Debat

R: Embedsmænd bidrager til usund magtkultur i kommunerne

DEBAT: Embedsmænds indflydelse i kommunerne har medvirket til en usund kultur, hvor forvaltning og politikere virker til at lægge arm om magten, skriver kommunalordfører Kathrine Olldag (R).

Udvalgsformænd bør kunne frikøbes på fuldtid som følge af opgavernes kompleksitet og omfang, skriver kommunalordfører Kathrine Olldag (R).
Udvalgsformænd bør kunne frikøbes på fuldtid som følge af opgavernes kompleksitet og omfang, skriver kommunalordfører Kathrine Olldag (R). Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kathrine Olldag (R)
Kommunalordfører

Allerførst en afsløring, som måske ikke er så hemmelig endda: Inden jeg blev valgt til Folketinget, arbejdede jeg i en årrække som embedsmand i et par kommuner.

Jeg var blandt andet embedsmand i forvaltningen, hvor jeg betjente fagudvalget med sagsfremstillinger. Jeg har altså skrevet masser af analyser og indstillinger til, hvad jeg og forvaltningen syntes, at politikerne skulle gøre.

Jeg kan sagtens genkende billedet af, at embedsmændene bestemmer rigtig meget ude i kommunerne, og at det mange steder har medvirket til en usund kultur, hvor magtfordelingen mellem forvaltning og politikere føles mere som en armlægning end som et samarbejde.

Den absolut sikreste måde at overlade magten til embedsværket på er at være så ukonkret og vag i strategien som muligt.

Kathrine Olldag (R), Kommunalordfører

Jeg har både oplevet kompetente og fantastiske udvalgsformænd med visioner og politisk tæft, og jeg har oplevet det modsatte med fortumlede politikere uden fornemmelse for fagområdet, som havde fået en formandspost i en konstituering, der skulle gå op.

Det sidste føles som at trække en nitte, for som embedsmand har man sin faglige stolthed. Der er ikke ret meget i verden, der er vigtigere, end lige netop dét område, som man sidder med.

Man ønsker sig flere penge, politisk opmærksomhed, bedre resultater og større offentlig bevågenhed. Man ønsker sig en stærk politisk ledelse. Men så heldig er man ikke altid.

Misforholdet mellem embedsmænd på fuldtid og lokalpolitikere på deltid (frivillige) gør, at man kan argumentere for, at udvalgsformandsposter burde være fuldtidsstillinger.

Man bør frikøbes på fuldtid som udvalgsformand som følge af opgavernes kompleksitet og omfang. Det vil understøtte den politiske magt – og dermed folkestyret – i kommunerne.

Tre typer af samarbejde
Sat lidt skarpt op har jeg oplevet tre forskellige typer af samarbejde mellem forvaltning og politikere.

For det første er der ikke noget federe end en virkelig dygtig udvalgsformand, som både har gennemslagskraft i byrådet og som ved noget om området. Altså virkelig forstår det.

Sammen med en udvalgsformand med ægte sans for sit område og for politik kan man skabe fantastiske resultater til glæde for borgerne. Særligt hvis det kombineres med en dygtig fagchef. Det kan bedst beskrives som en form for fælles flow. Og så deler man magten og æren sammen, uden at det helt kan adskilles.

For det andet ændrer samarbejdet hurtigt karakter, hvis en udvalgsformand er ihærdig og visionær uden at forstå fagområdet. Altså rammer helt ved siden af skiven. I sådan en situation ville vi i forvaltningen rykke sammen, dække institutionerne af og beskytte dem. Typisk bag en mur af lovgivning.

Den tredje type er en udvalgsformand, som hverken forstår fagområdet, har lyst til sætte sig ind i det eller vil dedikere tiden til det. Så går embedsværket på automatpilot og sætter retningen, for området skal jo drives.

Vag strategi overlader magten
I den formelle ledelsesstruktur i de kommuner, som jeg har arbejdet i, er det sådan, at politikerne udvikler politikken, strategien og handleplanerne. Ofte i en inddragende proces med medarbejdere og borgere.

Og jeg vil gerne afsløre, at den absolut sikreste måde at overlade magten til embedsværket på er at være så ukonkret og vag i strategien som muligt. Man skal ikke tage fejl. Embedsfolk er også magtmennesker. Så hvis det politiske niveau ikke er skarp på visionerne, udfylder fagchefen typisk ledelsesrummet.

I den uformelle ledelsesstruktur er det langt mere komplekst at definere, hvem der egentlig bestemmer i kommunen. Her er der ingen regler og ingen ledelsesuddannelse, der kan udrede logikken.

At tage og udøve magt – både i kommunerne og på Christiansborg – er en kompleks størrelse, som afhænger af en lang række faktorer, hvoraf mange er meget uformelle.

Men lad mig slå fast en gang for alle, at det er er embedsværkets fornemmeste og vigtigste opgave at skabe spillerum for hele kommunalbestyrelsen. Det gælder både for flertallet og mindretallet.

Og når forvaltning og politikere trænger til at blive mindet om deres roller stramme op på samarbejdet, kan jeg varmt anbefale KL's 'Kodeks for forvaltningens rådgivning'.

Redskaberne til det gode samarbejde findes i rigeligt mål. Men de skal anvendes for at virke. Så hermed en opfordring til alle kommunalpolitikere og embedsmænd:

Tjek arbejdskulturen og samarbejdsklimaet hjemme hos dig selv i din egen kommune. Tag samtalen.

Dokumentation

Temadebat: Hvem bestemmer i kommunerne – forvaltningen eller politikerne?

Nye byrådspolitikere oplever, at de stort set blåstempler forvaltningers politik.

En af politikerne, Anne Marie Geisler Andersen (R) fra Esbjerg Byråd, har i en kronik i Altinget beskrevet, at forvaltningen i høj grad sætter dagsordenen i kommunen. "Vi politikere er groft sagt reduceret til en bestyrelse, der påser, at tingene går rimeligt for sig inden for rammerne. Det er ikke os, der sætter retningen".

Problemstillingen med klemte lokalpolitikere har flere rundspørger belyst. Et forskningsprojekt viste i 2009, at embedsmændene i kommunerne havde fået mere indflydelse på bekostning af de folkevalgte, mens en undersøgelse om 12 kommuner i 2019 viste, at langt de fleste politikere og kommunaldirektører oplever et godt samarbejde mellem politikere og forvaltning, men også, at "der er politikere, som oplever, at forvaltningen enten fungerer som bremse på politiske beslutninger eller har for stor indflydelse på de politiske beslutninger".

Nu giver Altinget ordet til en række centrale aktører, som vil give et bud på, hvorvidt forvaltningen eller politikerne bestemmer i kommunerne.

Her er deltagerne:
  • Anni Matthiesen (V), medlem af Folketinget og kommunalordfører
  • Dorthe La Cour (K), medlem af kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk Kommune
  • Hanne Fugl Eskjær, formand, Offentlige Chefer i Djøf 
  • Ib Kristensen (V), borgmester, Billund Kommune 
  • Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), medlem af Folketinget og kommunalordfører
  • Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester, Esbjerg Kommune
  • Jette Gottlieb (EL), medlem af Folketinget og kommunalordfører
  • Kathrine Olldag (R), medlem af Folketinget og kommunalordfører
  • Kenneth Kristensen, tidligere kommunaldirektør i Dragør Kommune
  • Niels Nybye Ågesen, formand, Kommunaldirektørforeningen (Komdir)

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kathrine Olldag

Fhv. MF (R)
cand.mag. (kunsthistorie og visuel kultur), diplom i offentlig ledelse