Regeringen anser grundlovsproblem med nye EU-regler om terror på nettet for løst. Andre er ikke så sikre

PARAGRAF 20: Flere partier vil have eksperter til at vurdere, om nye EU-regler er i karambolage med grundlovens uskrevne forbud mod indblanding fra fremmede magter.

En mand mistænkt for at bruge sociale medier til at rekruttere til Islamisk Stat anholdes i den spanske enklave Melilla.
En mand mistænkt for at bruge sociale medier til at rekruttere til Islamisk Stat anholdes i den spanske enklave Melilla.Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Det er ikke nok, at der sidder en dansk myndighed og bare gummistempler. Der skal være mulighed for at sige nej.

Søren Søndergaard
EU-ordfører, Enhedslisten

BRUXELLES: Regeringen mener, at den har fundet en løsning på det grundlovsproblem, som nye regler om fjernelse af terrorrelateret indhold på nettet har været under mistanke for at skabe for Danmark.

Den nye EU-forordning, som faldt endelig på plads i december, forpligter de europæiske hostingtjenester til at fjerne indhold med opfordringer til terrorhandlinger, forherligelse af terror, hvervekampagner, bombemanualer eller andet terrorrelateret materiale på internettet inden for en time, også hvis henvendelsen kommer fra myndigheder i et andet EU-land.

Det er her, det såkaldte uskrevne grundlovsforbud kommer i spil. Det går på, at beføjelser, som danske myndigheder ellers har eneretten til at udøve på dansk jord, kan overlades til internationale myndigheder, som for eksempel EU. Men ikke til andre lande.

Dokumentation

Sådan skal EU-lande fjerne terrorindhold på nettet:

De nye regler pålægger hostingtjenesteudbydere at fjerne terrorrelateret indhold på internettet inden for en time. Forslaget blev fremlagt i 2018, og blev foreløbigt vedtaget af forhandlere fra EU-Parlamentet og Ministerrådet 10. december.

Terrorrelateret indhold kan være ting som hvervning til terrorhandlinger, forherligelse af dem, instruktioner om fremstilling af bomber, våben, trusler om at begå terrorhandlinger eller lignende.

Hvert medlemsland udpeger nationale myndigheder, der skal udstede påbuddene om at fjerne materialet. Hvis påbuddet sker fra ét medlemsland til et andet, skal den ansvarlige myndighed i det pågældende land informeres på samme tid som hostingtjenesten. Myndigheden i det land kan omgøre beslutningen fra et andet land, hvis det er et alvorligt eller åbenbart brud på forordningen eller på rettighederne i EU’s Charter for grundlæggende rettigheder. I så tilfælde skal nettjenesten genetablere det fjernede indhold, og myndigheden, der havde efterspurgt fjernelsen, skal underrettes. Både hostingtjenesten og den, der har fået fjernet sit indhold, kan bede om at få startet en sådan undersøgelse, uanset om det er deres eget lands myndigheder eller et andet, der har udstedt ordren.

Kilde: Justitsministeriet

 


Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00