DEBAT: Tiltag, der kan overvåge alle danskere hele tiden, har ført til mere overvågning, og at data anvendes til andre mål end først tiltænkt. Tryghed og tillid kommer ikke af, at staten opbevarer alle sine borgeres ansigter i et arkiv, skriver Camilla Gregersen.

DOKUMENTATION: Minimumsnormeringer, dyrere cigaretter og mere udenlandsk arbejdskraft. Det er nogle af punkterne i finansloven for 2020, som S-regeringen, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet er blevet enige om. Få overblikket over aftalens vigtigste elementer.  

KOMMENTAR: Vi bør bifalde, at forretningsmanden Thierry Breton sættes i spidsen for EU's indre marked. Det skaber lys forude i forhold til at få EU til at favne Agile Policy Making på det digitale område, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør i Digitaleurope.

NYE MUSKLER: Som digital næstformand i den nye Kommission har Margrethe Vestager nye beføjelser til at regulere amerikanske tech-giganter og stimulere en digital økonomi i Europa. Kodeordet er samarbejde, både med flere EU-lande og på tværs af flere resortområder i Kommissionen.

DEBAT: Der ikke er noget i vejen med overvågning – så længe den er målrettet og bygger på en konkret mistanke. Men oceaner af data om hver eneste borger vil kunne misbruges, skriver Niels Bertelsen.

DEBAT: Vi kender ikke konsekvenserne af at bruge ansigtsgenkendelse til kriminalitetsbekæmpelse endnu. Regeringen bør holde sig fra at indføre mere ansigtsgenkendelse her og nu, skriver Louise Holck.

PARLAMENTET#82: Nu da Europa-Parlamentet har givet grønt lys, kan et nyt hold EU-chefer gå i arbejde på mandag. Podcasten analyserer den nye formands målsætninger og bringer et langt interview med digital næstformand Margrethe Vestager.

DEBAT: At skrue op for overvågningen i det offentlige rum vil næppe have en bred forebyggende effekt. Hvis det skal lykkes at forebygge kriminalitet, skal tv-overvågningen kobles med tiltag, som vi faktisk ved virker, skriver Anna Karina Nickelsen.

Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

SMART CITY: Med mere end 10.000 sensorer, 845 wifi access points og kameraer styret af kunstig intelligens kan Frederiksberg bryste sig af at have landets mest omfattende smart city-netværk. Men ikke alt kan måles i data, forklarer GIS- og digitaliseringschefen.

DIGITAL BY: Algoritmer, netværk og data forandrer i disse år byen, og interessen for at springe på vognen er stigende. Men borgernes behov og rettigheder skal være i centrum, siger både kommuner og dataetikere.

AJOUR: 150 millioner kroner mere skal staten betale end budgetteret for de nye løsninger for digital post og for løsningen for at logge ind til det offentlige. Ajour ser nærmere på hvorfor.

Smart Cities: Frederiksberg og København vil være smarte og digitale. Smart Cities kalder man dem. Men hvad går det ud på? 

INTERVIEW: Kommunernes økonomiansvarlige embedsmænd skal kunne andet og mere end bogholderi og effektivisering. Arbejdet med tværgående styring og datadreven udvikling står højt på programmet for økonomichefernes nye formand, Eddie Dydensborg.

DEBAT: Offentlige it-projekter involverer en række forskellige aktører, som skal indgå i et samarbejde. Det er en forudsætning for at lykkes hermed, at der afstemmes forventninger, og at forvaltningen udarbejder en plan for projektet, skriver Kristian Vaumoron.

DYRERE: Nye offentlige it-systemer skal spare virksomheder og det offentlige for millioner af kroner. Men regningen vokser allerede, før projekterne er kommet rigtigt i gang. Finansministeren er ikke tilfreds med, at den samlede pris er steget over 15 procent.

FINANSLOV: Regeringen havde i sit forslag til finansloven ikke afsat penge til at forlænge bredbåndspuljen, men lod efter hård kritik dens skæbne være op til resultatet af en hurtig evaluering. Evalueringen er nu færdig, men regeringen er stadig i tvivl.