Storbyer bruger flest penge på ældre

ÆLDRE: Der er ifølge nye tal flere penge per ældre i storbyer end på landet. Serviceniveauet er simpelthen bedre i storbyer, mener Ældre Sagen. DF og S vil have bedre balance, mens V afviser.

Landets største og rigeste kommune, Københavns Kommune, bruger knapt 17.000 kroner mere end landsgennemsnittet og dobbelt så meget som en mindre kommune som Egedal.
Landets største og rigeste kommune, Københavns Kommune, bruger knapt 17.000 kroner mere end landsgennemsnittet og dobbelt så meget som en mindre kommune som Egedal.Foto: Colourbox
Kasper Frandsen

Hvis man på sine gamle dage får brug for støtte til eksempelvis rengøring, personlig pleje og tøjvask, skal man måske ønske sig at bo i en storbykommune.

Her bruges der i hvert fald flest penge per ældre over 65 år. København, Aarhus og Aalborg ligger således i top-tre, når det gælder udgifter til ældre, viser en opgørelse fra Social- og Indenrigsministeriet. Og på Fyn bruger Odense Kommune mest af øens kommuner.

Eksempelvis tager landets hovedstad og rigeste kommune, Københavns Kommune, klart 1. pladsen med knapt ca. 56.000 kroner årligt per ældre over 65 år. Det er 17.000 kroner mere end landsgennemsnittet og dobbelt så meget som en mindre kommune som Egedal. 

Og den tendens er man også bevidst om i Ældre Sagen.

Jo længere man kommer ud i udkantsdanmark, jo færre penge bliver der brugt på de ældre.

Jens Højgaard
Souschef i Ældre Sagen

”Vores tal og analyser viser, at jo længere man kommer ud i udkantsdanmark, jo færre penge bliver der brugt på de ældre. Det tyder på, at serviceniveauet simpelthen er bedre i storbyerne,” siger Jens Højgaard, souschef i Ældre Sagen.

Store kommunale forskelle
Men han påpeger, at der kan være stor forskelle i de enkelte kommuner i forhold til, hvilke typer af ældre der er. Eksempelvis er andelen af ældre over 85 år ulige fordelt mellem kommunerne, og derfor har nogle kommuner flere udgifter per ældre.

”Men forskellene er generelt set så store, at demografi ikke er nok til at forklare de store udsving,” siger Jens Højgaard.

Han mener ikke, at ældre får for meget hjælp i storbykommunerne. Det handler mere om, at ældre i ydreområderne får for lidt hjælp.

En KORA-rapport fra april 2015 konkluderer også, at ældre i storbyer får mere hjælp end i landkommuner. Men intet tyder ifølge rapporten på, at folk i storbyerne er mere syge eller har mere brug for hjælp end i landkommuner.

Se kommunalt landkort over ældreudgifterne her.

DF ønsker ens service  
Finansordfører for Dansk Folkeparti, Rene Christensen, mener, at forskellene mellem land og by er meget problematiske.

”Det illustrerer et skævt Danmark, som er ved at knække over. De store kommuner har muligheder for at give mest til deres borgere, mens man så har et stort segment af kommuner på 30.000 borgere, der har færre muligheder. Væksten er samlet i få, større byer,” siger finansordføreren.

Regeringen er i gang med at udrulle et såkaldt omprioriteringsbidrag, som betyder, at kommunerne samlet set fra 2017 skal sende ca. 2,5 milliarder kroner tilbage til staten. En del af pengene skal øremærkes særlige indsatser og sendes tilbage til kommunerne.

Og de midler skal ifølge Rene Christensen bruges til at skabe ”et mere lige Danmark, så velfærdsydelser fra kommune til kommune i højere grad ligner hinanden.”

”Den hjælp, du får som ældre, skal ikke afgøres af din bopæl,” lyder det.

Men ordføreren vil ikke love, at pengene fra omprioriteringsbidraget nødvendigvis kommer til at gå til de ældre. Han mener nemlig, at eksempelvis daginstitutioner og skoler i udkantkommuner også har brug for flere penge.

