ArbejdsmarkedNu begynder EU's datarevolution: Her er de vigtigste nedslag
Tanken er, at hverken virksomheder eller myndigheder ønsker at blive hængt ud for ikke at respektere borgernes privatliv, hvorfor en offentliggørelse af persondatakrænkelser kan skabe incitament til at overholde reglerne. Det må dog nok konstateres, at den afskrækkende effekt af denne "gabestok" har været begrænset og primært har været et forsøg på at skabe et vist incitament i mangel af mere effektive instrumenter.
Henrik Udsen
Professor, Københavns Universitet
Borgere og kunder får nu:
- Ret til at modtage oplysning om behandling af egne personlige data (oplysningspligten)
- Ret til indsigt i egne personoplysninger
- Ret til at få urigtige personoplysninger berigtiget
- Ret til at få egne personoplysninger slettet (retten til at blive glemt)
- Ret til indsigelse imod, at egne personoplysninger anvendes til markedsføring
- Ret til indsigelse mod automatiske individuelle afgørelser, herunder profilering
- Ret til at beskytte egne personoplysninger (dataportabilitet) fra ét socialt medie til et andet.
Et blik ud af kontorets solbeskinnede vindue antyder ikke, at der skulle være noget særligt ved fredag 25. maj 2018.
Flytter man derimod fokus til computerens voksende hob af mails fra perifert besøgte hjemmeside, der alle beder én bekræfte, at man fortsat ønsker at modtage nyhedsbreve fra dem, forstår man, at noget er under opsejling.
Og dette noget er EU's persondataforordning. Eller GDPR, som den engelske forkortelse lyder. Et digert stykke lovgivning bestående af 99 artikler og 173 indledende betragtninger, der blev fremsat af EU-Kommissionen i 2012.
Digital
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
