Knud Aarup i replik til Djøf og Bo Smith: Topledelse handler om tillid - ikke retssikkerhed

DEBAT: Djøf vil beskytte embedsmænds retssikkerhed med hurtige forundersøgelser. Men afskedigelser af topchefer har ikke noget at gøre med retssikkerhed. Det handler om ledelse, skriver Knud Aarup i en replik til Djøf og Bo Smith. 

Af Knud Aarup
Tidligere direktør i Socialstyrelsen

Tak til Hanne Fugl Eskjær og Henning Thiesen fra Djøf samt Bo Smith for jeres reaktioner på min kronik i Altinget

Lad mig indlede med at fastslå, at jeg kender rigtigt mange kommunale og regionale topchefer, som har indgået en fratrædelsesaftale de sidste mange år.

Jeg anerkender selvfølgelig også, at der også findes eksempler på statslige embedsmænd, som er blevet gået eller flyttet fra deres post også uden de store kommissioner eller advokatundersøgelser.

Langt de fleste er ikke fyret, men er endt med at være ansat på samme vilkår for eksempel som kommitteret i Finansministeriet. Så langt så godt, men hvad angår det grundlæggende i forhold til ansvar, mangler begge indlæg nogle væsentlige pointer.

For det første overser de, at ledelse i alle organisationer og måske ganske særligt i politiske ledede organisationer, først og fremmest handler om tilliden imellem politikerne og pågældende topembedsmand.

I private organisationer ville vi sige mellem bestyrelsen og den administrerende direktør. Ledelse handler derfor ikke om retssikkerhed. Og afskedigelser af topchefer har i og for sig ikke noget med retssikkerhed at gøre. Derfor er talen om Danmark som retssamfund helt forfejlet i denne sammenhæng. For det handler om ledelse.

Gevaldigt løft i lønninger 
For det andet handler det om at tage højde for de væsentlige ændringer, som er sket i offentlige topchefers ansættelsesvilkår.

Tidligere var de som hovedregel tjenestemænd. Dem er der i dag kun få tilbage af, og selv i forhold til tjenestemænd er der sket et gevaldigt løft i lønningerne.

I staten er det mig bekendt som hovedregel kun departementscheferne, som er tjenestemænd. Og problemet er måske i virkeligheden, at man stadig i alt for vidt omfang henviser til og bygger aftalesæt op omkring topchefer, som om de stadig var tjenestemænd.

Men lønniveauerne har for længst forladt dem man tidligere kendte for tjenestemænd.

Faktisk er der for topchefer i den offentlige sektor – og måske især i staten - sket gevaldige lønforbedringer de sidste 25 år. I dag får offentlige chefer helt ned til kontorchefniveau meget pæne lønninger, og oven i de gode lønninger skal lægges de forskellige kontrakttillæg.

Man skal, som DJØF formulerer det, huske på, at der er tale om midlertidige stillinger, og derfor skal en åremålsaftale typisk giver ekstra 20 til 25 procent i løn.

Dertil komme så fratrædelsesgodtgørelser på omkring en årsløn ved aftaleperiodens udløb. Den kommer i øvrigt til udbetaling, selv om man indgår en ny åremålsaftale. Ja, og så skal vi endelig lige huske de 17 procent i pension.

Utryghed er et vilkår for topchefer 
Lidt anderledes formuleret kan man tale om at topchefer i dag får et pænt risikotillæg, og at de fleste kontrakter allerede indeholder detaljerede aftaler om, hvordan topchefen skal kompenseres for diskretionære afskedigelser.

Det betyder, at der i selve ansættelsesformen er taget højde for den risiko, at man kan miste sine politikers tillid.

Er det et udtryk for manglende retssikkerhed eller fare for lynjustits? Nej det mener jeg ikke, for der er jo netop tale om topchefer og ikke almindelige medarbejdere.

Der er og skal være større utryghed for en topchef. Topchefer har et mere diffust og bredere ansvar eller dermed risiko. De er jo først og sidst ledere. Det er derfor, de får deres store løn.

Bo Smith anfører, at hurtigere afskedigelse af topchefer vil medføre, at ledende embedsmænd blev mere følgagtige i forhold til deres politiske overordnede, eller at man ville undlade at tale magten imod med faglige og juridiske argumenter.

Det kan man jo for tiden se eksempler på i Trumps USA. Traditionerne i Danmark er helt anderledes. Her er det netop pligten til at advare politikerne imod lovbrud og fagligt inkompetente forslag. Overtrædelse heraf er ren pligtforsømmelse, og derfor er den fare ikke relevant i forhold til en danske kontekst.

DJØFs forslag om et hurtigere udredningsarbejde eller ”forundersøgelser” kan kun give mening, hvis vi taler om topchefer, hvor der er tvivl om, hvorvidt de har handlet kriminelt eller på anden måde ansvarspådragende ud over det ansvar som alle topledere altid må ifalde.

Hvis det bliver løsningen, fastholder DJØF blot ansvarsfriheden for topchefer i en ny form og sikrer samtidig yderligere beskæftigelse for advokater, men de er jo også medlemmer hos DJØF.

Tilbage står, i forlængelse af de to indlæg, spørgsmålet, om det måske var værd endnu engang at overveje, om vi fortsat skal have såkaldt neutrale embedsmænd.

Eller om vi netop skulle lade toppen af embedsapparatet i staten udskifte i overensstemmelse med de skiftende politiske regeringer, ligesom de gør i rigtigt mange andre lande, vi plejer at sammenligne os med?

Forrige artikel S: Vi kommer ikke i mål ved hjælp af én stor reform af hele den offentlige sektor S: Vi kommer ikke i mål ved hjælp af én stor reform af hele den offentlige sektor Næste artikel Bo Smith: Knud Aarups forslag vil føre til lynjustits i embedsværket Bo Smith: Knud Aarups forslag vil føre til lynjustits i embedsværket
Ny jobbank hjælper corona-pressede ministerier

Ny jobbank hjælper corona-pressede ministerier

PRES: Særligt belastede ministerier kan via en oprettet jobbank låne medarbejdere fra andre ministerier. "Det seneste halve år har vi skullet håndtere udfordringer, som aldrig er set tidligere," fortæller Finansministeriets departementschef om det særlige coronatiltag.