Knaldroman om dansk diplomat i Bangkok svækker sig selv, når den sammenblander fiktion og virkelighed

Den danske ambassadør i Bangkok dræbes på et billigt hotel i en sidegade efter at have været sammen med en prostitueret. Luderen er ladyboy og bliver ligeledes – på bestialsk vis – dræbt.

Spørgsmålene hober sig op i Thomas Bo Pedersens nye internationale spændingsroman, der udspiller sig i Thailand, Vietnam, København, Gentofte og Hornbæk, for ikke at glemme en lille smuttur omkring Hollywood.

Er mordet på ambassadøren et banalt jalousimord i Bangkoks prostitutionsmiljø? Eller går der tråde tilbage til Vietnamkrigen, sådan som titlen antyder? Uden at være plotspoiler kan jeg vel godt røbe, at Hævnen fra Hanoi leder os i retning af den traumatiske krig, USA førte mod Vietnam tilbage i 1970'erne.

Thomas Bo Pedersen har boet i Hanoi i de seneste 20 år. Som journalist, diplomat og senest direktør i en dansk virksomhed i Vietnam og Laos har han fået en enestående indsigt i Sydøstasien.

Han kender til ladyboys, ludere og billige hoteller, men også til ambassadefester, golfbaner, mere eller mindre hemmelige netværk og fristelsen til at snuse det hele væk med en bane kokain.

Skriver som lyn og torden

Pedersen ved mere end de fleste om følgerne af krigen i Vietnam. Detaljeret fortæller han om, hvordan bomberegn har fjernet træer og planter i det førhen så frodige Vietnam. Og om hvordan det land, der før var inddelt i et kapitalistisk syd og et kommunistisk nord, nu er kaos-kapitalistisk, med alt hvad det medfører fra syd til nord.

Han kender narkotransporternes ruter fra Thailand til Europa og lokale, danske banders ejendomme i Thailand. Han ved alt om de skumle typer, der skjuler sig i Laos.

Jeg har et problem med den måde, Thomas Bo Pedersen blander fiktion og nonfiktion på

Niels Frid-Nielsen

Og så har han et godt øje til intrigante, dekadente og liderlige typer i diplomatiet. Gad vide, om den tidligere ansatte i Udenrigstjenesten selv har noget i klemme?

Thomas Bo Pedersen var tilbage i 1980'erne rådhusreporter i København. Dengang skrev han en indsigtsfuld bog om bykongen Weidekamps kamp mod BZ, 'Weidekamp - portræt af en bykonge'.

Thomas Bo Pedersen skriver godt. Som lyn og torden faktisk. Man kan næsten lugte inspirationen fra 'Apocalypse Now' og andre hårdkogte Vietnam-film, når Pedersen giver sig hen i det ene voldsorgie efter det andet i eksotiske omgivelser.

Han skriver hårdkogt, desillusioneret og med sans for fordærv, sådan som vi kender det fra Raymond Chandler og andre dyrkere af mørke sidegader i store, grimme byer. Det er Pulp Fiction, som dengang man kunne købe billige knaldromaner i kiosken på hovedgaden i Vangede.

Hævnen fra Hanoi er lige til at sluge på et par timer eller tre. Men jeg har et problem med den måde, Thomas Bo Pedersen blander fiktion og nonfiktion på.

Romanens titelblad advarer godt nok om, at "denne fortælling er en hybrid mellem fiktivt plot og virkelige begivenheder, hvor frit opfundne karakterer optræder sammen med personer fra virkelighedens verden". Det tør siges.

Om den danske statsminister får vi at vide, at "hendes fokus var på de hjemlige politiske problemer, ikke mindst de enerverende gniderier i hendes samspilsramte flerparti-regering". Hun er i øvrigt "kendt for at slå hårdt ned, hvis hun følte sig informeret for sent i problemsager".

Udenrigstjenesten er omvendt helt under niveau og dets ministre langt hen ad vejen "letvægtere".

Djævelen ligger i detaljen

En af romanens helte er udenrigsjournalisten Jens Nauntofte (1938-2017), der følges fra Saigons befrielse til hans begravelse i Kristkirken ved Enghave Plads i København. I romanen afholder Vietnams ambassadør en lille sammenkomst for de nærtstående. Ved virkelighedens begravelse – som jeg selv deltog i – blev der budt på gravøl i den nærliggende Buddah Bar.

Når der er tvivl om detaljen, så risikerer hele korthuset at vælte

Niels Frid-Nielsen

Andre politiske kommentatorer som Jens Ringberg, Hans Redder, Elisabet Svane og Noa Redington optræder ligeledes i bogen. Sidstnævnte får lov at kommentere en episode, der ligger to år ude i fremtiden. Forhåbentlig er det clearet med Redington?

Om filminstruktøren Bille August får vi at vide, at han i 2005 "ejede en håndfuld af de bedste sommerhuse i Hornbæk. Alle i første række med havudsigt". Jeg ved, at August dengang boede i Nordsjælland, men at han ligefrem udlejede sommerhuse er en ny oplysning for mig.

Ved på den måde at sløre forskellen på virkelighed og fiktion svækker Hævnen fra Hanoi sig selv. Djævelen ligger som bekendt i detaljen, og når der er tvivl om detaljen, så risikerer hele korthuset at vælte.

Thomas Bo Pedersen er en velskrivende forfatter med et spændende og relevant stof, men Hævnen fra Hanoi slører de detaljer, der kunne have gjort romanen rigtig vellykket.