Debat

DI: Vidensmiljøerne bliver ikke i verdensklasse ved at sprede dem ud

DEBAT: Universitetsstuderende skal have adgang til højt specialiserede vidensmiljøer og nyeste forskning. Uddannelsers beliggenhed skal give fagligt og økonomisk mening og skal ikke blot tvangsplaceres, skriver Mette Fjord Sørensen fra DI.

Mette Fjord Sørensen fra DI om uddannelser: Det afgørende er, at fagligheden er i top, og den opnår
vi kun, når kræfterne koncentreres.
Mette Fjord Sørensen fra DI om uddannelser: Det afgørende er, at fagligheden er i top, og den opnår vi kun, når kræfterne koncentreres.Foto: DI/Hans Søndergård
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Fjord Sørensen
Chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed hos Dansk Industri

Med sine blot 42.933 km² kan det næsten forekomme unødvendigt at diskutere, om det er besværligt for de unge at tage en videregående uddannelse i Danmark på grund af afstand.

Ikke mindst, hvis vi ser mod Norge med 385.203 km² eller Sverige med 450.295 km².

Men spørgsmålet er reelt og bestemt værd at tage en dialog om.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Uddannelse i hele landet
Fakta er dog, at de unge danskere faktisk ikke har så langt til en videregående uddannelse. En analyse fra Kraks Fond fra 2015 viste, at de geografiske afstande mellem unges bopæl og de videregående uddannelses­steder generelt er lille i Danmark.

Over 90 procent af de hjemmeboende unge havde mindre end 30 km til en erhvervsakademi- eller professionsuddannelse, og over 65 procent havde mindre end 30 km til en universitets­uddannelse.

Hvis vi skal konkurrere internationalt, er vi nødt til at have vidensmiljøer i verdensklasse, og det får vi ikke ved at sprede dem ud over hele landet.

Mette Fjord Sørensen
Chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed hos Dansk Industri

Skal vi kunne tage en videregående uddannelse i hele landet? Ja, det skal vi, og det kan vi stort set allerede. Men det er ikke ensbetydende med, at man skal kunne tage alle uddannelser i alle byer.

Man skal ikke kunne læse til rumingeniør, læge eller jurist i hver eneste større provinsby.

Det giver god mening at fokusere kræfterne, så man for eksempel skal til Odense, hvis man vil lære om robotteknologi, og til Esbjerg, hvis man vil lære om offshore.

Det giver god mening, at man har sikret regionalt uddannelsesansvar hos erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. Særligt fordi der er et stærkt samspil mellem uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv.  Det er netop erhvervsakademierne og professionshøjskolernes styrke.

De kender det lokale arbejdsmarked og har kontakt til aftagerne. Det er styrken ved de praksisrettede uddannelser.

Spred ikke universiteter ud over hele landet
For universiteternes vedkommende skal vi samle de studerende i få højtspecialiserede miljøer, hvor de har adgang til forskning og den nyeste viden. Det er både fagligt og økonomisk mest forsvarligt.

Hvis vi skal konkurrere internationalt, er vi nødt til at have vidensmiljøer i verdensklasse, og det får vi ikke ved at sprede dem ud over hele landet.

Udbuddet af uddannelserne handler både om økonomisk og faglig bæredygtighed. Små uddannelsesudbud er forbundet med højere omkostninger per studerende end større udbud. Derfor er det overordnet økonomisk set fornuftigt at samle uddannelserne i større byer.

Men det er ikke ensbetydende med, at det er udelukket at placere uddannelser lokalt eller lave en slags pop up-uddannelser. Det kan samlet set være en god investering at placere en uddannelse lokalt, hvis den er efterspurgt.

Her er nøgleordet efterspørgsel. For det er afgørende, at de kompetencer, som dimittenderne får på deres uddannelse, er efterspurgt hos virksomhederne i nærområdet. Hvis ikke efterspørgslen er der, bliver det ikke en succes på sigt.

Placering skal give mening
Lokale uddannelsesstationer eller placering af filialer af uddannelser kan være meget gavnligt for både erhvervslivet og de studerende og samtidig en god økonomisk forretning. Uddannelsesstationerne giver mulighed for, at en del af uddannelsen kan placeres et andet sted end hovedforløbet, og de kan imødekomme en efterspørgsel lokalt. Det samme gør sig gældende for de regionale filialer af universiteter.

Det giver mening at have et stærkt ingeniørfagligt miljø i Sønderborg, hvor virksomhederne netop er med til at sikre og understøtte dimittenderne med beskæftigelse, når kandidatbeviset er i hånden.

Men det afgørende er, at fagligheden er i top, og den opnår vi kun, når kræfterne koncentreres.

DI arbejder for, at virksomhederne har adgang til højtkvalificerede medarbejdere, der kan være med til at skabe udvikling og vækst. Derfor fokuserer vi på, at uddannelsesplaceringen skal give mening fagligt og økonomisk frem for tvangsplacering og udflytning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Fjord Sørensen

Afdelingschef for politik og presse, DM, fhv. stabschef, Radikale Venstre
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 2008)

0:000:00