Konsulenter: Alle embedsmænd bør indarbejde borgerdeltagelse i deres tankegods

Reel borgerdeltagelse rummer nøglen til at styrke demokratisk engagement, forståelse og ejerskab hos borgerne over for de beslutninger, der former deres lokalsamfund.

Vi ser dyderne som et godt fundament i forvaltningens betjening af politikerne og for et velfungerende og troværdigt demokrati. Derfor er borgerinddragelse en dyd, som alle kommunale embedsmænd bør kende og efterstræbe. Samfundet har ændret sig og borgernes krav om at blive involveret – i egen sag såvel som i udviklingen af samfundet – er blevet stærkere i de seneste 20 år.

Borgerinddragelse er en dyd, som alle kommunale embedsmænd bør kende og efterstræbe.

Louise Angelo, Kalle Syberg Kjær
Komponent

Samfundet udvikler sig, og demokratiet og velfærden skal udvikle sig, så det matcher. Desværre går det ikke kun den rigtige vej: Tilliden i samfundet er faldende – både borgerne imellem og tilliden til politikere og embedsmænd. Samtidig står vi over for stadig mere komplekse udfordringer: klima, krig, pandemier, mangel på hænder, cybersikkerhed – fortsæt selv den deprimerende række.

Men tiden rummer også muligheder. Det kalder på, at kommunen positionerer sig i en ny rolle i samspillet med borgerne. Det kræver, at borgerinvolvering ikke blot ses som god praksis, men som en fundamental dyd i den kommunale forvaltning.

Når borgerne deltager i dialoger og prioriteringer sammen med kommunen, så styrker det ejerskabet og beriger beslutningsprocesserne, hvilket fører til mere bæredygtige og holdbare løsninger. Men det kræver mere end at spørge – det kræver mod til at lytte og styrke til at handle på borgernes input.

Mere end borgermøder

Borgerinvolvering som den ottende embedsmandsdyd betyder, at man som embedsmand skal være proaktiv i at lytte til borgernes perspektiver, oplevelser og ideer.

For at lykkes må forvaltningen oparbejde kompetencer i, hvad det vil sige at invitere til ægte dialog med borgerne, lytte med nysgerrighed og åbenhed, og samtidig være tydelig om, hvad der skal til, for at forandringer kan ske. Og koble til politikernes rolle i processerne.

Det er på tide at tale om borgerinvolvering som noget andet og mere end de traditionelle borgermøder og høringer af borgeren i egen sag.

Louise Angelo, Kalle Syberg Kjær
Komponent

Aktiv involvering i de svære udfordringer og beslutninger skaber stærke bånd og en dybere forståelse mellem kommune og borgere. Det kan også bidrage til forvaltningen som en lærende organisation, og fremme en kultur af tillid og innovation.

Det er på tide at tale om borgerinvolvering som noget andet og mere end de traditionelle borgermøder og høringer af borgeren i egen sag. Tiden kalder på, at borgerne deltager i udviklingen af kommunen og i de vigtigste beslutninger.

Hvis det skal lykkes, kræver det en forståelse af kommunen som et fællesskab, vi har skabt sammen, og som ikke er stærkere end den opbakning, vi giver den. Derfor skal borgerdeltagelse være et mindset, som indarbejdes i alle embedsmænds tankegods. Enhver beslutning overvejes i lyset af, hvordan borgerne kan involveres.

Det vil ikke bare give politikerne et stærkere mandat at træffe beslutninger fra, det vil også give forvaltningen en stærkere muskel i at forberede og implementere beslutningerne, og det vil øge tilliden mellem borgere og kommuner, mellem borgere og politikere.