Storbyer bruger flest penge på ældre

Hvis man på sine gamle dage får brug for støtte til eksempelvis rengøring, personlig pleje og tøjvask, skal man måske ønske sig at bo i en storbykommune.

Her bruges der i hvert fald flest penge per ældre over 65 år. København, Aarhus og Aalborg ligger således i top-tre, når det gælder udgifter til ældre, viser en opgørelse fra Social- og Indenrigsministeriet. Og på Fyn bruger Odense Kommune mest af øens kommuner.

Eksempelvis tager landets hovedstad og rigeste kommune, Københavns Kommune, klart 1. pladsen med knapt ca. 56.000 kroner årligt per ældre over 65 år. Det er 17.000 kroner mere end landsgennemsnittet og dobbelt så meget som en mindre kommune som Egedal. 

Og den tendens er man også bevidst om i Ældre Sagen.

Jo længere man kommer ud i udkantsdanmark, jo færre penge bliver der brugt på de ældre.

Jens Højgaard
Souschef i Ældre Sagen

”Vores tal og analyser viser, at jo længere man kommer ud i udkantsdanmark, jo færre penge bliver der brugt på de ældre. Det tyder på, at serviceniveauet simpelthen er bedre i storbyerne,” siger Jens Højgaard, souschef i Ældre Sagen.

Store kommunale forskelle
Men han påpeger, at der kan være stor forskelle i de enkelte kommuner i forhold til, hvilke typer af ældre der er. Eksempelvis er andelen af ældre over 85 år ulige fordelt mellem kommunerne, og derfor har nogle kommuner flere udgifter per ældre.

”Men forskellene er generelt set så store, at demografi ikke er nok til at forklare de store udsving,” siger Jens Højgaard.

Han mener ikke, at ældre får for meget hjælp i storbykommunerne. Det handler mere om, at ældre i ydreområderne får for lidt hjælp.

En KORA-rapport fra april 2015 konkluderer også, at ældre i storbyer får mere hjælp end i landkommuner. Men intet tyder ifølge rapporten på, at folk i storbyerne er mere syge eller har mere brug for hjælp end i landkommuner.

Se kommunalt landkort over ældreudgifterne her.

DF ønsker ens service  
Finansordfører for Dansk Folkeparti, Rene Christensen, mener, at forskellene mellem land og by er meget problematiske.

”Det illustrerer et skævt Danmark, som er ved at knække over. De store kommuner har muligheder for at give mest til deres borgere, mens man så har et stort segment af kommuner på 30.000 borgere, der har færre muligheder. Væksten er samlet i få, større byer,” siger finansordføreren.

Regeringen er i gang med at udrulle et såkaldt omprioriteringsbidrag, som betyder, at kommunerne samlet set fra 2017 skal sende ca. 2,5 milliarder kroner tilbage til staten. En del af pengene skal øremærkes særlige indsatser og sendes tilbage til kommunerne.

Og de midler skal ifølge Rene Christensen bruges til at skabe ”et mere lige Danmark, så velfærdsydelser fra kommune til kommune i højere grad ligner hinanden.”

”Den hjælp, du får som ældre, skal ikke afgøres af din bopæl,” lyder det.

Men ordføreren vil ikke love, at pengene fra omprioriteringsbidraget nødvendigvis kommer til at gå til de ældre. Han mener nemlig, at eksempelvis daginstitutioner og skoler i udkantkommuner også har brug for flere penge.

Socialdemokraternes ældreordfører, Erik Christensen, mener heller ikke, at forskellen mellem land og by er retfærdig.

Derfor havde han håbet, at den såkaldte ældremilliard, som den tidligere regering lavede, ikke var lagt ind i bloktilskuddet. Det betyder nemlig pengene fordeles ud fra en række sociale forhold, og ikke kun antallet af ældre. 

V: Kommuner kan spare
Venstre afviser, at det skulle stå bedre til med hjælpen til de ældre i storbykommuner end på landet, når f.eks. Vesthimmerlands Kommune med sine ca. 37.000 indbyggere ligger i top-10 over kommuner, der bruger mest på ældre.

Socialordfører Jan E. Jørgensen hæfter sig også ved, at de tre øverste kommuner er socialdemokratisk ledet.

”Når man ser på, hvordan andre kommuner kan klare sig for mindre end Københavns Kommune, så sætter det overborgmester Frank Jensens nylige klagesang lidt i relief. F.eks. bruger de ca. 40 procent mere på ældre end min kommune, Frederiksberg, der har nogenlunde samme behov,” siger socialordfører Jan E. Jørgensen, der mener, at udligningsordningen kompenserer for indtægtsgrundlaget mellem landets 98 kommuner.

Kommunerne forventer at bruge to milliarder ekstra på ældre- og handicapområdet i 2016. Og oveni det kommer værdighedsmilliarden, som regeringen og de borgerlige partier blev enige om før nytår.

Ikke udtryk for service
Egedal Kommune bruger med godt 25.000 kroner per ældre over 65 år. Det er næstfærrest blandt kommunerne og mere end halvdelen af, hvad eksempelvis Københavns Kommune bruger.

Men borgmester Willy R. Eliasen (V) afviser blankt, at der er noget at komme efter, når det handler om serviceniveauet i kommunen.

”Vores ældre klarer sig selv i længere tid og modtager blandt andet derfor færre ydelser end i andre kommuner. Vi har simpelthen færre omkostninger til vores ældre end andre kommuner,” lyder det.

Han bakkes op af KL. Her mener Claus Ørum Mogensen, kontorchef i KL's økonomiske sekretariat, at "den rene sammenligning af de kommunale udgifter per ældre borger ikke bruges til at sige noget fornuftigt om serviceniveauet."

"Der er store forskelle på ikke mindst alderssammensætningen og helbredssituationen blandt de ældre i de enkelte kommuner, og det er faktorer, som det er meget vigtigt at have med i en retvisende sammenligning af udgifterne," lyder det.