Regeringen anser grundlovsproblem med nye EU-regler om terror på nettet for løst. Andre er ikke så sikre

Det er ikke nok, at der sidder en dansk myndighed og bare gummistempler. Der skal være mulighed for at sige nej.
Søren Søndergaard
EU-ordfører, Enhedslisten
BRUXELLES: Regeringen mener, at den har fundet en løsning på det grundlovsproblem, som nye regler om fjernelse af terrorrelateret indhold på nettet har været under mistanke for at skabe for Danmark.
Den nye EU-forordning, som faldt endelig på plads i december, forpligter de europæiske hostingtjenester til at fjerne indhold med opfordringer til terrorhandlinger, forherligelse af terror, hvervekampagner, bombemanualer eller andet terrorrelateret materiale på internettet inden for en time, også hvis henvendelsen kommer fra myndigheder i et andet EU-land.
Det er her, det såkaldte uskrevne grundlovsforbud kommer i spil. Det går på, at beføjelser, som danske myndigheder ellers har eneretten til at udøve på dansk jord, kan overlades til internationale myndigheder, som for eksempel EU. Men ikke til andre lande.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- “Alt er manuelt”: Forsker har fulgt ansatte i to af landets mest digitaliserede styrelser
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Dansk Metal og brancheforening: 99 procent af dansk erhvervsliv risikerer at blive hægtet af i AI-kapløbet
- Mystisk AI-seminar skulle klæde politikere på til debat om kunstig intelligens














