Dan Jørgensen: Her er regeringens fem pejlemærker for ny klimalov

DEBAT: Det svære slutspil om klimaloven er i gang. Danskerne forventer, at de store ord omsættes til handling – med god grund. Derfor er det regeringens mål at sikre en bred, bindende og historisk ambitiøs lov. Her er de fem pejlemærker, klimaministeren tager med ind til forhandlingerne.

Af Dan Jørgensen (S)
Klima-, energi- og forsyningsminister

Folketingsvalget 5. juni i år blev skelsættende. Danskerne gav tilslutning til en ny politisk retning. Igennem et tæt samarbejde lykkedes det at skabe et forståelsespapir og en regering, hvor de fælles ambitioner for klimaet og den grønne omstilling er helt centrale.

Det har kun været muligt, fordi tusindvis af danskere – særligt mange unge – op til folketingsvalget gik på gaden, organiserede sig og råbte op om de enorme udfordringer, verden står over for på klimaområdet.

Denne folkelige bevægelse har givet et markant rygstød til udarbejdelsen af, hvad der skal være en historisk ambitiøs og bindende klimalov. Og det forpligter.

Siden sensommeren har regeringen og næsten alle Folketingets partier derfor været i gang. Vi har sammen med hjemlige og udenlandske eksperter kvalificeret grundlaget for klimaloven. Møderækken har med al tydelighed vist, at der er en række dilemmaer, som den danske klimalov bør håndtere.

Vi har taget ved lære af erfaringer gjort andre steder. Vi har aktivt inddraget de anbefalinger og overvejelser, som danske organisationer har bidraget med.

Sidste fase af klimalovsforhandlingerne
Nu spidser de afgørende forhandlinger om klimaloven til. Til det hører naturligvis også, at den offentlige debat bliver tilsvarende skærpet.

Et af de vigtige emner, der særligt er blevet diskuteret, er, hvordan det bindende element i en klimalov skal forstås. Jeg arbejder grundlæggende for, at klimaloven bliver så bindende, at hverken nuværende eller fremtidige regeringer kan kassere 70-procentmålsætningen efter forgodtbefindende.

Imidlertid vil et fremtidigt flertal i Folketinget altid stå over det nuværende flertal. Sådan er det i vores folkestyre − og det er på alle måder godt. Men det giver en række udfordringer, når vi i dag gerne vil 'binde' fremtiden til meget ambitiøse målsætninger.

Jeg mener dog, der er en række værktøjer, vi kan tage i brug i dag – som ikke blot kan afskaffes med et snuptag i morgen. Samtidig mener jeg også, at et afgørende bindende element i klimaloven vil være, at der er opbakning til den fra et bredt flertal i Folketinget. Det er den stærkeste sikring, vi i dag kan skabe, for at politiske flertal i fremtiden ikke viger fra den kurs, vi sætter nu.

Regeringens fem pejlemærker
Imidlertid betyder ønsket om en bred opbakning til klimaloven ikke, at vi er villige til at gå på kompromis med en række afgørende elementer. Når vi nu går ind i den afgørende fase af forhandlingerne, vil det særligt være nedenstående fem pejlemærker, der er væsentlige for regeringen:

1. 70-procentmålsætningen må ikke udvandes
Vi har med meget åbne øjne lagt os fast på en målsætning for reduktionen af drivhusgasser, som vi for nuværende ikke ved, hvordan vi kan nå. Men 70-procentmålsætningen er, hvad der skal til, for at Danmark leverer sit fair bidrag til, at Parisaftalens mål nås. Det står vi fast på – og den målsætning må under ingen omstændigheder udvandes.

2. Klimarådets uafhængighed og muskler skal styrkes
Vi skal undgå, at der kan sås tvivl ved Klimarådets uafhængighed, som vi oplevede, da en tidligere formand blev fyret af den daværende regering. Det er naturligvis belejligt for en til enhver tid siddende regering at kunne lukke munden på sine kritikere. Men vi har brug for en reelt uafhængig klimavagthund. Derfor skal Klimarådet styrkes og gøres reelt uafhængigt.

3. Klimaloven skal styrke opbakningen til den grønne omstilling
Hvis Danmark skal lykkes med den markante grønne omstilling, som 70-procentmålet lægger op til, er det afgørende, at danskerne og dansk erhvervsliv er med på rejsen. Hvis den grønne omstilling ender i splid og konflikt, vil resten af verden ikke se mod Danmark for inspiration – og så er hovedårsagen til indsatsen krakeleret.

