Microsoft: Sæt data i spil og red liv

Af Peter Quarfordts Skov
Direktør for offentlig sektor, Microsoft Danmark

Danmark er det land i verden med flest data om borgerne. Fra vi fødes, indsamler offentlige myndigheder informationer om os.

Og især på sundhedsområdet har vi omfattende dataregistre, der gennem et halvt århundrede har indsamlet informationer om, hvad danskerne har fejlet, hvilken medicin og behandling vi får, hvilke vacciner vi giver til vores børn, og hvilke resultater en given behandling har.

Den digitale sundhedstransformation
Men (big) data giver ikke nødvendigvis mening i sig selv. Hvis ikke vi kan se mønstre og skabe sammenhænge, overvældes vi af mængden af data.

Der er med andre ord behov for, at store mængder af data tilføjes et teknologisk lag, så vi for alvor kan skabe værdi af de enorme mængder sundhedsdata, vi har.

Men teknologien er kun en del af løsningen.

Nye teknologier kan sikre, at man kan anvende offentlige sundhedsdata uden at gå på kompromis med sikkerhed.

Peter Quarfordts Skov
Direktør for offentlig sektor, Microsoft Danmark

Der er både strukturelle og kulturelle barrierer, der skal overkommes, hvis det danske sundhedsvæsen skal gennemgå den digitale transformation, som store dele af det private erhvervsliv er i fuld gang med, og som kan bidrage til, at et presset sundhedsvæsen bruger sine ressourcer bedst muligt.

Frie data smitter af på bundlinjen
De strukturelle udfordringer handler primært om, at offentlige (og anonymiserede) data i vid udstrækning ikke kan bruges af virksomheder til at udvikle nye sundhedsløsninger og service, der kan gavne både patienter og samfund.

Rigsrevisionen har vurderet, at Danmark kunne forøge sit bruttonationalprodukt med 34,4 milliarder kroner årligt, hvis man frigjorde offentlige data.

Der er mange gode og relevante årsager til, at data ikke bare sættes fri, som man ser det i andre lande.

Hensyn til sikkerhed, privatliv, etik og ikke mindst GDPR er vigtige at holde sig for øje. Men her kan nye teknologier sikre, at man kan anvende offentlige sundhedsdata uden at gå på kompromis med sikkerhed.

Der kan dog også være andre årsager til, at man ikke har store datasæt til rådighed – for eksempel når det handler om meget sjældne sygdomme. Og blandt andet derfor er innovative virksomheder og sundhedsorganisationer over hele verden begyndt at arbejde med såkaldte syntetiske data.

Syntetiske data er konstruerede datasæt, der har bevaret ligheder fra rigtige data, men som ikke er personhenførbare.

Det er derfor muligt at teste algoritmer og machine learning i tilfælde, hvor man ikke har meget store mængder rigtige sundhedsdata til rådighed – og uden risiko for brud på datasikkerheden. 

Kultur spiser innovation
De kulturelle barrierer er lidt mere spegede, men ikke mindre vigtige.

I en analyse blandt 28 offentlige myndigheder, som Microsoft og LEAD Agency udarbejdede i foråret 2019, peger flere på, at indgroede vaner og nulfejlskultur i den offentlige sektor er medvirkende til at bremse innovationen.

Det illustreres bedst med et citat fra analysen fra en administrerende direktør i en stor dansk region:

”Det bedste ved at være i sundhedsvæsenet er, at vi baserer os på 1.000 års evidens. Vi har en stabilitet og arbejdsgange, der virker, og som vi ikke skal ændre. Det værste ved at være i sundhedsvæsenet er præcis det samme argument.”