Forskere: Borgmestre ønsker sig kommunaldirektører, der kender deres plads

Når man spørger dem selv, er de faktisk meget godt tilfredse med samarbejdet. Men vi satte os alligevel for at undersøge, hvordan en række borgmestre og kommunaldirektører ser på, hvilke kompetencer og loyalitet en kommunaldirektør skal bringe ind i samarbejdet med borgmesteren, og hvordan kommunaldirektøren skal belønnes (i bred forstand) for sin støtte og loyalitet, hvis samarbejdet skal være holdbart.

Kommunaldirektøren skal have styr på drift

Når vi ser på, hvor kommunaldirektører og borgmestre er enige om rollen, ser vi, at mange af de klassiske embedsmandsdyder, som KL også for nyligt har genunderstreget, vurderes som centrale bidrag fra kommunaldirektører.

Borgmestrene i undersøgelsen ønsker sig kommunaldirektører, der kender deres plads. Og den plads er bag ved borgmesteren

Caroline Howard Grøn, Niels Opstrup, Heidi Salomonsen og Anders Villadsen
Forskere, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet

Det er vigtigt, at kommunaldirektøren har styr på økonomien, forstår kommunen og kan sikre, at politiske initiativer faktisk også føres ud i livet.

Borgmestre og kommunaldirektører er også enige om, at kommunaldirektøren skal bidrage til gode politiske processer, men de er ikke helt enige om, hvor langt hjælpen kan række i forhold til at navigere i de kommunalpolitiske processer.

Centralt i vores undersøgelse står, at borgmestrene i undersøgelsen ønsker sig kommunaldirektører, der kender deres plads. Og at den plads er bag ved borgmesteren og med passende afstand til resten af byrådets politikere.

Kommunaldirektøren som karriereleder eller eminence

Mens kommunaldirektørerne betoner deres loyalitet i forhold til hele byrådet, er borgmestrene ofte mere interesserede i at betone kommunaldirektørens loyalitet i forhold til borgmesteren selv.

Kommunaldirektørerne oplever også selv mindre tålmodighed fra det politiske system, og at de besidder et job med en vis risiko for fyring. Samtidig påpeger de, at der er ændrede forventninger fra administrationens side til deres synlighed i organisationen – de forventes at være mere synlige ledere både indadtil og i forhold til omverdenen.

Borgmestrene på den anden side oplever en ny type af kommunaldirektører, der har brug for disciplinering, som potentielt fylder for meget, og som er for orienterede mod egne karrierer.

Her kan vi altså spore en vis risiko for, at kommunaldirektør og borgmester kan gå galt af hinanden, fordi de har forskellig forståelse af kommunaldirektørens opgave. Kort sagt: Skal hun være synlig karriereleder eller grå eminence?

Modstridende forventninger har konsekvenser

Det er vigtigt at understrege, at vi har talt med et lille udsnit af danske borgmestre og kommunaldirektører, og mange andre undersøgelser understreger, at de danske rådhuse generelt ikke er kendetegnet af store persondramaer mellem borgmestre og kommunaldirektører.

Der er mange jobskift, og det er ikke omkostningsfrit for offentlige organisationer at skille sig af med en topchef

Caroline Howard Grøn, Niels Opstrup, Heidi Salomonsen og Anders Villadsen
Forskere, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet

Men vi ved, at der er mange jobskift – en del ufrivillige - og at det ikke er omkostningsfrit for offentlige organisationer at skille sig af med en topchef.

Typisk koster den en fratrædelsesgodtgørelse af en art, men det sætter sig også som usikkerhed og manglende handlekraft i organisationen, i hvert fald i en periode, og ofte medfører det også yderligere omsætning på direktionsgangen, når en ny kommunaldirektør indtager hjørnekontoret på rådhuset.

Derfor er det ikke helt uvæsentligt, om borgmestre og kommunaldirektører er enige om, hvordan rollen bedst udfyldes. Vores studie peger på områder, hvor der potentielt kan være forskellige syn på rollen.

Som kloge folk før os har gjort opmærksom på, kalder forskellige syn på rollen på, at borgmestre og kommunaldirektører har gode rutiner for at tale om deres forventninger til hinanden.