Konsulent: Teknologiske muligheder må ikke afvikle menneskeligt element i domsfældelser

DEBAT: Teknologiudvikling vil muliggørende domfældelse på baggrund af databehandling. Men selv vi kan løfte retssikkerheden, er det menneskelige element stadig afgørende, skriver Kristian Vaumoron.

Kristian Vaumoron

IT-konsulent

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Man kører ad villavejen.

Der er ingen trafik, så speederen er lidt længer nede end tilladt.

Noget blinker.

Et par dage efter venter bødeforlægget i e-boksen, og en strafudmåling er udskiftet med en databehandling.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Mennesker udskiftet med teknologi
Man kan så anke afgørelsen til domstolene, men dommeren har jo også en computer, og via kunstig intelligens foreslår comuteren så samme straf som politiets fartmåler, så summa sumarum, forskellen er nærmest ikke eksisterende.

Muligvis fanger dommeren formildne omstændigheder, nødambulance kørsel eller lignende, men det hører til sjældenhederne.

Erstatter man domsfældelsen med databehandling, medfører det en forringelse af menneskeligheden i vores samfund.
Kristian Vaumoron
It-konsulent

De færreste vil have svært ved at se det problemfyldte i det.

Resultatet var blevet det samme, hvis det havde været en politibetjent, der havde udskrevet bøden. Bortset fra at forløbet havde haft et menneskeligt ansigt.

Havde man udelukkende brugt fartmålingen i bevisførelsesøjemed, var sagen ukontroversiel, for så var der blevet afsagt en dom af et menneske - en dommer eller en anden person med fornødne faglige kvalifikationer.

Men erstatter man domsfældelsen med databehandling, medfører det en forringelse af menneskeligheden i vores samfund.

Vi kan ikke håndhæve loven uden computere
Pragmatikeren kan indvende, at hvis ikke politiet kan bruge digitale fartmålere med automatisk bødeudsendelse, så fik politiet endnu flere rutineopgaver, end de allerede har.

Det ville igen betyde flere penge til den offentlige sektor og højere skatter. Eller alternativt, at vi begrænsede fartkontrollen og overlod det til trafikkanternes wild west manerer at bestemme over vores kollektive sikkerhed, hver gang vi færdes på gaden.

Argumentet har bid: Vi kan stille alle de etiske krav til vores retssystem, vi vil, men allokerer vi ikke de fornødne ressourcer til at håndhæve dem, så bliver det ved snakken. Og så har vi her valget mellem et bruge it eller leve med lovløsheden.

Den begrundelse er svær at argumentere imod. Ikke mindst for økonomi vejer tungt i forhold til principper. Også retsprincipper.

Digital retshåndhævelse har mange fordele
Et andet argument for digital retshåndhævelse er datakvaliteten.

Den er inden for en overskuelig fremtid, måske få år, så veludviklet, at det ud fra et retssikkerhedssynspunkt vil være ubetænkeligt at benytte sig af dette instrument i visse typer af kriminalsager.

Tænk på indbrudstyverier. De koster hvert år samfundet miliarder af kroner til brug for forsikringer, domstolsbehandlinger, afsoning og resocialisering.

Kan man fange en indbrudstyv på kameraovervågningen, er forudsætningerne for en øjeblikkelig domsfældelse faktisk til stede.

Alt hvad man behøver er en enydig identifikation af gerningspersonen, og så noget samkøring med kriminalregisteret for at se om der er relevante forstraffe, og så er man faktisk klar til at domfælde gerningspersonen i samme øjeblik, som forbrydelsen begås.

Læs også

Konsulent: Kunstig intelligens kan skabe social ligegyldighed

Debat

Straffastsættelsen er let nok, for der foreligger en så fyldig retspraksis på området, at computer og kunstig intelligens hurtigt vil kunne regne sig frem til en rimelig dom. Så mangler der blot, at gerningspersonen arresteres og indsættes til afsoning.

Et sådant tiltag vil have en stærk præventiv virkning, fordi gerningspersonen kan iddømmes straf i samme øjeblik som den strafbare handling begås eller i umiddelbar forængelse heraf.

Det har hidtil kun været muligt at domsfælde gerningspersonen for sådanne typer af forbrydelser længe efter gerningsøjeblikket på grund af kapacitetsmangel.

Domfælder man digitalt kan retssagen afvikles 24/7/365.

Højere sikkerhed
Antallet af ”justitsmord” vil også aftage, fordi kvaliteten af digital genkendelse af gerningspersonen bliver nærmest ufejlbarlig, i takt med at teknikken optimeres og foruden ansigtsgenkendelse suppleres med adfærdsgenkendelse, dna-identifikation og lignende tiltag.

Denne genkendelsesteknik vil med tiden blive så veludviklet, at identifikation af gerningspersonen bliver tæt på 100 procent sikker, og langt mere sikker end mange vidneidentifikationer er i dag.

Og, kan man tiføje, denne retstilstand er jo ikke mile vidt fra den vi ser i dag. Der kan jo gives bøder uden at dommeren bliver ulejliget af den grund.

Computeren har allerede blandet sig i koret, så vi taler ikke engang om noget væsentligt nyt – digital domsfældelse praktiseres i forvejen i stor stil – for eksempel fartbøderne.

Rationelt set er logikken derfor nærmest uangribelig. Historien har da også flirtet med tanken om at retten var selvindlysende, og domstolene derfor var unødvendige.

Tænk på den franske revolution og Ropespierre, der mente at forsvar for en tiltalt var overflødigt – allerede det, at man var tiltalt gjorde, at man automatisk var skyldig.

Dommeren skal have det sidste ord
Synspunktet er - heldigvis - ikke en del af gældende ret. For det tager ikke højde for, at straffeindgreb handler om mere end rationalitet.

Det handler om dybt personlige indgreb i menneskets suverænitet og frihed. Men også om hvem der er magthaveren i samfundet, mennesket eller her computeren.

Denne forståelse af straffens betydning har fulgt os fra tidernes morgen. Fælles for alle samfund er, at mennekser kun kunne idømmes en sanktion af andre mennesker.

Loven blev til for at regulere menneskelig adfærd. Og den skulle håndhæves af mennesker. Konsekvensen er at idømmelse af straf er traditionelt et hverv for dommere, altså et menneske med en højt specialiseret juridisk indsigt.

Bevisførelsen er derimod fri. Her kan man brug it på linje med alle andre typer beviser.

Det betyder, at vi ikke skal forvise it fra retssalen. Rigtig brug af kunstig intelligens og computere er en styrkelse af bevisførelsen, der kan reducere antallet af uskyldigt dømte betragteligt, samtidigt med at det kan være meget værdifuldt, når gerningsmanden skal identificeres og forbrydelser skal opklares.

Så det er rigtigt retssamfundet at bruge it i denne rolle. Også mere end i dag.

For så længe dommeren har det sidste ord, så er der ikke noget etisk forgjort i at benytte it som et hjælpemiddel i kampen mod ulovlighed og kriminalitet – tværtimod.

Politik har aldrig været vigtigere