Debat

Ny debat: Skal vi straffe offentlige myndigheder for datasjusk?

Regeringen vil straffe myndigheder med kæmpebøder, når de sløser med beskyttelse af borgernes cpr-numre, sundhedsoplysninger eller andre former for persondata. Giver det mening – og hvordan skal loven fungere i praksis? Altinget tager debatten.

Regionerne skal ifølge nyt lovforslag kunne få store bøder for ikke at beskytte borgernes sundhedsdata.
Regionerne skal ifølge nyt lovforslag kunne få store bøder for ikke at beskytte borgernes sundhedsdata.Foto: /ritzau/Mogens Flindt
Signe Løntoft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Signe Løntoft
Fagdebatredaktør, Altinget

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fremsatte midt i november forslag til en ny databeskyttelseslov, som vil gøre det muligt at give store bøder til regioner, kommuner og andre offentlige myndigheder, hvis de ikke beskytter borgernes data.

Forslaget, som er et brud på den hidtidige retstradition, fik ved førstebehandlingen i Folketinget opbakning fra et bredt flertal af partier

“Det afgørende for datasikkerheden er, at vi anlægger et borgersynspunkt og ikke et myndighedssynspunkt. Vi er nødt til at sikre retssikkerheden på området. Og derfor er det relativt ligegyldigt, om det er offentlige eller private aktører, som svækker borgernes retsstilling,” sagde Henrik Dahl (LA) i debatten om lovforslaget.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Retsordfører Trine Bramsen (S) var enig, men udtrykte i lighed med en række andre politikere bekymring for utilsigtede konsekvenser af, at offentlige myndigheder kan pålægges økonomiske sanktioner:

“Vi er bekymrede over, at store bøder til en ældreforvaltning, der har sjusket med dataen, kan ende med at gå ud over hjemmehjælpen til samfundets svageste,” sagde hun.

Undervejs i næsten tre år
At bøder på op til 16 millioner kroner til offentlige myndigheder medfører dilemmaer, er en af grundene til, at lovforslaget har været længe undervejs. 

En arbejdsgruppe bestående af alle partier i det daværende Folketing med Venstres tidligere retsordfører Karsten Lauritzen i spidsen kom således allerede i januar 2015 med en række anbefalinger om sanktionsmuligheder til offentlige myndigheder ved brud på persondatareglerne.

Baggrunden er EU's persondataforordning
Når lovforslaget nu endelig er nået i folketingssalen, skyldes det EU’s persondataforordning, der træder i kraft i maj 2018. Den medfører, at private firmaer kan straffes med bøder på op til 150 millioner kroner eller fire procent af deres globale omsætning ved grove lovbrud.

EU-reglerne lader det imidlertid være op til hvert enkelt medlemsland, hvordan de vil sanktionere offentlige myndigheder.

På Altinget lægger vi op til debat om loven og spørger en række debattører:

- Er det en god idé at gøre op med forskelsbehandlingen af offentlige og private aktører i forhold til databeskyttelse?
- Hvilke dilemmaer indebærer lovgivningen, og hvad er de største knaster i forhold til en praktisk implementering?
- Risikerer kæmpebøder til for eksempel regioner og kommuner at gå ud over borgernære velfærdsydelser?

Mød debattørerne her (opdateres):

 

Janus Sandsgaard 
Janus Sandsgaard
Janus Sandsgaard er fagchef for IT og Digitalisering, Dansk Erhverv. Han er uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet.

 

Peter Blume 
Peter Blume
Professsor i persondata ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Forsker i databeskyttelsesret og har udgivet en række bøger om emnet.

 

Pia Færch 
Pia Færch
Kontorchef for Digitalisering og Borgerbetjening, Kommunernes Landsforening (KL), hvor hun arbejder med realisering af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. 

 

Hanne Marie Motzfeldt 
Hanne Marie Motzfeldt
Lektor ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Forsker i digital forvaltning og persondataret. Deltager pt. i et forskningsprojekt om databeskyttelsesforordningens betydning for den sundhedsfaglige forskning

 

Birgitte Hass 
Birgitte Hass
Direktør i brancheorganisationen IT-branchen. Tidligere direktør for Forsikringens Datacenter (FDC). Tilknyttet Sø- og Handelsretten som sagkyndig dommer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00