Ny debat med fokus på fremtidens arbejdsmarked

DEBAT: Ny teknologi ændrer på de kompetencer, der bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet. Hvordan bliver arbejdsstyrken tilpasset de opgaver, der skal løses? Mød panelet, der skal diskutere det emne, her.

I slutningen af december nedsatte regeringen et hold af relevante personer i et såkaldt “partnerskab om fremtidens arbejdsmarked”, hvor formålet var at se nærmere på de forandringer, der uundgåeligt venter i fremtiden for arbejdsstyrken.

Til foråret fortsætter det fokus, når trepartsforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter kommer til at kredse om kompetencer i fremtiden.

Som optakt dertil tager Altinget fat på debatten.

Hvordan tilpasser vi os den teknologiske udvikling? Og hvordan sikrer vi os, at arbejdsstyrken har de rigtige kompetencer til de typer af opgaver, der venter?

Mød panelet her:

Lizette Riisgaard
Formand for LO siden 2015. Før det næstformand i organisationen fra 2007-2015. Har en mastergrad i offentlig administration.

Marianne Dahl Steensen
Administrerede direktør i Microsoft Danmark siden 2015. Er cand.merc fra Aarhus Universitet. Er derudover Formand for virksomhedspanelet for digitalisering og medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Industri. Derudover blandt andet tidligere senior vice president i TDC.

Anders Hvid
Singularity Universitys, ambassadør i Danmark. Er derudover med-stifter af virksomheden Dare Disrupt.

Stina Vrang Elias
Administrerende direktør i Tænketanken DEA. Tidligere ansat i DI, hvor hun blandt andet arbejdede med opgaver inden for uddannelse, forskning og regionalpolitik. Hun er uddannet cand.scient.adm. fra RUC.

Lars Andersen
Direktør og cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uddannet cand.polit og ansat i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd siden 1986. Er forfatter til en række bøger og har undervist i nationaløkonomi på Københavns Universitet og Copenhagen Business School.

Torben M. Andersen
Professor og økonom fra Aarhus Universitet. Har en M.Sc. fra London School of Economics, har taget en lic.oecon fra Aarhus Universitet og en Ph.d fra Université Catholique, Louvain-la-Neuve i Belgien. Er tidligere overvismand i Det Økonomiske Råd.

Sofie Carsten Nielsen (R)
Uddannelses- og forskningsordfører for Radikale. Tidligere uddannelses- og forskningsminister i perioden fra februar 2014 til juni 2015. Sofie Carsten Nielsen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har derudover en master i europæisk politik og administration fra Europakollegiet i Brügge i Belgien.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Uddannelses- og forskningsordfører. Jens Henrik Thulesen Dahl er er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet. Han har siddet i Folketinget siden 2011. Inden han blev valgt ind i Folketinget, arbejdede han som arbejdsmiljøkonsulent i Aarhus Kommune.

Laura Lindahl (LA)
Beskæftigelsesordfører. Laura Lindahl har været medlem af Folketinget siden valget 2015. Hun er uddannet cand.merc. i filosofi ved CBS og HD Marketing Management, også ved CBS.

Lars Kunov
Direktør i Danske Erhvervsskoler, tidligere sekretariatschef i Industriens Uddannelser, arbejdsmarkedschef i Greve Kommune. Uddannet cand. jur.

Jeffrey Scott Saunders
Direktør for fremtidsarbejde og arbejdspladser ved Instituttet for Fremtidsforskning. Har været tilknyttet instituttet siden 2007. Har en master i international affairs og historie.

Mikkel Haarder
Direktør for Danmarks Evalueringsinstitut. Har tidligere været centerchef i KL. Er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet.

Henrik Bodskov
Administrerende direktør i IBM Danmark. Har været tilknyttet IBM siden 2002 i forskellige stillinger. Er uddannet cand.merc fra CBS.

Forrige artikel AE-rådet: Uddannelsesdøren skal stå åben hele livet AE-rådet: Uddannelsesdøren skal stå åben hele livet Næste artikel Philips-direktør: Udvalg må ikke overse digitale muligheder Philips-direktør: Udvalg må ikke overse digitale muligheder