En omfattende omstilling til en ny, forbedret og grøn økonomi regnes af flere og flere for nødvendig for at sikre reduktionsmål for både 2030, 2050 og reelt set planetens overlevelse. Som med de fleste historiske nybrud indenfor samfundsøkonomien spiller teknologisk innovation en afgørende rolle.

Denne gang er ikke en undtagelse. Hvilket afspejles i de politiske forhåbninger til digitale teknologiers rolle som motor for den grønne omstilling.

I Danmark, for eksempel, er dette konkret illustreret gennem den forkætrede hockeystav, der beskriver en forventning til, at den digitale innovation omsat til grønne løsninger vil accelerere betydeligt hen imod slutningen af 2020’erne.

Den rette policyudvikling kan fjerne barrierer, gøre smartere brug af ressourcer og ikke mindst skabe incitamenter for virksomheder, forskere og offentlige institutioner til at gå sammen om at skabe de bæredygtige løsninger

Christian Ingemann
Projektchef, Tænketanken Mandag Morgen

Men er det overhovedet realistisk – og vil det ikke forudsætte en meget stærk integration mellem det digitale og grønne på policy-niveau?

Politisk efterslæb
Ifølge en ny rapport fra Nordisk Ministerråd eksisterer der et markant 'policy lag'; det vil sige et efterslæb, hvor politiske ambitioner ikke reelt er forankret i politiske rammer og strategier.

Det gælder i Danmark, men tendensen går igen i alle de nordiske og baltiske lande. Helt konkret afdækkes en meget lav integration mellem policy, der fokuserer på digital innovation og dem, der fokuserer på grøn omstilling.

Det er med andre ord på tide at adressere dette for de politiske beslutningstagere, for her er en åben bane, der kalder på nytænkende policy-innovation.

Hurtigt fremvoksende teknologier som kunstig intelligens, maskinlæring, virtual og augmented reality, blockchain, robotter og internet of things, bare for at nævne de mest omtalte, har de seneste år bevæget sig udover den første hype-cyklus. Nu anvendes de i en lang række scenarier, indgår i reelle, grønne løsninger på tværs af sektorer.

Men dette momentum må accelereres.

Som det understreges i den seneste rapport fra Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), har vi brug for en hidtil uset hastighed, når det kommer til grøn omstilling.

Den rette policyudvikling kan fjerne barrierer, gøre smartere brug af ressourcer og ikke mindst skabe incitamenter for virksomheder, forskere og offentlige institutioner til at gå sammen om at skabe de bæredygtige løsninger.

Vi har brug for en hidtil uset hastighed, når det kommer til grøn omstilling

Christian Ingemann
Projektchef, Tænketanken Mandag Morgen

Både lokalt, men også regionalt, og på tværs af for eksempel de nordiske lande.

’Nice to have’
’Enabling the Digital Green Transition’ er en netop udgivet rapport udført af et konsortium ledet af Tænketanken Mandag Morgen.

Det er en analyse af barrierer, udfordringer og potentialer for den digitalt grønne omstilling, der kulminerer med ti anbefalinger til policy-innovation på området. Anbefalinger, der overvejende direkte integrerer og forpligter brugen af digitale teknologier med målsætninger omkring miljø- og klimamæssig bæredygtighed.

For det kan ikke længere blot være 'nice to have', men må fremover anses for uomgængeligt, hvis den grønne omstilling skal skabe reel værdi – både den økonomiske og miljømæssige – for virksomheder, myndigheder og borgere.

Selvom der bestemt er forskelle mellem de lande, der indgår i analysen, er der samtidigt nogle tværgående potentialer, der fortjener øget opmærksomhed.

• Udnyt værdien af åbne grønne data: Selvom Danmark og de nordiske lande har åbne dataportaler, så varierer graden i hvilken disse råder over tilstrækkelige klima-og-miljørelaterede dataset betragteligt. Det samme gælder i hvor høj udstrækning disse platforme sikrer nem adgang til og deling af data for udbydere såvel som brugere. At forbedre dette vil styrke innovation på områder for digitale, grønne løsninger.
• Styrk digitalt grønne indkøb: I lande som Danmark og de øvrige nordiske lande kan offentlige indkøb skabe en stor forskel i forhold til den digitale, grønne omstilling. Kort sagt ligger der her en gevinst i forhold til at sænke offentlige institutioners negative miljøpåvirkning og samtidigt skabe incitamenter for private virksomheder til at skabe nye grønne løsninger (gennem for eksempel offentlige udbud). Hidtil har grønne kriterier og standarder for produktkategorier som computere, printere, skærme, smarphones, datacentre og servere været fraværende, eller i bedste fald anbefalede, dog uden at være forpligtende, og uden nogen form for systematisk revision.
• Digitalt grønne kompetencer til alle: I Danmark og Norden scorer vi typisk højt når befolkningens digitale kompetencer vurderes. Det er et stærkt afsæt for at knytte den fortsatte udvikling mere direkte til den grønne omstilling. For eksempel ved at udvikle flere videregående uddannelser, der eksplicit integrerer digitale og miljøfaglige discipliner. Men udover de højtuddannede, de kommende digitalt grønne specialister, handler det også om for eksempel omskoling af relevante, faglærte faggrupper, så de fremover kan gøre sig gældende i den digitale, grønne omstilling.

Fremadrettet kan ovenstående og de øvrige potentialer for policyudvikling, der indgår i rapporten, kun fuldt ud forløses gennem samarbejder og udveksling på tværs af de nordiske lande.

For hér ligger en historisk udfordring, der efter alt at regne samtidigt er en kolossal mulighed.

Dette debatindlæg er baseret på rapporten “Enabling the Digital Green Transition”, der udgives af Nordisk Ministerråd og er udført af et konsortium ledet af Tænketanken Mandag Morgen.