Forskere: Regeringens lønindgreb kan slå store skår i fagbevægelsen

Større risiko for konflikt, uro omkring OK-forhandlingerne og mere fokus på Christiansborg. De ekstraordinære forhandlinger om offentligt ansattes løn vil uden tvivl påvirke den danske aftalemodel fremover, skriver Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand.

Selvom de ekstraordinære lønmidler bliver en engangsforestilling, vil nogle lønmodtagerorganisationer nok begynde at rette mere energi og opmærksomhed mod Christiansborg fremover, skriver Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Nana Wesley Hansen

Lektor, Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS), Københavns Universitet

Mikkel Mailand

Forskningsleder, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Københavns Universitet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringens trepartsforhandlinger om løn og arbejdsvilkår er et brud med den danske aftalemodels grundlæggende principper om, at løndannelsen sker i overenskomstsystemet.

Men hvor usædvanligt er det, og hvilke konsekvenser dette forløb vil få for aftalemodellen?

Temadebat

Hvem skal have et lønløft i trepartsforhandlingerne om løn til offentligt ansatte?

Forhandlingerne om et løft til offentlige ansattes løn er i gang. Til næste år er der afsat en milliard, og frem mod 2030 vokser det beløb til tre milliarder.

Altinget Arbejdsmarked har derfor inviteret til debat i marginen af trepartsforhandlingerne og bringer de kommende uger indlæg fra eksperter og nogle af de aktører, hvis løn og arbejdsvilkår er til forhandling.

Vil du deltage i debatten? Så er du velkommen til at henvende dig til [email protected].

Trepartforhandlinger er en integreret del af den danske model, men har normalt handlet om alt andet end løn.

Oftest har det været emner som beskæftigelses-, erhvervs- og efteruddannelsespolitik, der har været på dagsordenen.

Løn har meget sjældent været berørt, og når det er sket, har det været på et generelt niveau, som da parterne i Fælleserklæringen fra 1987 blev enige om løntilbageholdenhed. Den uskrevne regel har været, at løn aftales ved overenskomst- og ikke trepartsforhandlinger.

Nyt med ekstra lønmidler?

Respekten for overenskomstforhandlingerne (OK) har endvidere betydet, at trepartforhandlinger er forsøgt afkoblet fra – og afsluttet i god tid før – overenskomstfornyelserne.

Der har dog været eksempler på sammenkobling, som da der i 2007 blev indgået en trepartsaftale på det offentlige område om en Kvalitetsreform, der bl.a. afsatte betragtede efteruddannelsesmidler, der skulle udmøntes efterfølgende under OK08.

Usikkerheden om, hvem der skal have mere og for hvilken pris, har udfordret forventningsafstemningen med medlemmer og lønmodtagernes evne til at koordinere fælles lønkrav
Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Københavns Universitet

Derimod er politiske forslag om at tilføre ekstra lønmidler til bestemte grupper i det offentlige i sig selv ikke udsædvanlige.

De blev fremført under valgkampen i 2007 forud for den offentlige sektors OK08, og igen i valgkampen i 2019 forud for OK 2021 og under selve OK21.

Men det har hidtil altid været partier uden for regeringen, der er kommet med disse forslag. Partierne, der har haft regeringsmagten, har derimod enten været tavse eller henvist til, at det ikke er en sag Christiansborg skulle blande sig i.

Derfor var S-regeringens forslag om trepartsforhandlinger om et ekstraordinært lønløft til offentligt ansatte fra oktober 2022, der i en lidt justeret form rejste med ind i SVM-regeringens grundlag, højest usædvanligt.

Svære OK-forhandlinger forude

Den ’ekstraordinære ramme til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd’ har allerede påvirket aftalemodellen, da den har vanskeliggjort forberedelsen af OK24.

Usikkerheden om, hvem der skal have mere og for hvilken pris, har udfordret forventningsafstemningen med medlemmer og lønmodtagernes evne til at koordinere fælles lønkrav.

Med trepartsforhandlingsmøder planlagt til langt ind i efteråret – og dermed meget tæt på at overenskomstforhandlingerne officielt skydes i gang – bliver det ikke lettere.

Desuden kan en utilfredshed med trepartsforløbet meget vel præge fagforeningsmedlemmernes stillingtagen til det efterfølgende overenskomstresultatet, med stor risiko for nej-flertal og konflikt til følge.

Hvis det bliver ’the new normal’ med trepartsforhandlinger om løn op til OK-fornyelser, er den danske aftalemodel, som vi kender den, død.

Men det er ikke det mest sandsynlige scenarie.

Både blandt visse lønmodtagerorganisationer og blandt de regeringsbærende partier på Christiansborg signalerer man, at dette er en nødvendig ’engangsforestilling’.

Men selvom det ikke bliver gentaget, er det stadig sandsynligt, at nogle lønmodtagerorganisationers energi og opmærksomhed i fremtiden i højere grad vil flytte sig mod Christiansborg.

Mulighed for sammenkædning

For nu har det jo vist sig, at Christiansborg er villige til at gå langt og spille en rolle i aftalemodellen.

Det kan indvarsle en tid med mere uro omkring forhandlingerne, der vil kalde på strengere disciplinering af aftalesystem.

En måde at skabe mere disciplin i aftalesystemet er at Forhandlingsfællesskabet på det kommunale og regionale område styrker deres interne koordinering.

Det vil kræve stor behændighed fra forhandlerne at finde fælles fodslag trods særbehandling for nogle grupper i trepart.

Bliver der introduceret sammenkædning i større stil, vil det styrke koordineringen i den offentlige aftalemodel.
Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Københavns Universitet

Arbejdsgiverne vil under trepartsforhandlingerne sandsynligvis gerne diskutere sammenkædning af overenskomstafstemninger.

Skulle der blive optræk til, at enkeltgrupper er på vej i konflikt ved OK24, er der mulighed for, at lønmodtagerne lader sig sammenkæde i forligsinstitutionen, så afstemningen denne gang forløber som et samlet hele, og enkeltgrupper bindes ind af et bredt ja-flertal.

Det vil være upopulært blandt flere af lønmodtagerorganisationerne. Bliver der introduceret sammenkædning i større stil, vil det styrke koordineringen i den offentlige aftalemodel.

Forhandlingsfællesskabet, der koordinerer krav fra top til bund i uddannelseshierarkiet, kan få svært ved at holde til dette trepartsforløb. En egentlig sprængning af fællesskabet er en konkret risiko.

Sker det, svækker det lønmodtagernes position i aftalemodellen.

Politik har aldrig været vigtigere