Socialdemokraternes ældreordfører, Erik Christensen, mener heller ikke, at forskellen mellem land og by er retfærdig.

Derfor havde han håbet, at den såkaldte ældremilliard, som den tidligere regering lavede, ikke var lagt ind i bloktilskuddet. Det betyder nemlig pengene fordeles ud fra en række sociale forhold, og ikke kun antallet af ældre. 

V: Kommuner kan spare
Venstre afviser, at det skulle stå bedre til med hjælpen til de ældre i storbykommuner end på landet, når f.eks. Vesthimmerlands Kommune med sine ca. 37.000 indbyggere ligger i top-10 over kommuner, der bruger mest på ældre.

Socialordfører Jan E. Jørgensen hæfter sig også ved, at de tre øverste kommuner er socialdemokratisk ledet.

”Når man ser på, hvordan andre kommuner kan klare sig for mindre end Københavns Kommune, så sætter det overborgmester Frank Jensens nylige klagesang lidt i relief. F.eks. bruger de ca. 40 procent mere på ældre end min kommune, Frederiksberg, der har nogenlunde samme behov,” siger socialordfører Jan E. Jørgensen, der mener, at udligningsordningen kompenserer for indtægtsgrundlaget mellem landets 98 kommuner.

Kommunerne forventer at bruge to milliarder ekstra på ældre- og handicapområdet i 2016. Og oveni det kommer værdighedsmilliarden, som regeringen og de borgerlige partier blev enige om før nytår.

Ikke udtryk for service
Egedal Kommune bruger med godt 25.000 kroner per ældre over 65 år. Det er næstfærrest blandt kommunerne og mere end halvdelen af, hvad eksempelvis Københavns Kommune bruger.

Men borgmester Willy R. Eliasen (V) afviser blankt, at der er noget at komme efter, når det handler om serviceniveauet i kommunen.

”Vores ældre klarer sig selv i længere tid og modtager blandt andet derfor færre ydelser end i andre kommuner. Vi har simpelthen færre omkostninger til vores ældre end andre kommuner,” lyder det.

Han bakkes op af KL. Her mener Claus Ørum Mogensen, kontorchef i KL's økonomiske sekretariat, at "den rene sammenligning af de kommunale udgifter per ældre borger ikke bruges til at sige noget fornuftigt om serviceniveauet."

"Der er store forskelle på ikke mindst alderssammensætningen og helbredssituationen blandt de ældre i de enkelte kommuner, og det er faktorer, som det er meget vigtigt at have med i en retvisende sammenligning af udgifterne," lyder det. 

