V: Fordomme hindrer udbredelsen af it-løsninger

Brugen af velfærdsteknologi bør have langt større politisk fokus og i stedet for at lade debatten afspore af kortsigtet populisme, bør vi fordomsfrit se på, hvilke muligheder it kan give os.
Michael Aastrup Jensen
It-ordfører for Venstre
Altinget | Velfærdsteknologi har sat gang i et nyt debatkoncept, som går under navnet Velfærdsteknologidebatten. Det nye koncept vil overordnet fokusere og styrke den politiske og faglige debat i Danmark på området for velfærdsteknologi. Løbende inviterer Altinget l Velfærdsteknologi eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger på området for velfærdsteknologi.
Fra 29. oktober og en måned frem sætter Velfærdsteknologidebatten fokus på, hvordan der sættes skub i brugen af velfærdsteknologiske løsninger.
Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til castle@altinget.dkAf Michael Aastrup Jensen
It-ordfører for Venstre
It kan revolutionere velfærdsstaten og løse mange af de udfordringer, vi står overfor. I stedet for at tænke nedskæringer og kvalitetsforringelser betyder it-løsninger muligheden for bedre service for borgeren.
Den største forhindring er paradoksalt nok politikkernes bekymringer, for borgerne efterspørger de løsninger, teknologien giver os.
Mulighederne er mange, for eksempel i forbindelse med genoptræning. I stedet for, at borgeren skal bevæge sig hen på sygehuset eller et genoptræningscenter, kan genoptræningen foregå digitalt med online-forbindelse til eksempelvis fysioterapeuten.
Teknologien findes allerede og bliver allerede brugt kommercielt af fitnesskæden Fresh Fitness. Det lyder måske discountagtigt, men for borgeren kan der være en stor fordel i det, da transporttid og ventetid formindskes kraftigt.
Dermed går det ikke udover eventuelt erhvervsarbejde, og man føler sig ikke syg på samme måde, som hvis man med jævne mellemrum er nødt til at opsøge et sygehus eller genoptræningscenter. Samtidig er det naturligvis heller ikke uvæsentligt, at der ligger et betydeligt besparelsespotentiale for det offentlige.
Opgiver for hurtigt
For nogle patientgrupper er daglig kontrol en nødvendighed, eksempelvis KOL-patienter. Et forsøg på Fyn har muliggjort selvkontrol i eget hjem, hvor lægen så modtager testresultaterne online.
Den største bekymring blandt patienterne var, at forsøget ville blive stoppet. Den slags positive erfaringer bør vi tage ved lære af og udrulle teknologien til resten af landet. Der er mange lavthængende frugter at plukke, men det kræver, at vi prioriterer det politisk. Og det kræver, at vi ikke lader os skræmme.
Desværre er der mange, der netop har en dagsorden om at skræmme. Debatten om robotstøvsugere er et alt for godt eksempel på, at teknologiske løsninger i ældreplejen nærmest er blevet dæmoniseret.
En række klodsede sager fra kommunerne har båret yderligere brænde til bålet, og Frederiksberg Kommune har helt droppet brugen af robotstøvsugere. Det er for mig helt uforståeligt, for idéen er god. Så må man arbejde med udførelsen i stedet for blot at konkludere, at ”det er der ingen fremtid i”.
Et godt grundlag for afprøvning
Danmark har verdens største offentlige sektor, og det er som ofte en hæmsko for dansk konkurrenceevne. Imidlertid kan brug af velfærdsteknologi vise sig at styrke dansk eksport, eftersom der i Danmark er perfekte muligheder for at afprøve nye løsninger i den vidtforgrenede offentlige sektor.
Brugen af velfærdsteknologi bør have langt større politisk fokus og i stedet for at lade debatten afspore af kortsigtet populisme, bør vi fordomsfrit se på, hvilke muligheder it kan give os.
Det burde faktisk være et tema her midt i kommunalvalgkampen. Beklageligvis er det nærmest blevet et fy-ord, og af frygt for et dårligt valg afholder politikkerne sig fra at tænke lidt ud af boksen. Når valgplakaterne er pillet ned, de sidste stemmer talt op og det sidste stykke valgflæsk spist, håber jeg, at vores nye byråd og kommunalbestyrelser vil lade sig udfordre i forhold til, hvordan vi kan bruge it til at skabe en bedre og mere effektiv offentlig sektor.
Indsigt
Stine Liv Johansen52 årI dag
Lektor, ph.d., Institut for Kommunikation og Kultur, Center for Børns Litteratur og Medier, Aarhus Universitet
Michael Lund-Larsen73 årI dag
Centerchef, Det Nationale Videncenter for e-læring og Aarhus Business College
Lisbeth Knudsen73 år7. juni
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på
