4. Danmarks klimaindsats kan ikke ses isoleret fra resten af verden
Klimakrisen tager ikke hensyn til landegrænser. Den interesserer sig ikke for, om udledninger af drivhusgasser kommer fra produktionen i det ene eller det andet land. Derfor er det afgørende, at vi sammentænker den internationale og nationale dimension i indsatsen.

5. Folketingets og offentligheden skal kunne stille krav
Det kan synes teknisk, men det er afgørende, at mulighederne for at følge med i den danske klimaindsats bliver mere gennemsigtig og forudsigelig. På den måde kan almindelige danskere, Folketingets partier, offentligheden og civilsamfundsorganisationer løbende følge med i og bidrage til processen. Indførelsen af et egentligt årshjul og mekanismer frem mod 2030-målet er en afgørende del heraf.

Statsministeren sagde tidligere i efteråret, at vi ønskede en aftale om klimaloven inden jul. Det er i høj grad fortsat ambitionen. Det bliver svært, men det kan lade sig gøre.

Partierne har hver især haft saglige og gode bidrag til debatterne. Naturligvis fra hvert deres udgangspunkt. Sådan skal det være. Men jeg tror og håber på, at vi nu kan vise danskerne, at vi tager klimaudfordringerne seriøst. At vi kan samle os på tværs af forskelligheder og inden længe sammen har skabt en klimalov, der skal være rammen om den danske indsats de næste årtier. En historisk ambitiøs og bindende klimalov, der kan tjene som inspiration for resten af verden.

Forrige artikel Oxfam Ibis: Det er usolidarisk at bruge penge fra udviklingsbistanden til at løse klimakrisen Oxfam Ibis: Det er usolidarisk at bruge penge fra udviklingsbistanden til at løse klimakrisen Næste artikel NGO: Protester verden over viser, at klimakrisen ikke skal løses isoleret NGO: Protester verden over viser, at klimakrisen ikke skal løses isoleret
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Vis handlekraft og afvis varm luft og kreativ bogføring

    Det er afgørende at regeringen ikke blot styrker klimarådet men også følger deres anbefalinger.
    Der skal arbejdes for markante reduktioner på den korte bane, og ikke gøres brug af kvoteannulleringer og kreativ bogføring.
    På papiret er der opbakning fra et flertal i folketinget men det er tydeligt at stærke grupper forsøger at udsætte og udvande den reelle handling på området.
    Stop for kortsigtede hovsa løsninger som vi har set med solceller og elbiler.
    Revurdere brugen af den ikke bæredygtige andel af biomasse.
    Få løst problemerne med det store spild af overskudsvarme som stadig vil forekomme efter den nyligt vedtagne regulering.
    Stop vægelsindet omkring 8 udbudsrunde af licenser i Nordsøen. Det hænger simpelthen ikke sammen at være ambitiøs på klimaområdet og så godkende nye klimaskadelige og højrisikable boringer. Det store Svane gasfelt som spøger i forhandlingerne er teknisk særdeles vanskeligt og risikabelt at udnytte med boringer under meget højt tryk og temperatur. Total har tidligere vist hvor galt det kunne gå da de fik en kæmpe bøde for et langvarigt ukontrollabelt udslip af gas på deres elgin felt.
    Politikerne taler mod bedre vidende når de fremhæver dansk olie og gasproduktion som miljømæssig forsvarlig. Der har været talrige skandaler omkring ulovlig udledning af kemikalier fra boreplatformene, og da Total borede efter skifergas i Dybvad brugte de ulovlige kemikalier så boringen blev stoppet af tilsynet. Samtidig har Total valgt billigere løsninger i Nordsøen end der bruges på norske platforme så co2 udledningen er 30% større ved energiforbruget til udvindingsprocessen.
    Læs https://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Gas/article11711211.ece

  • Anmeld

    john jørgensen · pensionist

    Landbrugets potentiale...

    Den del af CO2 i atmosfæren der stammer fra jordoverfladen, globalt, (dels fra jordbehandling og dels fra natur der bliver mere ørkenagtig med ringe plantredække), den kan landbruget med ændrede systemer trække ned i jorden igen.Det vil mindske problemerne med at nå 70% reduktion. Samtidig er der en række bivirkninger af denne ændrede dyrkning, feks ang tørke, oversvømmelser, fødevarekvalitet, dyrkningssikkerhed,vandmiljø og biodiversitet. En gruppe landmænd er gået foran. bla inspireret af landbruget i USA;. Virker både i øko og konv systemer. Har Klimaministeren set på den side af sagen? www..gmsr.dk