KORA: Velfærdsteknologi skal dokumenteres

Af Jan Rose Skaksen
Direktør i KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning)

Der er store forventninger til, at velfærdsteknologi kan give mere service for pengene.

Optimismen bygger blandt andet på business cases, der under en række antagelser viser et stort potentiale ved national udrulning af konkrete teknologier – og så bygger den vel også på, at ny teknologi til alle tider har været en af de helt store drivkræfter for øget produktivitet og effektivitet i samfundet som helhed.

Hvis man læser den internationale litteratur omkring velfærdsteknologiens muligheder for at give mere service for pengene, kan man dog godt blive noget mere pessimistisk, idet den overordnede konklusion synes at være, at der ikke er et entydigt svar på, om velfærdsteknologi giver mere service for pengene. Dvs., begejstringen for velfærdsteknologi blandt mange politikere og praktikere synes ikke helt at blive understøttet af forskningen.

Grund til optimisme eller pessimisme?
Hvad kan man nu konkludere ud af det – skal vi være optimister eller pessimister med hensyn til velfærdsteknologiens muligheder?

På mange måder ligner det historien omkring informationsteknologi i den private sektor. Her talte man i mange år om ”produktivitetsparadokset”.

Begejstringen for velfærdsteknologi blandt mange politikere og praktikere synes ikke helt at blive understøttet af forskningen.

Jan Rose Skaksen
Direktør i KORA

I løbet af 70'erne, 80'erne og 90'erne skete der en sand IT-revolution, hvor computere - og IT i det hele taget - dukkede op overalt. Men økonomer var ikke i stand til at dokumentere den gavnlige effekt i forhold til vækst og produktivitet. Robert Solow, der modtog Nobelprisen i økonomi for sit arbejde omkring økonomisk vækst, udtrykte det på følgende måde: "We see computers everywhere except in the productivity statistics."

Der er efterhånden kommet analyser, der viser, hvad de fleste nok hele tiden har haft på fornemmelsen: IT har spillet en vigtig rolle for produktiviteten i den private sektor.

Svært at dokumentere
Det har bare været rigtig svært at dokumentere. En af forklaringerne på dette er, at ny teknologi skal ses i sammenhæng med organisatoriske ændringer. Hvis ikke organisationen tilpasses den nye teknologi, får man ikke det fulde udbytte, og ny teknologi bliver i værste tilfælde blot noget ekstra ”besvær” i forhold til alt det gamle. Dvs. IT alene gav ikke øget produktivitet – men i virksomheder, hvor man samtidig foretog de nødvendige organisatoriske ændringer, var IT i høj grad med til at løfte produktiviteten.

En anden forklaring er, at det kan tage lang tid at høste gevinsterne ved ny teknologi – så vær tålmodig og vær forsigtig med at budgettere med alt for store besparelser på den korte bane. I en indkøringsfase kan der reelt være højere omkostninger end tidligere.

Overordnet set er en vigtig lære af erfaringerne omkring effekterne af IT i den private sektor, at det kan være svært på en forskningsmæssig tilfredsstillende måde at dokumentere effekterne af ny teknologi og andre tiltag, der spiller sammen med organisatoriske ændringer.

En anden vigtig lære er, at selvom man ikke umiddelbart kan dokumentere, at der er gavnlige effekter på produktivitet og effektivitet, er det ofte IKKE et bevis for, at de ikke er der.

Brug for mere evidens
Det betyder naturligvis ikke, at vi skal afholde os fra at fremskaffe og anvende evidens – tværtimod – vi skal have endnu mere evidens. Hvis velfærdsteknologi for alvor skal udbredes, er der brug for, at der på en systematisk måde indsamles evidens for, hvad der virker godt, og hvad der virker mindre godt.

Behovet for på denne måde at indsamle og offentliggøre evidens er formodentlig større i den offentlige sektor end i den private. I den private sektor kræver udbredelse af ny teknologi reelt set blot, at én person kan se perspektiverne, da det giver mulighed for investeringer, der giver et højt afkast. I den offentlige sektor er der ikke på samme måde en garanti for, at der er nogen, der løber med den gode ide og dermed sikrer udbredelse.