Concito: Ny klimalov skal gøre op med politisk slingrekurs

DEBAT: En ny klimalov skal sætte klimapolitikken ind i klarere og mere forpligtende rammer, mener direktør Christian Ibsen. Efter engelsk eksempel bør man indføre femårige klimabudgetter, som et uafhængigt klimaråd skal overvåge og evaluere. 

Af Christian Ibsen
Direktør i Concito

Den rekordstore og rekordhurtige opbakning fra i skrivende stund 65.568 danskere til borgerforslaget om en ny dansk klimalov er et klart og opmuntrende tegn på en solid folkelig opbakning til en styrket dansk klimaindsats.

Concitos seneste klimabarometermåling fra 2018 viste, at 88 procent af danskerne opfatter de globale klimaforandringer som et alvorligt problem, og 58 procent ønsker, at deres parti gør mere (mod 49 procent i 2015-målingen).

Siden da har vi set stadig flere manifestationer af en stigende utålmodighed og frustration over politisk nøl og udenomssnak på klimaområdet, særligt blandt de unge.

Forpligtende klimalov
En ny dansk klimalov er en naturlig måde at sætte klimapolitikken ind i en juridisk bindende ramme, men i sidste ende er det afgørende naturligvis, hvad indholdet er, hvad der er bindende, og hvad der mest er hensigtserklæringer.

Den nuværende klimalov fra 2014 er på mange måder mest det sidste, og der er behov for at sætte sejlene strammere og få klimapolitikken ind i mere klare og forpligtende rammer. Her rammer borgerforslagets bud på en ny klimalov på mange måder plet.

Grundlæggende bør en ny klimalov tage et klart udgangspunkt i Danmarks opfyldelse af Paris-aftalens langsigtede mål om at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt to grader og arbejde for at holde på under 1,5 grader. Men hvis en bindende klimalov skal have en effekt, skal den samtidig opstille en klar ramme, der sikrer, at ambitionen holdes på sporet, og at der løbende sættes mål og udarbejdes konkrete planer for, hvor meget de enkelte sektorer som transport, landbrug og energi skal reducere deres udledning.

Det engelske eksempel
En klimalov bør forpligte Folketinget til løbende at sikre tilstrækkelige fremskridt mod målet. Her bør den følge eksemplet fra for eksempel den engelske klimalov, hvor man opstiller budgetter for udledningen af drivhusgasser og løbende overvåger, om klimaindsatsen er tilstrækkelig.

I en dansk sammenhæng vil det være oplagt at lade Klimarådet løbende evaluere fremdrift og ikke mindst komme med konkrete anbefalinger til, hvordan indsatsen bør tilrettelægges i lyset af blandt andet teknologiske fremskridt. Den til enhver tid siddende regering og Folketing skal så være forpligtet til at forholde sig til og handle på Klimarådets status og anbefalinger.

Concito anbefaler, at der udarbejdes femårige klimabudgetter, der flugter med den nødvendige reduktionssti mod netto-nuludledning inden 2050.

For at undgå en polarisering i forhold til de specifikke måltal for hver enkel femårige periode foreslår vi, at budgetterne udtrykkes som et interval, der rummer et vist spænd i det politiske ambitionsniveau på tværs af Folketingets partier og usikkerheden om de præcise effekter af tiltagene, men som samtidig sikrer, at ambitionsniveauet over tid justeres i forhold til at opnå netto-nuludledning inden 2050.

Konkret kunne man følge den engelske model og fastsætte sådanne femårige reduktionsintervaller for de næste fire perioder.

Grobund for politisk slingrekurs
Det afgørende ved klimaloven vil altså være, at den binder kommende folketingssamlinger og regeringer til at sikre en tilstrækkelig klimaindsats. Det vil ikke være muligt pludselig at drosle ned på ambitionerne, og det vil skabe en klar retning for virksomheder og borgere at forholde sig til.

I en nylig analyse af de europæiske klimalove, som blev beskrevet her i Altinget, lyder kritikken af den nuværende klimalov netop, at den er for løs og ikke binder tilstrækkeligt til andet end hensigtserklæringer. Derved skabes der usikkerhed og grobund for politisk slingrekurs.

Det fremlagte borgerforslag har altså den helt rigtige "rygrad" af ambition og en klar ny ramme for dansk klimapolitik, og et samlet Folketing bør stå bag at stramme den danske klimalov op.

Høje danske ambitioner
Forslaget indeholder også bud på øvrige elementer, der vil være genstand for politiske diskussioner. For eksempel tager borgerforslaget udgangspunkt i 1,5 grader og ikke maksimalt to grader, og dermed skærper forslaget også den langsigtede danske målsætning og rykker netto-nulmålet frem til 2040, frem for senest i 2050 som aftalt i energiforliget.

Det sker blandt andet, fordi den nylige 1,5 graders-rapport fra IPCC klart illustrerer de globale konsekvenser for koralrev og andet alene ved forskellen mellem 1,5 grad og to grader. Det bør selvfølgelig indgå med stor alvor i de politiske overvejelser og forhandlinger.

Men det afgørende nu og her er at sikre, at vi får et samlet Folketing til at vedtage en ny ambitiøs klimalov med klare rammer og ambitioner, herunder at der vil være behov for at skrue op for ambitionerne og indsatserne over tid.

En konkret mulighed er at fastholde, at målet om netto-nuludledning senest skal opnås i 2050, men at Danmark i lyset af 1,5 graders-rapporten skal bestræbe sig på, at det sker tidligere.

At Folketinget i dag tager fat på diskussionerne om en ny og bedre klimalov sker takket være en række grønne organisationers og udviklingsorganisationers flotte indsats for at strikke et godt udkast til en klimalov sammen og få skabt en stærk folkelig opbakning bag det. Nu bør vi kræve, at politikerne samler det seriøst op og henover de kommende måneder får skabt en helt ny ambitiøs ramme for Danmarks klimapolitik.

Danmarks klimapolitik skal ikke bare være en angivelse af, hvordan vi vil opfylde EU-kravene, men i stedet sikre en selvstændig høj dansk ambition, der løfter klimaindsatsen og giver en klar retning for virksomheder, organisationer og borgere.

Følg B 96 Borgerforslag om ny klimalov
(borgerforslag)

30/4
2019
25/4
2019
26/2
2019
26/2
2019
26/2
2019
26/2
2019
22/2
2019
8/2
2019
5/2
2019
30/1
2019

Forrige artikel Aktører bag borgerforslaget: Derfor skal Danmark have en ny klimalov Aktører bag borgerforslaget: Derfor skal Danmark have en ny klimalov Næste artikel Dansk Elbil Alliance: Beskat transport efter klimabelastning og ikke værdi Dansk Elbil Alliance: Beskat transport efter klimabelastning og ikke værdi
Care: Klimatrusler kræver fem milliarder kroner om året

Care: Klimatrusler kræver fem milliarder kroner om året

KLIMATRUSLER: Regeringen og støttepartierne slås om, hvorvidt 600 millioner kroner til klimabistand skal tages fra puljen til udviklingsbistand eller ej, men det beløb slår slet ikke til, hvis Danmark skal leve op til Parisaftalen, siger Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i den grønne hjælpeorganisation Care, på baggrund af en ny rapport.