Regioner på udkig efter nye gulerødder og piske til sundhedsvæsnet

Økonomiske gulerødder til sygehusafdelinger for at levere gode behandlingsresultater. Afregning for en patients samlede behandlingsforløb i stedet for betaling for hver enkelt del-behandling.

Mindre økonomisk kassetænkning i sundhedsvæsnet. Sådan lyder nogle af de mål og midler, som man i regionerne håber at nå ved blandt andet at implementere det nye sort inden for sygehusdrift:

Værdibaseret afregning, der skal fremme personalets fokus på, at patienterne får den bedst mulige behandling i stedet for mest mulig behandling.

”Der har gennem en årrække været fokus på at effektivisere sundhedsvæsenet, så vi fik flere patienter igennem og kortere ventelister. Det er vi lykkedes med, så vi nu har et mere effektivt sundhedsvæsen. Men den udvikling har også betydet, at der er fokus på høj aktivitet og måske mindre på den enkelte patients behov,” sagde Danske Regioners formand Bent Hansen (S), da han forleden skød jagten i gang på nye afregningsformer i sundhedsvæsnet – herunder værdibaserede afregningsmodeller.  

Afregning, der belønner kvalitet, behøver ikke altid føre til mindre aktivitet.

Kristian Heunicke
Cheføkonom, Danske Regioner

Ny taskforce
Det sker blandt andet ved, at Danske Regioner sammen med den svenske sundhedsforsknings- og rådgivningsinstitution, Ivbar, holder en konference om netop værdibaseret afregning.  

I Danske Regioner har man samtidig nedsat en taskforce, der skal samle erfaringerne med værdibaserede afregningssystemer og andre tiltag, der mindsker fokus på aktivitet og skærper fokus på den bedst mulige kvalitet til den laveste omkostning.

Danske Regioners cheføkonom Kristian Heunicke peger på, at man i flere regioner allerede har mindre forsøg i gang, hvor man erstatter det aktivitetsbaserede DRG-afregningssystem med nye afregningsformer.

”I Region Midtjylland har man 10 DRG-fri afdelinger, i Region Sjælland kører der forsøg, hvor afdelinger delvist bliver afregnet efter, hvor god behandlingen er. I Region Nordjylland inden for ortopædkirurgien er man på vej med forløbstakster,” siger Kristian Heunicke.

De svenske modeller
At det er svenske Ivbar, som Danske Regioner holder konferencen med, er langt fra tilfældigt. Svenskerne er ifølge Kristian Heunicke længere fremme på området. Her har man flere forskellige afregningsmodeller, der ikke blindt afregner afdelingerne efter, hvor meget de behandler den enkelte patient.

”Ivbar har både samarbejdet med de svenske Län og landets sundhedsministerium om værdibaserede afregningsformer. Og en del af erfaringerne er rigtigt gode,” siger Kristian Heunicke. Han advarer samtidig mod at tro, at man bare kan implementere de svenske erfaringer i Danmark.

Værdibaseret afregning er heller ikke én konkret metode eller model, fastslår han.

”Og sygehusenes afdelinger og behandlinger er så forskelige, at vi ikke bare kan lave en ny, generel afregningsmodel. Når vi med værdibaseret afregning vil skabe et incitament til bedre behandlingskvalitet til den lavest mulige pris, så er det jo forskellige tiltag, når vi eksempelvis taler simple planlagte ortopædkirurgiske patienter, komplicerede medicinske patienter eller psykiatrisk behandling,” siger Kristian Heunicke, der dog også gerne lige vil understrege:

”Afregning, der belønner kvalitet, behøver ikke altid føre til mindre aktivitet. Blandt andet i Sverige har man eksempler på, at det fører til, at man følger nogle patienter tættere efter en operation, så man fanger infektioner og andre komplikationer tidligere”. Forløbstakster giver nemlig afdelingerne et økonomisk incitament til at sikre, at patienterne ikke skal behandles mere end planlagt.

Det haster
Kristian Heunicke vurderer samtidig, at problemer med ventetid eller behandlingsgarantier kan betyde, at man på nogle afdelinger vil have en fordel i at have et stærkt aktivitets-baseret afregningssystem.

Fra Danske Regioners side har man i årevis talt om behovet for at fokusere mere på kvalitet end aktivitet.

Men det haster at få testet og spredt nye afregningsformer, advarer Kristian Heunicke.

Han håber, at man inden for to år på alle sygehuse har en eller flere afdelinger, som benytter sig af en af de nye afregningstyper.

”Det haster. Sygehusene har en stram økonomi. Og både undersøgelser og sundhedspersonalet kommer med klare eksempler på, hvordan DRG-afregningen giver incitament til, at man i sundhedsvæsnet ikke altid gør det, som er bedst for patienten,” siger Kristian Heunicke.

Et emne til økonomiforhandlingerne
Regionernes egen taskforce ventes i foråret 2014 at kunne komme forslag med brugbare modeller til Danske Regioners bestyrelse i foråret 2014.

Kristian Heunicke regner også med, at nye afregningsmodeller bliver et selvstændigt tema til forårets økonomiforhandlinger med regeringen.

Men han understreger, at regionerne i praksis har beføjelser til at ændre en hel del på området uden at skulle tage staten i ed.

”Men vi er som sagt finansieret af kommunerne og staten. Og når vi i regionerne når til et vist punkt med denne omstilling, så vil den kommunale og statslige afregning betyde, at regionerne mister penge på at gå fra den aktivitetsbaserede afregning,” siger Kristian Heunicke.  

Mickael Bech, professor i sundhedsøkonomi og institutleder på SDU, roser regionerne for at sætte jagten ind på nye afregningsmodeller.

”Det er helt nødvendigt at finde andre mål at styre efter end aktivitet og produktivitet. Det er begrænset, hvor meget man kan forbedre sundhedsvæsnet yderligere ad den vej,” siger Mickael Bech.

Han understreger dog, at værdibaseret afregning og såkaldt pay-by performance, der ofte er et element af værdibasseret afregning, ikke er en færdig pakkeløsning for det danske sundhedsvæsen.

”Det er masser af internationale erfaringer med det. Men resultaterne er ikke entydigt gode eller negative,”  siger Mickael Bech.

Markante incitamenter kan give bagslag 
Det bør ikke få regionerne til at trække følehornene til sig, men de bør afprøve modellerne, inden de tages i mere omfattende brug, vurderer han.

”Der er en vifte af mulige komplikationer. Hvis du fjerner et skadeligt incitament, så risikerer man ofte, at der opstår et nyt utilsigtet incitament et andet sted,” siger Mickael Bech.

Pay-by performance-afregningsmodeller er på fremmarch, men selv om de lyder sympatiske, kan der let opstå bivirkninger, advarer han.

”Hvis man ikke tilfører et område flere penge samlet set, så betyder det jo, at de økonomiske belønninger skal tages fra andre afdelinger, der klarer det mindre godt. Og hvis det skal være belønninger, som vitterligt kan mærkes, så risikerer man jo, at de mindre dygtige afdelinger bliver straffet og ender i en negativ spiral af faldende bevillinger og faldende kvalitet,” siger Mickael Bech.