Debat

Søren Skafte: Udenrigsministerens skandaler fortsætter

DEBAT: Aftalen med Det amerikanske luftvåbens skuffeselskab om drift og vedligeholdelse af Thule Air Base er blot det seneste eksempel i en lang række af pinlige sager for Udenrigsministeren, skriver tidligere departementschef Søren Skafte.

Aftalen med Exelis Services, datterselskab for Det amerikanske luftvåben, om drift og vedligeholdelse af Thule Air Base er blot det seneste eksempel i en lang række af pinlige sager for udenrigsministeren, mener tidligere departementschef Søren Skafte.
Aftalen med Exelis Services, datterselskab for Det amerikanske luftvåben, om drift og vedligeholdelse af Thule Air Base er blot det seneste eksempel i en lang række af pinlige sager for udenrigsministeren, mener tidligere departementschef Søren Skafte.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Skafte
Blandt andet tidligere statskonsulent og departementschef

En række danske firmaer deltog sidste år i udbuddet af en ny 7-årig kontrakt om drift og vedligeholdelse af Thule Air Base i Grønland. Bag udbuddet stod US Air Force. Kontraktens værdi er på mindst 2,5 milliarder kroner, og alene det grønlandske landsstyres årlige udbytte har været på 30 millioner kr.

Det amerikanske firma Vectrus bød gennem et nyoprettet dansk datterselskab kaldet Exelis Services A/S på opgaven – og var øjensynligt billigst.

Konstruktionen var imidlertid utraditionel og kunne stride mod en dansk-amerikansk forsvarsaftale fra 1962. Ifølge aftalen er det kun danske og grønlandske virksomheder, der kan få kontrakten. Datterselskaber af udenlandske selskaber kan ikke godkendes. Problemet er, at virksomheder, der er registreret i det danske virksomhedsregister, er danske virksomheder. Umiddelbart lever Exelis Services A/S derfor formelt op til den formulering, det danske udenrigsministerium har godkendt i den dansk-amerikanske forsvarsaftale.

Udenrigsministeriet reagerede ikke
Det amerikanske luftvåben, USAF, forelagde derfor konstruktionen for det danske udenrigsministerium, som øjensynlig ikke havde bemærkninger, og i hvert fald ikke klart tilkendegav, at skuffeselskabskonstruktionen stred mod forsvarsaftalen. Det er helt uforståeligt, at ministeriet ikke reagerede. Der har været spekuleret i, at udenrigsministeriet – hvis man havde blokeret for Exelis Services A/S – kunne risikere en sag ved EU’s konkurrencemyndigheder. Under alle omstændigheder er udenrigsministerens passivitet stærkt kritisabel.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

USAF fik intet udbytte af konsultationerne med det danske Udenrigsministerium, og sagen endte derfor med, at USAF tildelte opgaven til Exelis Services A/S.

De danske firmaer, der bød på opgaven var: 1) Greenland Contractors I/S, som er ejet af MT Højgaard og Grønlands landsstyre, 2) Per Aarsleff A/S og 3) Copenhagen Arctic A/S - et joint venture etableret af det danske selskab Copenhagen Group og amerikanske Dyncorp. Falck Danmark A/S, Rambøll og den grønlandske kæde af dagligvarebutikker, Pisifik A/S, er også med i konsortiet.

Under alle omstændigheder er udenrigsministerens passivitet stærkt kritisabel.

Søren Skafte
Blandt andet tidligere statskonsulent og departementschef

De danske firmaer fandt, at Vectrus havde omgået reglerne med en skuffeselskabskonstruktion. MT Højgaard, der i de sidste 40 år har delt den lukrative kontrakt med Grønlands landsstyre gennem Greenland Contractors I/S, var skuffet og bekymret for firmaets samlede regnskab, men også Per Aarsleff A/S var fortørnet, fordi de mente at have afgivet det mest fordelagtige tilbud.

Nytteløst at klage
De danske virksomheder klagede til de amerikanske myndigheder over tildelingen af kontrakten til Exelis Services A/S, men 18. februar 2015 fastslog den amerikanske rigsrevision, GAO, at Exelis Services A/S levede op til udbudsbetingelserne.

Virksomhedernes vrede i forening med det Grønlandske landsstyres fortørnelse fik endelig udenrigsministeren til at reagere. Først prøvede han at tørre fadæsen af på Erhvervs- og Økonomiministeriet, der meldte hus forbi. Tværtimod blev udenrigsministeriet kritiseret for ikke på aftaletidspunktet at have konsulteret den danske sagkundskab vedrørende virksomhedsregistrering.

Bidrager til stakken af pinlige sager
Udenrigsministeren måtte herefter sende en højtstående delegation af embedsmænd til Washington og forklare, at sagen var ved at udvikle sig til en belastning for regeringen og for ham personligt, og at den amerikanske regering for det gode samarbejdes skyld måtte ”gøre noget”.

De danske virksomheder anlagde samtidig sag mod USAF ved den amerikanske Federal Court of Claims, der 28. maj 2015 øjensynligt har fundet, at Exelis Services A/S alligevel ikke levede op til udbudsbetingelserne og derfor ikke kan tildeles opgaven med drift og vedligeholdelse af Thule Air Base.

De fulde konsekvenser af den nye afgørelse kendes ikke, herunder om der skal gennemføres et nyt udbud. Vi må afvente reaktionen fra US Air Force, der har mulighed for at indbringe afgørelsen for ankedomstolen Court of Appeals.

Uanset om sagen får et for Danmark og Grønland lykkeligt udfald, vil sagen om udbuddet af en servicekontrakt til 2,5 mia. kroner på Thule-basen for altid bidrage til stakken af pinlige sager for det skandaleramte danske Udenrigsministerium.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Søren Skafte

Fhv. departementschef, Energiministeriet
cand.polit. (Københavns Uni. 1979)

0:000:00