Rikke Hvilshøj: De vigtige dataetiske spørgsmål står i kø

Af Rikke Hvilshøj
Administrerende direktør i Dansk IT

Det er nok de færreste af os, der endnu helt har forstået, hvor gennemgribende forandringer den teknologiske udvikling medfører. Her tænker jeg ikke mindst på anvendelsen af data.

Foreningen Dansk IT har eksisteret siden 1958 og har således været med siden den spæde begyndelse. Vi må her i 2018 konstatere, at vi som samfund på mange punkter stadig befinder os på kravlestadiet, hvad angår forståelsen af brugen af data.

Der er nemlig et stadig større behov for, at vi som samfund får styr på, hvad vi kan og vil, når det kommer til at indsamle og analysere data.

Der er behov for dataetiske diskussioner, når offentlige myndigheder ønsker at samkøre data om borgere for at kunne profilere individer og på den måde spotte eksempelvis udsatte børn. Eller når trivselsmålinger, man som forælder troede, var anonyme, pludselig ikke er det alligevel.

Det er også nødvendigt med en alvorlig diskussion om vores data, når man ser på den meget omtalte sag med Facebook og analysebureauet Cambridge Analytica.

Der er behov for dataetiske diskussioner, når offentlige myndigheder ønsker at samkøre data om borgere for at kunne profilere individer og på den måde spotte eksempelvis udsatte børn.

Rikke Hvilshøj
Administrerende direktør i Dansk IT

Diskussionen handler ikke bare om, at Zuckerberg og co. er gået over stregen – den handler også om, at vi som brugere af sociale medier skal være mere bevidste om, at vores ord og likes ikke er private, når vi bevæger os rundt på internettet.

De data, vi afleverer, kan både bruges og misbruges. Det skal vi forholde os til. 

Tonen i datadebatten bliver hurtig noget skinger og unuanceret, og det er synd, at det skal være sådan. Data rummer masser af muligheder for, at vi kan forbedre vores samfund, udvikle smarte digitale tjenester og forfølge nye forretningsmæssige muligheder.

Brugen af data medfører dog samtidig en række etiske og retssikkerhedsmæssige dilemmaer. Vi skal forholde os til begge dele, og det skal ske på et oplyst grundlag.  

Forleden kunne man her hos Altinget læse en artikel med overskriften ”Massivt flertal for samkøring af data på socialområdet.”

Artiklen bygger på en måling af Norstat, der viser, at tre ud af fire vælgere bakker op om regeringens ønske om at bruge samkørte dataregistre til at opspore udsatte børn.

De fleste af os vil (heldigvis) rigtig gerne hjælpe udsatte børn. Det er bare ikke det, der er på spil her.

Spørgsmålet er nemlig, om vi ikke mangler at tage en grundlæggende demokratisk diskussion om brugen af data til profilering af borgere, før vi giver os i kast med det? Også selvom målet er prisværdigt.

Det handler om, at vi skal sikre, at retssikkerheden ikke glemmes i iveren efter at forfølge nye teknologiske muligheder.

Eller sagt på en anden måde: Det er ikke det konkrete eksempel med udsatte børn, der i sig selv udgør problemet, for dem vil vi naturligvis gerne hjælpe.

Udfordringen er derimod den vej, vi begiver os ud på, uden at vi har haft en grundig diskussion om fordele og ulemper ved en øget brug af data til profilering af borgere. Og uden at vi har forstået de langsigtede konsekvenser.

Væsentlige spørgsmål er eksempelvis, hvor længe data må opbevares, og hvordan man sikrer, at dataene er korrekte og retvisende? Og hvad med selve datasikkerheden?

Det er en debat for it-fagfolk, men også en debat med en lang række politiske og etiske spørgsmål hvor det mest grundlæggende formentlig er, hvordan vi ønsker, at vores samfund skal se ud i fremtiden.

Vi har nemlig kurs mod en fremtid, hvor man med udgangspunkt i dataanalyser vil kunne lave en meget detaljeret profilering af alle individer. Ikke kun udsatte børn. Bare fordi vi kan, er det så også det rigtige at gøre? 

Dansk IT's holdning er, at vi skal udnytte de muligheder, et digitaliseret og databaseret samfund giver os. Men det skal ske, uden at vi går på kompromis med de værdier, vores samfund er bygget op omkring.

Det snævre formål vil ofte kunne forsvares, men specifikke initiativer har bredere konsekvenser, når der er nok af dem.

Derfor skal der fokus på, hvordan man som både borger, myndighed og erhvervsdrivende kan og skal agere i dataenes tidsalder.

Transparens skaber tillid, og derfor er det ekstremt vigtigt, at vi formår at sikre netop det, når det kommer til brugen af data. Ellers risikerer vi, at den teknologiske udvikling ender med at give bagslag.