 10.000 indbyggere. I dag er der fire.

Derimod er der nu 50 kommuner med indbyggertal på mellem 40.000 og 100.000. Før 1970 var der ti.

Resultatet af denne reduktion er imidlertid problematisk, for strukturreformerne tog ikke tilstrækkeligt højde for, at meget lokal administration kan erstattes af distancearbejde og it, og derfor kan operere på tværkommunal basis via netværk.

For den virtuelle administration er det så godt som ligegyldigt om vi har 98 eller 1098 kommuner.

Forvaltning kan ske via netværk
Udbygger vi netværkskapaciteten og styrker vi transmissionssikkerheden kan adgangen til store dele af forvaltningen fint ske via netværk.

Coronakrisen har vist at store dele af vores samfund kan arbejde “hjemmefra”, selvom vi pt “kun” har 4G netværk - hvor meget bedre bliver muligheden for at benytte sig af distancearbejde når vi får markant hurtigere net?

Så behøver store dele af den kommunale forvaltning ikke længere være placeret ude i den enkelte kommune, for embedsværket kan tilgås via netværket.

Dette åbner igen op for, at kommunerne kan slå sig sammen og oprette et fælles kommunalt administrationsselskab, hvor medarbejderne enten kan arbejde on location eller hjemmefra, som det nu passer sig.

Fordelene ved en sådan tilgang er mange, men jeg skal her blot påpege tre forhold, der vil komme de enkelte kommuner til gode i markant grad.

1. Behov for færre medarbejdere
Kommunerne er en stor aftager af arbejdskraft, herunder højt uddannet og specialiserede medarbejdere. Skal de fremover have dækket deres behov med den nuværende kommunale struktur, er vi udfordrede, da de kommende år har små årgange af arbejdstagere.

Føj hertil, at mange kommuner må kæmpe for at tiltrække de folk, de har brug for.

Jo, er man Københavns eller Århus kommune, mærker man ikke problemet i særlig høj grad, men er man ikke med i den storkommunale klub, kan det være svært at tiltrække de medarbejdere, man har brug for.

Fremover bliver problemet ikke mindre, tværtimod.

Et fælles kommunalt administrationsselskab, som kan tilbyde den enkelte kommune den nødvendige arbejdskraft, via et sikkert netværk, at man kan imødekomme kommunernes relevante administrative behov.

Læs også

Konsulent: Vi skal sikre fortrolig dataudveksling med et nationalt it-netværk

Debat

Denne løsning vil være langt mindre konjunkturfølsom overfor små arbejdsårgange, for man får langt lettere ved at rekruttere de medarbejdere, man har brug for. Af flere grunde.

Opererer man med en fælleskommunal forvaltning, opnår man stordriftsfordele, hvilket betyder, at man kan klare opgaverne med færre medarbejdere. Og man kan gøre sig mere attraktiv ved at tilbyde fleksible arbejdsforhold.

Man kan tilbyde arbejdspladser i en eller flere storbyer, alt efter hvordan man strukturere en fælles kommunal selskabsløsning, og alternativt kan ansatte arbejde hjemmefra i langt den største del af deres arbejdstid.

Det at en medarbejder bor på Bornholm er nu ikke længere en forhindring for, at man kan løse opgaver for Ålborg kommune.

Kan en opgave løses, når børnene er lagt i seng, er det heller ikke noget problem. Så længe opgaven løses til aftalt tid og i forventet kvalitet, så har medarbejderen i høj grad frihed til selv at planlægge hverdagen. Den fleksibilitet er efterspurgt af mange arbejdstagere.

2. Der kan spares penge
Noget andet er, at kommunerne kan spare penge, dels på lønudgifter, for man betaler kun for den enkelte ydelse, men også på for eksempel kontorfaciliteter - der kan lejes ud til virksomheder og / eller offentlige forvaltningsenheder, i takt med disse flyttes ud i provinsen.

Penge man kan bruge på kultur, skoler elle hvad borgerne ellers vil være glade for.

3. Mere ensartethed i forvaltningspraksis
Det tredje forhold er, at den virtuelle administration vil føre til en større grad af ensartethed i forvaltnings praksis, hvilket betyder, at det ens forhold behandles ens på landsplan.

Mangel på ensartethed i forvaltningspraksis er især et problem, når de udøvende myndigheder opererer lokalt. Konsekvensen er, en borger i eksempelvis Maribo og Holstebro vil opleve, at den samme bevilling behandles forskelligt, og i særlige tilfælde vil den ene part få sin bevilling, mens den anden trakteres med et afslag.

Samles afgørende myndighed fysisk og eller virtuelt kan disse uensartetheder minimeres mærkbart, for det vil være de samme mennesker, der behandler de samme typer af sager på landsplan.

Så set med teknologiske øjne er tiden løbet fra strukturreformerne.

Netværk kan understøtte nærdemokratiet
Men den muligt største vinder ved en netværksbaseret administration er nærdemokratiet.

Netværks baseret administration er et af de tiltag, der muliggør en øget politisk virkeflade i form af flere kommuner og byråd, som kan bringe lokalpolitikken tær på borgerne.

Det er nødvendigt, for med en bortbarbering af 1000 kommuner har reformerne efterladt sig et lokaldemokratisk underskud. Resultatet er, at mange mennesker har mistet en lokalpolitisk nærhed og hermed en god grund til at være engageret i fællesskabet. Hvorfor skulle de også det?

De har den oplevelse, det er at bo i en købstad eller et opland uden at have de samme muligheder for at agere lokalpolitisk, nu hvor der er blevet længere til borgmester og byråd.

Med den teknologiske udvikling bliver det muligt at rykke den politiske indflydelse meget tættere på borgene, for man kan danne nye kommuner eller - hvis man er en større by eller en kommune med flere store byer - byråd med reel politisk indflydelse, uden at man skal drukne i udgifter til administration.

De penge kan i stedet bruges til at føre lokalpolitik med, sådan vi igen får nærdemokratiet der, hvor det hører hjemme, nemlig som en levende del af vores hverdag.

Politik har aldrig været vigtigere