Debat

EL: Magtfulde embedsmænd og borg­mesterpartier truer det lokale demokrati

DEBAT: Det lokale demokrati er i fare, fordi embedsmænd og borgmesterpartier har mere at skulle have sagt end de øvrige kommunalbestyrelser. Folketinget skal overveje at fornye Styrelsesloven, skriver kommunalordfører Jette Gottlieb (EL).

En politisk forhandling, der er fuldstændig styret af embedsværkets oplæg og konklusioner, er kendt i alle kommuner, skriver kommunalordfører Jette Gottlieb (EL).
En politisk forhandling, der er fuldstændig styret af embedsværkets oplæg og konklusioner, er kendt i alle kommuner, skriver kommunalordfører Jette Gottlieb (EL). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jette Gottlieb (EL)
Kommunalordfører

Det er en vigtig debat, der bliver rejst af Anne Marie Geisler fra Esbjerg Byråd i Altinget: For hvem bestemmer i kommunerne?

Det nemme svar er, at "det gør kommunalbestyrelsen", men jeg tror, at alle, der har været i berøring med kommunalpolitik, ved, at det kun er den halve sandhed. Beskrivelse af en politisk forhandling, der er fuldstændig styret af embedsværkets oplæg og konklusioner, er kendt i alle kommuner.

Problemet er i første omgang strukturelt. Reglerne bygger på princippet om, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne vælges hvert fjerde år, at opgaven er borgerligt ombud, og at arbejdet foregår i fritiden.

Embedsværket får en meget stærkere betydning.

Jette Gottlieb (EL), Kommunalordfører

Stort set alle er valgt på en liste eller fra et parti. I de fleste kommuner er kun borgmesteren fuldtidslønnet. Selvom dét at der er tale om borgerligt ombud betyder, at man har ret til at få fri fra sit arbejde, giver det i praksis en skævhed i, hvem der reelt har mulighed for at stille op.

Det er nemt for offentligt ansatte – og pensionister og studerende – og svært for privatansatte, der let kan fyres, hvis deres fravær bliver for besværligt for arbejdsgiveren.

Formen giver begrænsninger
Grundlæggende er det selvfølgelig godt og vigtigt, at dem, der skal lede vores kommuner, har en solid forankring i det virkelige liv uden for rådhuset.

Men selve formen giver selvsagt nogen begrænsninger i, hvor mange ressourcer det enkelte medlem har til at læse papirer, sætte sig ind i sager, danne sig en mening og udøve sin beslutning. Nemmere for store partier end for små, nemmere for gamle garvede end for nye.

Ved kommunalreformen i 1970, hvor vi gik fra cirka 1.000 kommuner til cirka 275, skete der en ændring, der gjorde, at de fleste kommuner blev dannet af en by og dens opland.

Der var stadig tale om en stærk lokal forankring og i masser af kommunerne var der "sognelister", der skulle sikre, at alle dele af kommunen kom til orde ved valg af kommunalbestyrelser.

Men med den store centralisering i 2007, hvor antallet af kommuner gik ned til 98, ændrede situationen sig voldsomt. Der er en kæmpe forskel på opgaverne og vilkårene for bestyrelsesmedlemmet i den lille sognekommune med 1.000 indbyggere i 1968 og opgaver og vilkår for det nyvalgte medlem i Esbjerg med 115.000 indbyggere.

Det lokale demokrati er i fare
I mellemtiden er der også tilført en mængde nye opgaver til kommunerne, og både opgaver og økonomi er blevet næsten uoverskuelige for det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem.

Det er blandt andet derfor, at man i de fleste kommuner delegerer en række opgaver til borgmester og embedsværk lige efter et nyvalg.

Det betyder selvfølgelig, at embedsværket får en meget stærkere betydning, og at de og borgmesterpartiet får mere at skulle have sagt end de øvrige i kommunalbestyrelsen. Det lokale demokrati er på den måde i fare, og det må vi gøre noget ved.

Der er flere muligheder. Blandt andet kunne kommunalbestyrelsen delegere lokale opgaver til lokaludvalg, så de får kompetence til at træffe beslutninger tættest muligt på de, der er berørt af beslutningen.

Og så er vi nødt til at tænke igennem, om vi kan forbedre mulighederne for assistance til de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer, så de reelt kan repræsentere dem, der har valgt dem.

Vi må kort sagt overveje, om der er behov for en fornyelse af Styrelsesloven.

Dokumentation

Temadebat: Hvem bestemmer i kommunerne – forvaltningen eller politikerne?

Nye byrådspolitikere oplever, at de stort set blåstempler forvaltningers politik.

En af politikerne, Anne Marie Geisler Andersen (R) fra Esbjerg Byråd, har i en kronik i Altinget beskrevet, at forvaltningen i høj grad sætter dagsordenen i kommunen. "Vi politikere er groft sagt reduceret til en bestyrelse, der påser, at tingene går rimeligt for sig inden for rammerne. Det er ikke os, der sætter retningen".

Problemstillingen med klemte lokalpolitikere har flere rundspørger belyst. Et forskningsprojekt viste i 2009, at embedsmændene i kommunerne havde fået mere indflydelse på bekostning af de folkevalgte, mens en undersøgelse om 12 kommuner i 2019 viste, at langt de fleste politikere og kommunaldirektører oplever et godt samarbejde mellem politikere og forvaltning, men også, at "der er politikere, som oplever, at forvaltningen enten fungerer som bremse på politiske beslutninger eller har for stor indflydelse på de politiske beslutninger".

Nu giver Altinget ordet til en række centrale aktører, som vil give et bud på, hvorvidt forvaltningen eller politikerne bestemmer i kommunerne.

Her er deltagerne:
  • Anni Matthiesen (V), medlem af Folketinget og kommunalordfører
  • Dorthe La Cour (K), medlem af kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk Kommune
  • Hanne Fugl Eskjær, formand, Offentlige Chefer i Djøf 
  • Ib Kristensen (V), borgmester, Billund Kommune 
  • Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), medlem af Folketinget og kommunalordfører
  • Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester, Esbjerg Kommune
  • Jette Gottlieb (EL), medlem af Folketinget og kommunalordfører
  • Kathrine Olldag (R), medlem af Folketinget og kommunalordfører
  • Kenneth Kristensen, tidligere kommunaldirektør i Dragør Kommune
  • Niels Nybye Ågesen, formand, Kommunaldirektørforeningen (Komdir)

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jette Ryde Gottlieb

MF (EL)
cand.scient. i geografi og samfundsfag (Københavns Uni. 1976), tømrer (Langhoff & Søn. 1986)