  Nettodriftsudgifter til ældreområdet per +65-årig, kr. Forskel ift. landsgennemsnittet, kr.
København 56.174 16.975
Aalborg 49.205 10.005
Aarhus 48.033 8.833
Gentofte 46.346 7.146
Hjørring 46.048 6.848
Esbjerg 45.845 6.646
Vesthimmerlands 45.357 6.157
Frederikshavn 45.149 5.950
Gladsaxe 44.733 5.533
Brøndby 44.604 5.405
Viborg 44.229 5.029
Rødovre 44.068 4.869
Lyngby-Taarbæk 43.463 4.263
Jammerbugt 42.718 3.518
Skanderborg 42.396 3.196
Holstebro 42.309 3.109
Ikast-Brande 41.973 2.774
Thisted 41.810 2.610
Frederiksberg 41.370 2.170
Rudersdal 41.260 2.061
Hillerød 41.258 2.058
Morsø 41.007 1.808
Ringkøbing-Skjern 40.977 1.778
Skive 40.945 1.745
Lemvig 40.875 1.676
Odense 40.788 1.589
Randers 40.468 1.269
Herning 40.092 892
Favrskov 40.074 874
Horsens 39.874 675
Ishøj 39.812 612
Hvidovre 39.590 390
Hedensted 39.588 389
Rebild 39.003 -197
Glostrup 39.002 -197
Bornholm 38.992 -208
Halsnæs 38.701 -499
Læsø 38.526 -674
Kolding 37.630 -1.570
Høje-Taastrup 37.335 -1.865
Silkeborg 37.219 -1.980
Langeland 37.183 -2.017
Aabenraa 37.081 -2.118
Holbæk 36.998 -2.202
Herlev 36.750 -2.450
Tårnby 36.648 -2.551
Fredericia 36.622 -2.577
Vejen 36.225 -2.974
Odder 36.215 -2.985
Sorø 36.019 -3.180
Ballerup 36.004 -3.196
Struer 35.907 -3.292
Slagelse 35.703 -3.496
Brønderslev 35.321 -3.878
Billund 35.309 -3.891
Helsingør 35.204 -3.996
Lolland 35.149 -4.051
Tønder 34.901 -4.298
Ærø 34.802 -4.398
Syddjurs 34.798 -4.402
Mariagerfjord 34.623 -4.576
Albertslund 34.431 -4.769
Kalundborg 33.943 -5.257
Køge 33.918 -5.281
Assens 33.860 -5.340
Samsø 33.839 -5.361
Nordfyns 33.683 -5.517
Haderslev 33.558 -5.642
Furesø 33.514 -5.685
Roskilde 33.470 -5.730
Sønderborg 33.315 -5.884
Ringsted 33.083 -6.117
Norddjurs 33.074 -6.126
Svendborg 33.060 -6.140
Gribskov 32.900 -6.300
Guldborgsund 32.795 -6.404
Hørsholm 32.746 -6.454
Faaborg-Midtfyn 32.717 -6.483
Frederikssund 32.517 -6.682
Vejle 32.473 -6.727
Faxe 32.405 -6.795
Nyborg 32.152 -7.047
Fredensborg 32.040 -7.160
Odsherred 31.983 -7.216
Varde 31.581 -7.618
Middelfart 31.570 -7.630
Næstved 30.725 -8.475
Kerteminde 30.380 -8.819
Dragør 30.342 -8.858
Vordingborg 30.165 -9.034
Vallensbæk 30.005 -9.194
Solrød 29.870 -9.329
Lejre 29.448 -9.751
Greve 29.358 -9.841
Allerød 28.075 -11.124
Stevns 27.831 -11.368
Egedal 25.158 -14.042
Fanø 24.705 -14.495

 

Dokumentation

Nettodriftsudgifter til ældreområdet i 2015 (budgettal)
Forskel ift. landsgennemsnit i parentes

Top:
København: 56.174 kr. (16.975) 
Aalborg: 49.205 kr. (10.005) 
Aarhus: 48.033 kr. (8.833) 
Gentofte: 46.346 kr. (7.146) 
Hjørring: 46.048 kr. (6.848) 
Esbjerg: 45.845 kr. (6.646) 
Vesthimmerlands: 45.357 kr. (6.157) 
Frederikshavn: 45.149 kr. (5.950) 
Gladsaxe: 44.733 kr. (5.533) 
Brøndby: 44.604 kr. (5.405)

Bund:
Dragør: 30.342 kr. (-8.858) 
Vordingborg: 30.165 kr. (-9.034) 
Vallensbæk: 30.005 kr. (-9.194) 
Solrød: 29.870 kr. (-9.329) 
Lejre: 29.448 kr. (-9.751) 
Greve: 29.358 kr. (-9.841) 
Allerød: 28.075 kr. (-11.124) 
Stevns: 27.831 kr. (-11.368)
Egedal: 25.158 kr. (-14.042) 
Fanø: 24.705 kr. (-14.495)

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Christensen

Formand, Det Kriminalpræventive Råd, bestyrelsesmedlem, Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI)
lærer (Odense Seminarium 1984)

Jan E. Jørgensen

MF (V), rådmand, medlem, Magistraten, Frederiksberg Kommune
advokat (L), cand.jur. (Københavns Uni. 1995)

0:000:00